En klam affaere!

Da vi flyttede for nogle aar siden, var en af aarsagerne til vi solgte det gamle hus den kaempe have vi havde der. Vi kan egentlig godt begge to lide at passe have, men haven der var lige paa det stoerste. Det kan man ikke sige om den nuvaerende, men det er ikke ensbetydende med den ikke kan blive til et vildnis paa ingen tid!

Jeg havde et lille haengeparti i baghaven, som jeg skulle have ordnet i dag (skulle faktisk have gjort det for adskillige uger siden!), men ehmmm... vejrguderne havde andre planer - det sjask-pjask-regnede i timevis i morges og jeg sukkede hoejlydt, for her skulle ryddes ukrudt og jeg havde et par buske staaende i potter, som traengte voldsomt til at blive plantet.

Bebsen og Spunken dukkede op med deres soede moar og pludselig skinnede ikke mindre end to sole i vores have. :) Da jeg var nede og handle den anden dag saa jeg disse 'daasestylter' sat ned til bare £1.39 per par og det kunne jeg da ikke lade gaa min naese forbi. Boernene var lige saa begejstrede, som jeg havde haabet, saa nu har vi noget at oeve naar de kommer hid.

Efter trekloeveret var gaaet, udnyttede jeg det pludselige toervejr og gik igang i haven. Til trods for det havde silet ned med regn hele formiddagen, var jorden knastoer, saa snart man kom fem cm ned.  Jorden i baghaven er fyldt med grus og stoerre sten og er knald haard.  Jeg var lige et smut tilbage i barndommen, mens jeg stod der og gravede og gjorde klar til plantning. Jeg kunne nemlig huske at have laert at man skulle fylde hullet med vand og saa plante til, saa det gjorde jeg. Det er utroligt hvad hjernen kan gemme paa i saa mange aar.

Efterhaanden fik jeg det plantet der skulle plantes, men plaenen maatte jeg springe over, for den var altsaa for vaad. Jeg skal se om jeg kan lokke mine foraeldre herover, saa min kaere fader kan faa lov at klippe i baade aeble og blommetraeerne. De ligner jeg ved ikke hvad, men han er altsaa bare bedre til det og er ikke bange for at klippe i bund.

Den faste laeser her paa siden har nok observeret at jeg er en ivrig iagttager af flora og fauna. I oktober moedte jeg en flot snegl i min have, som jeg ivrigt filmede og delte med hele familien. Familien, som lynhurtigt kunne informere mig om at det var  en saakaldt 'draebersnegl' og kunne give mig alskens ideer til hvordan man kommer af med saadan en karl... I dag fandt jeg tre af slagsen, som fik min mors medicin, nemlig et drys salt. FY FU FANNAN, hvor er det klamt, jeg kunne naesten ikke faa mig selv til at goere det ved nr 2, men jeg holdt ud og fik kaal paa alle de tre jeg fandt. GULP! I faar et billede af en stump regnbue i stedet, det andet vil jeg skaane jer for!

I faar lige en lille video alligevel - dog ikke af draebersnegle i salt, men af et par Londonske raeveunger. London raevene glemmer simpelthen at fortaelle deres unger hvor sky de er af natur!