Som blaest...

Fredag "morgen" ringede vaekkeuret klokken 4, da det var paa tide at komme et smut til Fur paa juletur. Joesses, hvor var det tidligt, men jeg overlevede og min elskede koerte mig til lufthavnen, hvor jeg godt nok var liiige ved at komme noget sent ud til flyveren, da jeg ikke var helt vaagen, men jeg naaede det da og snart begyndte vi indflyvningen til Billund. Det var en haarrejsende affaere - vi var i hvert fald ikke paa noget tidspunkt i tvivl om at vi ville komme ned, men lige praecis hvordan var ikke soleklart. Det lykkedes uden knubs, men joesses hvor det blaeste!

Vi koerte op gennem MidtJylland og for en enkelt gangs skyld tog vi den nye motorvej, som jeg ellers normalt springer over, men der er graenser for hvor mange traeer der staar paa den rute og i saadan noget vejr er det rarest at koere der hvor der ikke ligger alt for meget paa vejen. Ved Fur-faergen skulle der ikke haeldes ret meget mere vand i fjorden foer det ville gaa hen og blive kritisk, men vi bjaergede os da hjem.

Det stormede helt vildt og himlen skiftede fra kraftigt overskyet til noget mystifistisk solskinsvejr hele dagen og vandet steg og steg.

Der er altsaa ikke noget som elementernes rasen, men jeg maa indroemme jeg var glad for jeg havde et hus at gaa ind i, for vejret var ikke just indbydende til solbadning, uanset hvor meget solen skinnede!

Det blaeste saa kraftigt paa fjorden at toppen blev blaest af boelgerne og stod som en stor lodret vand/stoevsky der rejste med hoej hast mod oest. De maa godt nok vaere blevet vaade i oestersiden af fjorden.

Da vi skulle have eftermiddagskaffe blev vi ret hurtigt enige om at det ok ikke var i dag vi skulle ned til fjorden og sidde og hygge os ved bordet dernede, men med den hastighed vandet steg, saa skulle vi nu heller ikke gaa ret langt inden vi var ved vandkanten.

Hele eftermiddagen skiftede vejret i den grad og da der blev lidt lyst igen skyndte vi os at koere en tur i bakkerne, for at gaa en rask tur. Det blaeste ikke mindre paa nordkysten end i syd!