Yndlingsvejr

Sneen dryssede ud af himlen da vi vaagnede i morges, til min store glaede og det har den faktisk gjort lige siden. Det var lidt toevejr fra morgenen af, men som sneen lagde sig gjorde temperaturen det samme.

"Skal vi ikke gaa en tur" spurgte jeg min elskede og til min store overraskelse var han faktisk ganske modtagelig for den ide, han havde bare lige noget der skulle goeres faerdig foerst. Jeg vaebnede mig med taalmodighed og min taalmodighed blev snart beloennet. Paa med frakke, stoevler, toerklaede, hat, handsker og varme sokker og afsted med os.

Vi gik op mod Blackheath, som er vores yndlingsdestination naar vi gaar tur. Det sneede og sneede og jo laengere vi gik, jo tykkere var snelaget og jo bredere var smilet hos fruen.

Da vi naaede op til Blackheath blev jeg sendt tilbage til barndommens gade, da vi (og adskillige andre) lige maatte hjaelpe en bil paa vej med et skub, som tog et kvarters tid, for han skulle langt! Jeg har ikke tal paa alle de gange vi har skubbet folks biler op ad bakker og ned i dale, naar de partout skulle paa soendagsudflugt per bil paa steder hvor der ikke blev ryddet sne og det med snerydning var ikke noget det blev gjort meget i hvor jeg voksede op.

Efter bilen var blevet sendt afsted gik vi tvaers over Blackheath og saa skal jeg ikke sige andet end vi fandt ud af hvor meget sne der var faldet. Gaa tilbage til billedet foer og se laengden paa min frakke, som efterhaanden slaebte hen ad sneen.

Baade paa Blackheath og i Greenwich Park var der heftig snemandsbygningsaktivitet i alle udformninger. 

Der var mindst lige saa mange voksne som boern, som byggede snemaend og i disse multimedietider er de nok saa fantasifulde som nogen af dem vi lavede som boern. :)

Vi kunne hoere hvin af fryd fra bakken ved Observatoriet og snart kunne vi se hvorfor. Sneen var helt sort og der duftede af graes, hvor flere hundrede folk havde gledet ned paa plastikposer, bobslaeder, trafikskilte, ejendomsmaeglerskilte og papkasser (!) Hvis man kigger oeverst i billedet kan man ane den groenne laserlinie, som markerer meridianen. Sneflagerne broed linien, som naermest gnistrede mod himlen.

Jeg lagde slet ikke maerke til om Observatoriet var aabent, men de ville garanteret have gjort en god forretning, hvis de havde taget entre til deres toiletter i dag, med alle de folk paa stedet.

Det begyndte at blive moerkt, saa vi begav os paa vej tilbage gennem den smukke park. Himlen havde antaget en laekker lyseroed kuloer og saa helt eventyrlig ud.

Her maa vaere faldet mindst 20cm sne i dag, hvis ikke 25cm og for min skyld maatte det gerne blive ved et par uger eller fire endnu. Jeg er ikke helt sikker paa alle er enige i den ide og jeg vil gaette paa det bliver lidt af en udfordring at komme paa arbejde i morgen, for vi er simpelthen ikke ret gode til sne her i byen.

Der stod 8.32km paa kilometertaelleren da vi kom hjem!