Nelson's nye nabo

De fleste der besoeger London ender med et smut paa Trafalgar Square. Det er ogsaa synd og skam at lade vaere, for det er en skoen plads, som ligger lige midt i det hele. Jeg er heldig nok at min hverdag foregaar med udsigt til pladsen, saa det er naesten umuligt at undgaa at foelge med i hvad der foregaar - og der foregaar en del!

I fredags opdagede jeg at Lord Nelson har faat en ny nabo paa den fjerde sokkel paa pladsen. De andre tre sokler i hjoernerne af pladsen har hver sin faste bronzestatue, men den fjerde faar af og til noget nyt strammet an og det er tit moderne kunst.

Kunsten denne gang hedder Hahn/Cock og er af kunstneren Katharina Fritsch. Kunsten er en enorm, naesten fem meter hoej og knaldhamrendes blaa hane, som staar og kigger ud over, bare fordi. Jeg synes den er skoen, men jeg er sikker paa den har en del helt og aldeles humoerloese kritikere.

"Hvorfor staar der en kaempe blaa hane der" spurgte en mand mig, mens jeg stod og tog billeder. Jeg forklarede lidt om at soklen har vaeret vaert til alt muligt i de sidste aar - og nu hanen. Manden sagde tak og gik hen og oversatte, hovedrystende, til sine venner, som skyndte sig at tage nogle billeder.

Jeg snuppede et enkelt billede mere og gik tilbage til min pind. Jeg elsker Trafalgar Square, der er aldrig kedeligt!

Sommerens foerste gaestehold

I dag rejste sommerens foerste gaestehold, efter nogle rigtig hyggelige dage i deres selskab. Baade min elskede og jeg er udstyret med en kaempe familie og vi har rigtig tit overnattende gaester. Folk kan ikke forstaa vi kan overkomme det, men vi synes det er hyggeligt.

Denne gang var det en af mine faetre med kone og to boern, der aflagde os et besoeg. Det var 15 aar siden de havde vaeret her sidst, men vi haaber ikke der gaar lige saa laenge inden vi ser dem igen - og da slet ikke naar man tager i betragtning at jeg kom hjem til et hus der var som blaest og saa en KAEMPE buket paa spisebordet!  TUSINDE TAK, I soede mennesker, det var slet ikke noedvendigt!

Enkelte gaester har vi dog haft som bestemt ikke bliver inviteret igen. F.eks. flyttede der pludselig en stoerre myrefamilie ind i loebet af de sidste par dage Min faetter foreslog at give dem lidt lampeolie, saa skulle de forsvinde. Som sagt, saa gjort. Her til aften blev der haeldt lidt lampeolie i hullet og der er kun ganske faa myrer tilbage. Vi maa gentage kuren i morgen, inden det naeste gaestehold rykker ind. :)

Sengetoejet er baade vasket, toerret og lagt paa sengene, mens haandklaederne toerrer endnu. Vi er helt og aldeles klar til endnu et rykind i morgen - hvis vi da ellers kan finde ud af hvor og hvornaar nogen ankommer! :)

Det blev en dreng

Der findes nok ikke mange mennesker der ejer et fjernsyn eller en radio, eller som evt har koebt en avis, som ikke er klar over at vi blev en prins rigere her i landet i gaar eftermiddags.

I min middagspausen smuttede jeg lige en tur op til Buckingham Palace, for at se om den officielle meddelelse stadig stod udenfor paladset og det gjorde den. Der var en koe saa lang for at komme til at tage billeder af den, men med lidt taalmodighed og zoom lykkedes det mig at faa et billede uden at staa i koe...

'Her Royal Highness the Duchess of Cambridge was safely delivered of a son at 4.24pm today. Her Royal Highness and her child are both doing well' stod der - kort og godt. Jeg synes det er en hyggelig maade at annoncere foedslen paa, i disse internet tider og saa kan jeg saa godt lide at det stakkels barn ikke er blevet belemret med et navn endnu. Taenk sig, i nogle lande havde de ikke faaet lov til at tage ham med hjem fra sygehuset foer han havde faaet et navn!

Guderne maa vide hvor/dan de unge mennesker faar fred til at vaere nybagte foraeldre, men man faar da haabe der er plads til et oejebliks normalitet og til at nyde deres fine nye lille soen. Jeg var ellers overbevist om de skulle have en pige, men der var naturligvis ogsaa 50% chance for at gaette rigtigt - eller forkert! :)

Det er ikke svaert at gaette hvem der er paa forsiden af hele verdens aviser i morgen!

Aftenens godnatbillede

Naboens trae har vaeret hos frisoeren. Det var haardt tiltraengt - to andre maatte lide livet!

Folkets dag

Hvert aar i juli holder vores kommune en byfest, som kaldes People's Day (Folkets dag). Dagen tiltraekker et kaempe publikum og byder paa boder af alle mulige maerkelig slags, fra alt til haven til alternativ medicin og hjemmelavede smykker.

Vores kommune har en temmelig bred befolkningsgruppe og det nyder vi godt af til People's Day, hvor man kan finde mad og underholdning fra saadan ca. hele verden.

Til trods for jeg har boet i omraadet i de sidste 21 aar, har jeg aldrig vaeret til People's Day foer. Det var min nabokone, som kom og hev mig med og det er ikke sidste gang jeg har vaeret afsted.

London er inde i en temmelig hed hedeboelge for tiden og baade i gaar og i dag har vi set over 30 graders varme. Sidste aar oes poes pjask regnede det i hele juli, saa jeg kan levende forestille mig at der var en del flere folk i aar.

People's Day holdes i Mountsfield Park, som er en park paa 28 acres (en acre er omkring 4,000 m2), og fylder faktisk det meste af parken. Det er et kaempe arrangement, som maa tage et helt aar at arrangere. Alle boderne, scenerne, hvad der skal foregaa paa dem og meget andet skal arrangeres, strammes an og pilles ned igen.

Jeg holder mig til at deltage, sidde paa graesset og lytte til musikken, spise noget godt mad og drikke en koelig pilsner. Det er helt sikkert det ikke er sidste gang jeg har vaeret med paa dagen.

Jeg overlevede endnu engang!

For fem aar siden var jeg paa en eller anden maade gaaet med til at blive skrevet op til the JP Morgan Challenge, som er et aarligt loeb arrangeret af JP Morgan. Loebet er paa 5.6 km og det udfoeres i flere forskellige byer verden over. 

Jeg troede egentlig det skulle koste mig livet, men ikke desto mindre overlevede jeg. I Februar kom loebet paa tale igen og som altid lignede det en helt fantastisk ide - fem maaneder foer dagen...

I torsdags var dagen pludselig oprundet og endnu engang havde jeg over hele hovedet ikke faaet traenet, men jeg overlevede og kom faktisk lige saa hurtigt i maal som for fem aar siden, praecis fire minutter efter den langsomste af mine unge kolleger. Man naar en alder hvor man begynder at prale af sin fremskredne alder, den kommer tidligere i forbindelse med sportsudoevelser!

Aftenens godnatbillede

Andemad i St James's Park - hold da helt fest, der er meget!

En god handel

Hvert aar brokker jeg mig over at jeg kun har en kjole, som er passende til arbejdstoej og hvert aar naar vi til September foer jeg sanser at komme ud paa min handel.

Vi har allerede haft mere sommer i den sidste uge end vi havde sidste aar, saa i aar var jeg enig med migselv i at nu skulle det vaere, der skulle minimum to nye kjoler i skabet, saa jeg ikke skal gaa og svede i et jakkesaet hele sommeren.

I middags smuttede jeg en tur op i en dejlig forretning i Covent Garden, East, hvor jeg haabede jeg kunne finde noget passende. Det er saadan en laekker forretning med godt stof, et godt snit og masser af tingeltangel lige til saadan en halvgammel kone som mig.

Ikke bare fandt jeg noget passende, der hang lige den kjole jeg skulle bruge og det i min stoerrelse! At den ogsaa var sat ned med 75%, ja, du laeste rigtigt: FEM OG HALVFJERDS PROCENT, blev min middagstur ikke vaerre af. :)

Jeg kiggede lige igennem resten af udsalgsraekken igennem og BINGO var der en mere. Der hang faktisk en hel tredje, men den var kun sat ned med 50% og jeg var ikke helt tilfreds med farven og saa er der jo ingen grund til at vaere graadig.

'Jeg har lige koebt den sorte til min veninde', forklarede ham der serverede mig og han mente bestemt jeg ville ligne en halv million i den. Jeg gav ham naturligvis ret. :)

Ud i det blaa..

I morges havde jeg et aerinde i the City, saa jeg tog toget til Cannon Street og gik saa op mod St Paul's.

Ved St Paul's Churchyard maatte jeg liiige gnubbe oejnene en ekstra gang, for jeg synes lige som et af traeerne saa lidt maerkvaerdigt ud.

Da jeg gik tilbage til stationen i eftermiddags saa alle traeerne saadan ud, saa det var altsaa ikke bare mig der traengte til at gnubbe soevnen ud af oejnene!

Det er en velgoerende organisation 'Trees for Cities', der saetter kuloer paa traeerne, for at faa folk til at laegge maerke til dem og saette pris paa dem. De er en helt unik og spaendende organisation, som goer saa meget for at bevare traeer i gadebilledet i London. Det ser bare saa specielt ud med den knaldblaa farve!

Hov, jeg vandt sgi da

For et par uger siden saa jeg en konkurrence med en meget beskeden pris, nemlig to billetter til en kunstudstilling paa Tate Britain. Udstillingen er af L S Lowry fantastiske vaerker. I dag modtog jeg en email at jeg var en af de heldige vindere af to styks billetter til udstillingen om ti dages tid. Fedt, man har da lov at vaere heldig af og til.

Billedet har jeg laant her fra

Om Lowry's billeder er kendt uden for England har jeg egentlig ingen ide om, men hans vidunderlige billeder, som har et lidt naivt look, viser livet i arbejderklassen i perioden fra 1900 til omkring 1970. Jeg elsker den barske realitet, malet i en helt enkelt streg. Jeg har laenge ledt efter et passende print til min koekkenvaeg og har studeret London billeder og undergrundsbilleder i tonsevis. Maaske man skulle koebe sig en Lowry i stedet.

Aftenens godnatbillede

Solnedgang over St Saviour & St John the Baptist & St John the Evangelist (sikken en mundfuld!)