Dagens kalenderlaage boed paa julens foerste nattefrost og en morgen saa smuk at det naesten gjorde ondt i oejnene. Ja, jeg synes egentlig altid det goer lidt ondt at aabne oejnene paa denne tid af aaret, men det her gjorde ondt paa den gode maade.
I vintermaanederne burde jeg virkelig bo paa Nordpolen, saadan er min fascination med kulde, sne og is; jeg er simpelthen vild med det. Sidste aar havde vi den smukkeste December i mands minde. Det sneede og var gispendes koldt og jeg noed hvert eneste oejeblik af det.
Jeg kunne da slet ikke modstaa fristelsen til at gribe et kort in min pung og sprang ud og skrabede is af bilruderne. Guderne maa vide hvor mange aar det er siden jeg sidst har gjort det. Jeg koerer saa at sige aldrig bil og naar toget naar saa langt som til min station er isen allerede smeltet!
Mens vi koerte de 5-6km op til huset beundrede vi den smukke solopgang og pludselig kom jeg i tanker om at vi har en oestvendt udsigt fra gaestevaerelset. Se lige hvad vi kan byde vores gaester paa naar vi flytter ind...
SUK, hvor jeg glaeder mig til at huset er indflytningsklart.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar