Blogkvinder 40+ inviterer laesere til at fylde blogland med foraar og eftersom jeg var tidligt hjemme i dag og havde tid til en lille havevandring, saa kan jeg da ikke dy mig for at servere et stykke Londonsk foraar.
Lige ved terrassen staar denne lille pil, som har de laekreste, silkebloede og snehvide blomster. "Catkins" kalder vi dem paa engelsk og jeg synes det er et paent navn til en anderledes blomst. Det maa vaere snart man skulle hoeste nogle grene, hvis man skal lave pileflet. Jeg skal nu ikke have noget hoestet, for jeg faar det ikke gjort, men tanken er skoen.
Forsythiaen har sat et par blomster, men hvis solen skinner her i weekenden, saa bliver den helt gul, for knopperne staar store og frodige og venter bare paa solen skal skinne paa dem. Vi havde en gammel nabo engang; Wilf, en rigtig gammel knark, der var helt fantastisk nysgerrig og saa havde han en mening om alt. Vi havde en lille haek mellem os og vores anden nabo, som var en forsythia klippet i facon. Wilf kunne ikke doeje den haek og fortalte mig det hoejt og tydeligt. Han synes jeg skulle klippe den til jorden! Det gjorde jeg ikke, for jeg synes den var paen - og jeg er stadig vild med forsythia!
Alle de mange buske vi har i haven begynder saa smaat at faa blade. Smaa, groenne, sproede og garanteret syrlige, hvis man skulle komme til at tygge paa en. De er saa ferske og sproede at de faar mig til at have lyst til at spise dem!
Disse her lyseroedderter kan sagtens taenkes at vaere ukrudt, de gror i hvert fald som om de var, men de er saa paene at de faar lov at staa i haekken og rundt omkring i bedene hvor de nu tilfaeldigt dukker op. Bladene er da altid at foretraekke frem for alle de skide skvalderkaal der ellers kaemper for en plads i solen. Skvalderkaalsblomsterne er saamaend da meget koenne, men de kan simpelthen saette mit pis i kog i den grad, naar jeg hiver den samme plante op for 117. gang paa en eftermiddag. Naah, ja - overdrivelse fremmer forstaaelsen. :)
Mandelen er lige paa nippet til at springe ud. Det tager nok mindst en uges tid endnu inden der for alvor kommer blomster paa, men jeg kan allerede glaedes over de pinke spidser paa knopperne. Mandelblomsten afgiver en helt fantastisk duft og jeg er saa glad for min elskede flyttede den ned i haven, hvor den kan faa lov at blive akkurat lige saa stor som den lyster. Det var ikke liiige det jeg sagde til ham, da han flyttede den. Faktisk var han lige ved at miste knoppen den dag, for jeg var saa panisk over at den ikke ville overleve flytningen, men det gjorde den - og jeg er blevet god igen. :)
Hortensiaen er lille bitte og bor i en potte. Jeg burde egentlig saette den i jorden, men jeg har ikke saa god erfaring med at faa dem til at gro i denne have. Jeg boede engang i et lille hus med en kaempe hortensia i forhaven. Sjovt nok havde jeg ogsaa der en nabo, der havde en mening om hvordan vores have skulle se ud og da hun foreslog min soede bofaelle (hvad kalder man en 'house mate' paa dansk?) at saadan en busk skulle klippes ned i efteraaret og ikke modtog nogen protest skyndte hun sig ind og hente haeksaksen og inden for ingen tid var hortensiaen ca. 20cm hoej!
Denne vidunderlige busk, med de laekre lyseroede blomster staar til den side hvor vi har en nabo der ikke blander sig i hvordan vores have skal se ud, for proev lige og spoerg om ikke vi har endnu saadan en nabo til den anden side! Inden vi flyttede ind havde de noget naer borgerkrig med dem der ejede huset her foer os. Ikke om jeg begriber folk gider slaas med deres naboer, men det er der godt nok mange der gor.
Mit sidste lille glimt af foraar og paamindelse om en varmere tid er denne lille anemone. Jeg koebte nogle anemoneknolde, eller hvad nu de hedder, og lagde dem i en potte og saa har de blomstret aaret rundt lige siden. Det er da lige godt fantastisk, man kan roligt sige at pengene er lagt godt ud.
Saadan, det var vidst foraarsglimt nok fra mig, nu maa jeg paa udflugt i blogland og se hvad jeg kan faa oeje paa af foraarsglimt fra under den danske sne...
