I gaar aftes kom jeg pludselig i tanker om at det var lige om straks at de olympiske ringe skulle installeres paa Tower Bridge. Hulens, det var meningen vi ville have vaeret oppe ved broen for at se det, men vi faar af og til lige rigeligt arrangeret!
Ringene bliver naturligvis haengende i nogen tid endnu og da jeg havde lejlighed til at smutte over London Bridge her til aften, kunne jeg passende lige snuppe et par billeder. :)
Der er lysshow paa ringene hver aften i de naeste mange uger, saa vi smutter op og kigger paa paa et tidspunkt. Ringene er blevet installeret flere steder, blandt andet ogsaa i Heathrow, som en lille hilsen til alle de tilrejsende.
The Shard staar nu parat til at blive aabnet, ogsaa foer olympiaden. Planen er at den officielle aabning skal foregaa den 5. Juli. Bygningen ved siden af er ogsaa kommet godt undervejs, men naar vidst ikke at blive faerdig til naeste uge!
Da toget koerte forbi Tower Bridge opdagede jeg at broen var aabnet. Hulens, jeg ville gerne lige have set hvad de goer ved ringene naar den aabner. Jeg gaar ud fra de bliver vippet op, men kunne ikke se det fra denne vinkel - bare en masse trafik!
Moden fornyer sig hele tiden, men gentager sig ogsaa om og om igen. Toejmoden har efterhaanden gentaget sig sa mange gange at der ikke er saa mange variationer tilbage, som ikke allerede har vaert proevet paa en eller anden maade.
Instagram er et fotoprogram, som kan bruges paa de fleste moderne mobiltelefoner. Programmet kan faa ens billeder til at se ud som om de tilhoerer en anden tidsalder, f.eks. er der en version, der hedder '1977' og den faar virkelig billederne til at se ud som billeder fra 70'erne. BIlledet her er taget i dag. Motivet er tre af de gamke Routemasterbusser og looket er fra en tid taettere paa bussernes foedselsaar end dags dato.
Umiddelbart ser dette billede ogsaa gammelt ud. Farverne, den grynede kant, den gamle bygning i baggrunden - og saa er der gadefejeren. Gadefejeren, som i 2012 bruger en stoevsuger!
Jeg har brugt de sidste mange aftener paa at faa ryddet op i vores papirarbejde og i aftes fandt jeg disse to billeder, som ikke bare ser gamle ud, de er det! Det er nogle billeder jeg fik af min mor, da jeg var i DK lige foer jul. I flytteroden var de blevet blandet ind med regninger og bankudtog.
Billedet med de flotte kaalhoveder forestiller min oldemor og oldefar med deres seks aeldste boern. De fik mindst en 3-4 stykker mere. Min bedstemor, som ikke er foedt endnu da billedet er taget, blev foedt i 1912. Jeg vil gaette paa billedet er fra omkring 1905, maaske et par aar foer.
Billede nummer to er nok taget knap 25 aar senere, altsaa omkring 1930. Billedet er taget ved familiehjemmet, som har huset min bedstemors side af familien i rigtig mange aar. Foerste verdenskrig var overstaaet og de kaere smaa var blevet store og havde selv stiftet familie.
Min bedstemor er oeverst til hoejre i billedet og ligner sig selv som hun saa ud 70 aar senere; altid smart i toejet og med haaret sat. Jeg savner hende tit endnu, til trods for det efterhaanden er 12 aar siden hun doede. Da jeg var barn diskuterede hun og jeg engang aar 2000, som jeg slet ikke kunne forestille mig nogensinde skulle blive til virkelighed. "Du kommer til at opleve det, men det goer jeg nok ikke" spaaede hun. For en enkelt gangs skyld tog hun fejl - hun doede i Maj 2000! :)
Over aarene har vore hjem haft saadan ca alle de farver man overhovedet kan koebe i en farvehandel. Et giftgroent koekken, en blaa stue, en gul stue, en pink hall, et orange badevaerelse, en roed spisestue - ja, jeg kunne blive ved.
Denne gang starter vi med neutrale farver i hele huset, saa kan vi altid se hvad det udvikler sig til over aarene. Lige inden jeg gik hjemmefra i morges ankom taeppemanden og snart begyndte huset at "dufte" (fu fannan, hvor nyt taeppe bare ikke lugter ret godt!) af nyt taeppe.
I loebet af formiddagen tikkede der billeder ind paa mobilen, fra min elskede. "Det ser godt ud" paastod han og da jeg kom hjem kunne jeg kun give ham ret. :) Uh, hvor er det altsaa en laekker fornemmelse pludselig at kunne gaa med bare taeer paa trappen, uden fare for at miste en taa! (Overdrivelse fremmer forstaaelsen, forstaas.)
Nu er samtlige gulve belagt med det endelige produkt og minsandten om ikke ogsaa min elskede havde samlet vores seng - vi fandt nemlig skruerne til den i gaar. De havde godt nok ogsaa vaeret vaek laenge!
Efter vi havde spist til aften lokkede jeg min elskede med ud paa en cykeltur. Vi skulle sgi da nyde at vejret pludselig var blevet helt og aldeles medgoerligt.
Vi cykler altid saa kringlet en tur som overhovedet muligt, da vi begge er meget glade for at finde nye ture. Denne gang gik turen gennem Manor Park og videre op til Manor House Gardens, som er en nyistandsat park (for 10 aar siden)
Jeg anede ikke den smukke park fandtes og vidste da slet ikke at de havde et lille stykke historie under jorden lige der. Lemmen bag skiltet gemmer paa et flere hundrede aar gammelt ishus (altsaa underjordisk "fryser"). Jeg kunne se der er aabent et par gange i maaneden, saa mon ikke vi skal have os lusket om og kigge der ned paa et tidspunkt.
Vi cyklede videre op over Blackheath og til toppen af Greenwich Park, lige i tide til solnedgangen. Vi var ikke de eneste der havde faaet den gode ide. Mange sad paa graesset, men det ville jeg nu betakke mig for, for det maa saft suseme vaere noget vaadt, efter den eftermiddag vi havde!
Gennem skorstenene af det gamle elvaerk ses London olympiadens vartegt, som ligner en ret skraemmende rutsjebane og som jeg laenge troede var den himstregims som flammen skulle braende i, men det tog jeg helt fejl af, for det er et udsigtstaarn, som skal blive staaende til evig arv og minde om Olympiaden!
Jeg havde et par aerinder der skulle naas i morges, inden hele familien gjorde indtog i loebet af eftermiddagen. Det saa noget lumsk ud udenfor, men for en enkelt gangs skyld skulle aerinderne foretages per bil. Det var jeg faktisk ret glad for!
Denne weekend byder hovedsageligt paa indesysler; det har noget med vejret at goere. Joesses som det regner! Oppe nordpaa tror jeg de er glade for at engelske huse typisk har sovevaerelserne paa foerste etage, for saa er druknefaren da lidt mindre end hvis man sov i stueetagen!
Nu har vi vaeret saa smarte at bosaette os paa en bakke, saa det skal regne mange dage endnu inden vi er i druknefare, til trods for vi ikke kan sove i vores sovevaerelse i nat. Min elskede har malet hele dagen, for paa tirsdag kommer der endelig en mand og laegger taeppe paa i vaerelserne og paa trappen. Jeg havde helt glemt hvordan taeppet saa ud indtil vi var nede og bestille en tid. Det skal nok blive fedt.
Vi blev enige om at det nok var smartest at faa lidt maling paa vaeggene foer da og som sagt saa gjort. I morgen skal der lige et sidste lag paa og saa er vi taeppeklar. Joesses, som bliver det bare dejligt!
Dryp, dryp, dryp, loed der udenfor da jeg vaagnede i morges, saa jeg drog hjemmefra med en paraply i haanden, dog ikke foer jeg havde foreviget draaberne paa bilen foerst. :)
Uanset hvor meget det regner synes pollentallet at vaere ulideligt hoejt i aar og hoefeberen er gaaet helt amok.,Sidste aar fik jeg en indsproejtning mod det, men det er ikke noget der anbefales at faa flere gange. Sidste aar foreslog en eller anden i mit kommentarfelt (Ellen evt? jeg kan ikke finde kommentaren) at jeg opsoegte Professor Durham, som er hoefeber specialist. For nogle uger siden sendte jeg ham en lille email, som han fluks svarede paa og i dag ringede jeg til min laege for at faa en henvisning - og saa strejkede han gud hjaelpe mig. Oh well, jeg maa proeve igen i morgen.
I loebet af dagen blev vejret rigtig fint. Det var stadig koeligt, men solen skinnede som en gal og da jeg gik hjem var der live musik i the Guildhall Yard.
Det var ikke verdens bedste kor, der underholdte, men det var live, det var udendoers og solen skinnede paa koret saa vel som publikum. Jeg haaber snart solen har taenkt sig at skinne lidt mere end bare et par timer om dagen, saa temperaturen kan snige sig op over 20 grader. Uanset hoefeber, saa synes jeg altsaa det er rarest naar sommer er lige det: sommer!
Nu vi endelig har faaet vores ting og skrammel hjem fra opmagasinering, staar der ogsaa pludselig et par cykler der traenger til at blive roert. Solen skinnede vidunderligt efter aftensmaden, saa jeg skyndte mig at faa lidt luft i hjulene og susede ud i det blaa.
Jeg var alene afsted, men havde en helt klar ide om hvilken vej jeg skulle proeve, saa jeg startede haardt ud med foerst at suse ned ad bakken hvor vi bor, for saa at cykle op ad en endnu hoejere mod Blackheath. Min elskede havde paa en aftengaatur for nyligt vist mig hvor taet paa vi er, saa der var slet ingen tvivl om at det var der jeg skulle hen.
Da jeg naaede tvaers over Blackheat opdagede jeg at der stadig var aabent ind til Greenwich Park, som lige praecis var stedet jeg havde haabet paa at kunne cykle til. Der var naermest menneskestille, hvilket overraskede mig meget, men hvor var det dejligt, saa kunne jeg nemlig nyde udsigten i fred og ro.
Jeg havde ikke lige fantasi til at finde mit udemaerkede mobilbilledferingsapparat frem, som ellers tager ganske udemaerkede panoramabilleder, saa panoramabilledet kommer lige i tre dele. Dette mod nordvest, hvor man med lidt god vilje kan se the Shard til venstre (efter de to kraner), the City lige under solen og til hoejre i billedet udsyn mod the Docklands.
Durk nord ligger the Docklands. Det man kan se i forgrunden er den arena der skal bruges til olympiaden i forbindelse med hestesport. Jeg har proevet ihaerdigt at faa billetter her til, men det er ikke lykkes endnu.
Mod nordoest see the Greenwich Power station og the Dome, som nu ogsaa er kendt som the 02 Arena, hvor der ogsaa skal afholdes olympiade. Mon ikke det er gymnastik og den slags der skal holdes der.
Oppe paa Blackheath er der blevet lagt en ny cykelsti i forbindelse med baade dronningens jubilaeum og olympiaden. Jeg susede hjem den vej i det fine vejr og var naesten ikke spor forpustet og mat i benene da jeg endelig naaede hjem. Det kan godt maerkes at det er stykke tid siden cyklerne har vaeret fremme.
"Er det ikke laenge siden vi har vaeret i biografen" spurgte min elskede hen under aften. Det kunne jeg kun give ham ret i, men inden laenge var computeren fundet frem og en soegning efter en egnet film igangsat.
Valget faldt paa den danske "En kongelig affaere", som blev vist paa the Greenwich Picturehouse, som er en vidunderlig lille lokalbiograf af den slags der viser interessante film, ikke bare amerikanske bang bang film. Det er lidt morsomt at sidde og se en historisk film fra Danmark, paa dansk og ikke ane hvad den ender med!
Nej, jeg har aldrig hoert efter i historietimerne, for i GUDER hvor har jeg da bare haft Danmarks mest kedelige historielaerere over aarene. At jeg paa HF fik en af dem der har skrevet historieboegerne blev det bestemt ikke bedre af.
Jeg kan faktisk godt huske at vi har hoert om Struensee og hans reformer, men de naermere detaljer om hans virke var virkelig gaaet min naese forbi; de druknede i alt det andet kedelige. :) Filmen var langt fra det; altaa kedelig. Den var helt fantastisk og kan anbefales paa det varmeste. Alle tre hovedrolleindehavere spiller helt fantastisk og det goer de andre i oevrigt ogsaa. Jeg er ikke overrasket over at filmen allerede har faaet en soelvbjoern eller to i Berlin. Jeg haaber den ogsaa bliver Oscarnomineret - eller rettere at den vinder, for det har den fortjent!
Saa er jeg ved at have styr paa computeren igen. Det er sgi da utroligt at jeg bare ikke kan pille fingrene fra knapper som jeg ikke aner hvad skal bruges til!
Aftenens lysekrone haenger i receptionen paa the Chancery Court Hotel i Holborn, hvor jeg havde et aerinde den anden aften. Jeg var egentlig ikke specielt interesseret i firmaet der havde inviteret mig, men de lokkede med et spaendede interview, saa jeg dukkede troskyldigt op og drak noget af deres udemaerkede vin, i meget fine omgivelser. :)
Gaesten, som skulle interviewes, var James Cracknell, som er olympisk mester i roning og desuden verdensmester mange gange over, i samme disciplin. Siden han holdt op med at ro professionelt har han fyldt sin tid med mange andre spaendende ting, som f.eks. at ro over Atlanten eller cycle paa tvaers af Amerika; en tur der naer kostede ham livet!
Under interviewet blev der blandt andet vist James' to olympiske sejre og det er simpelthen utroligt som man kan lade sig rive med, til trods for man ved hvem der vinder. Han fik dog ogsaa et ordentligt bifald fra hele salen, da han naaede i maal. :)
Nu er det naturligvis lidt af et traekplaster, at faa en olympisk mester til at komme og underholde bare seks uger foer legene begynder her i byen, men det bliver da ikke vaerre af at man oven i koebet faar lov at befamle hans guldmedaljer. :) Jeg kan nu bryste mig af at have haft indtil flere guld/olympiademedaljer i haanden, da jeg for omkring 18 maaneder siden var til noget lignende, hvor Roger Black underholdte - og viste medaljer frem.
Den medalje der rejste ned gennem den del af salen hvor jeg sad, var den fra olympiaden i Sydney i 2000. Den er godt slidt og har garanteret vaeret igennem mange haender over aarene siden den blev vundet. Ramponeret og skaev er den og det bliver den altsaa bare saa meget mere vaerd af i mine oejne.
Efter to ultra toerre vintre erklaerede vores vandvaerk toerke og forboed brugen af haveslangen. Den melding havde den oenskede effekt; regnen har staaet ned i laarfede straaler lige siden og igaar blev haveslangeforbudet ophaevet!
Paa vejrudsigten i aftes advarede de at de naeste tre dage skulle byde paa endnu mere regn, faktisk var det saadan noget som to maaneders regn der skulle komme paa 3 dage, saa jeg noed det stykke blaa himmel, som jeg kunne se da jeg gik paa arbejde.
Solen var ikke saadan rigtig staerk og traeernes skygge kunne godt have staaet skarpere, men sol er sol og jeg noed det!
Ved middagstid blev jeg opmaerksom paa der var blevet lidt moerkt og kiggede ud ad vinduet. Regnen stod bare ned i laarfede straaler og lignede noget der ikke ville faa ende inden December.
Fem minutter senere havde vi blaa himmel igen. Vejret skulle fortsaette i den stil i morgen, hvor jeg ellers havde en plan om at cykle til damefrisoeren. Det kan godt vaere jeg tyr til et lift fra min elskede!
Vi har laenge spekuleret i hvordan i alverden vi skulle vise min soede svoger og hans aldeles vidunderlige kone vores taknemmelighed for al deres hjaelp i forbindelse med vores project "huset paa bakken". Da jeg spiste lunch med AagePK og hans soede frue for nyligt, fik jeg en ide, som jeg forelagde min elskede, som slog til med det samme.
I loerdags havde jeg bestilt bord paa Babylon restauranten i Kensington, hvor de ikke bare laver flot mad, det smager ogsaa helt fantastisk.
Grunden til vi skulle spise lige der, var udsigten fra bordet, hvor man kigger ud over en ualmindelig smuk have. Restauranten ligger paa 7. etage og haven paa 6.! :) Jep - restauranten ligger i samme bygning som the Kensington Roof Gardens, som Aage saa varmt anbefalede. :)
Bag Europas stoerste "have paa taget" (omkring 6,000 m2) ligger en enestaaende udsigt over meget af London. I Kensington omraadet er de fleste bygninger ikke meget hoejere end denne, saa der er ikke meget der staar i vejen for man kan se.
Ved balkonen paa 7. sal gror der alt fra kartofler til chilipeber og korn og selvfoelgelig kan man ikke have en kornmark uden en ko. :) Jeg har ikke kunnet finde denne her paa the Cow Parade, men det skulle undre mig meget om ikke den stammer der fra.
Der blev holdt bryllup i haven paa 6. sal i loerdags, saa vi kunne ikke faa adgang lige den dag, men vi vender helt sikkert tilbage for at kigge lidt naermere paa stedet. Vi "noejedes" med at beundre flamingoerne fra en etage vaek og joesses, som kunne jeg have staaet der laenge!
Jeg er helt vild med de maerkvaerdige kreaturer, som gik rundt og gjorde sig laekre lige foran vores oejne. Sikke nogle bryllupsbilleder man maa faa saadan et sted. Jeg kan da lige forestille mig billeder med et par flamingoer i baggrunden.
Jeg er ikke sikker paa saadan nogle krapyl lugter saerligt godt, men for hulen som deres fjer ser laekre og bloede ud, som de staar der og vejer i vinden.
Jeg naaede at faa en af mine ualmindeligt velfilmede videoklips med hjem. :) Filmen vinder nok ingen Oscar, men lidt har ogsaa ret. :)
Det er utroligt at det kan lade sig goere at have kaempe traeer paa et tag, men det kan det og der er mange. Den del af haven man kigger ned paa her, er den Engelske have. Lidt morsomt at det er den der har flamingoer!
Mod syd kan man kigge over til den nedlagte Battersea Power Station, som sagtens kunne huse noget lige saa imponerende, men har staaet tom saa laenge at jeg snart tror den falder sammen. Det er en skam, for der er bare saa mange muligheder med den bygning, men ingen af dem bliver nogensinde til noget.
Mod oest, kan man kigge over til the Royal Albert Hall og videre til the Shard, ved London Bridge. Vi tog et sidste kig og begav os ud i det pulserende storbyliv - ja, saa pulserende som det nogensinde bliver i Kensington. :) At vi vender frygteligt tilbage er der ingen tvivl om. Tak for tippet Aage!
