I morgen er det “Remembrance day” her i UK. Den 11. time paa den 11. dag af den 11. maaned staar vi stille i 2 minutter og husker alle de der er doede i alle de meningsloese krige verden over. Jeg har stor sympati for de stakkels foraeldre der har mistet en soen, de der har mistet en bror, en mand, en onkel eller en kammerat, men jeg kan altsaa ikke doeje krig. Som allerede tidligere naevnt holder jeg altid to minutters stilhed, naar chancen sig byder, for jeg synes det er en paen og en ordentlig tradition. Man kan naa at taenke meget paa to minutter.
Alle steder staar der folk og saelger roede papir valmuer for the Poppy Appeal, som er en velgoerende organisation, der hjaelper tilskadekomne og efterladte af krigsdoede soldater. De roede valmuer sidder paa mange jakker rundt omkring i landet og i de sidste aar er der pludselig begyndt der at sprede sig en kedelig tendens, som jeg synes naermer sig tvang til at gaa med den skide blomst. Hvis en politiker eller nyhedsoplaeser viser sig uden blomsten er der straks en mediastorm uden lige. Det synes jeg er noget pjat og det goer mig bare saa gal!
Gaar man ikke med en poppy, saa ligger der en underfornemmelse af at man er en landsforraedder! Jeg har virkelig taenkt meget over det og jeg har sgutte sendt nogen i krig og derfor bestemmer jeg helt og aldeles selv hvilke blomster der skal sidde paa min jakke - hvis nogen! I aar laerte jeg om den hvide valmue, som har et lignende, men alligevel ret anderledes budskab - nemlig FRED frem for krig!
Housmans boghandel ligger i Caledonian Road i Kings Cross. Boghandelen saelger al mulig form for propaganda udgivet over aarene og har en skoen samling af boeger fra og om London - og saa saelger de, som en af bare to forretninger i London, den hvide valmue. I gaar var jeg deroppe i min middagspause og nu sidder der en lille hvid valmue paa min jakke.
Jeg er simpelthen saa glad for min lille hvide blomst - FRED staar der paa den og saa gider jeg ikke slaas mere om den sag!
13 kommentarer:
Vi har også helligdag i morgen - det er en vigtig dag her efter mange af de største slag i krigen, som jo fandt sted på belgisk jord!
Forleden dag fik jeg en poppy i den engelske boghandel sammen med mine køb; men jeg går nu altså heller ikke med den. I øvrigt ville det se endnu sjovere ud her - vi bruger nemlig en kornblomst, som er det belgiske og franske symbol på 14-18 krigen.
En kornblomst og en poppy passer da fint sammen. :)
Det ER haesligt med alle dem der er doede i alle de forskellige krige, men jeg vil bare ikke tvinges til at "aere deres minde"!
Jeg har set på TV. at i det engelske parlament, pynter de sig med røde blomster.
Det gjorde de i sidste uge.
Jeg synes, det er godt, at du har fundet den hvide valmue. Den ville jeg også hellere gå med. Lige så fin en gestus det er at gå med "poppy", lige så forkert er det, hvis man skal tvinges til det. Sindelagskontrol, uf bwadr.
Vi så et virkeligt smukt mindemærke i nærheden af Buckingham Palace, fyldt med valmue-kranse, i december sidste år, blev helt overvældede af det. For meget og for lidt er begge dele ikke rigtigt godt nok, og her i DK har vi jo absolut ingenting af sådan noget, hvilket for min del ærgrer mig, og jeg har faktisk overvejet at lave et statement ud af det og strikke/hækle min egen valmue, der er fine, gratis opskrifter på Ravelry - men jeg kan godt se det meget smukkere budskab i den hvide valmue. Så det vil jeg overveje, og så lave en rød valmuekrans i stedet, for jeg ELSKER ægte, røde valmuer! :o)
Dejligt at se at der er folk som dig som overhovedet indser hvad krig er. Når man fejrer krig/soldater slår man egentlig på tromme for den næste.
Man burde mindes de faldne som mennesker, ikke som uniformer.
Jeg vil altid huske skriften på en gravsten ved Verdun.
"A mon fils. Depuis que tes yeux se sont fermé,les miens n’ont cessé de pleurer."
Bettina - jeg er glad for at kunne give den hvide valmue videre. :)
Nethinde - HOERT og nu skal jeg lige slaa den franske del af hjernen til og ehmmm... betyder det noget i retningen af at skoent deres oejne er lukkede, saa holder mine ikke op med at graede? Jeg skal vidst lige via Google translate!
Oh - og velkommen til!
Er det ikke "efter" - depuis, at dine øjne er lukket er mine ikke holdt op med at græde(ifølge mit skolefransk)? (Får lige kuldegysninger.)
Godt at du skrev om den røde rædsel. Har undret mig over, hvad det var alle de engelske politikere rendte rundt med - sådan en gang udsplattet rød velour dimsedut. Nu er jeg klogere.
Måske skulle jeg finde mit gamle emaljerede fredstegn frem igen? Eller måske sy en hvid due på min skulder, sådan på "sørøver med papegøje" måden?
Jeg er ikke selv særlig god til fransk, men den gravsten har jeg kunnet teksten på siden jeg så den i en bog for 20 år siden. Ufattelig mange unge liv spildtes ved Verdun under 1. verdenskrig i det ufatteligte blodbad, og det fyldte mig med knugende sorg og rædsel at læse om det.
Som fredsskaber har Rom traktaten med mere været fantastisk til at forene gamle arvefjender i Europa.
http://janscholte.nl/wp-content/uploads/Afbeelding-059.jpg.
Den afsky for krig vist her til minde om Verdun savner jeg at EU landene tager til sig generelt. Vi render alt for meget i røven på USA, vi hvidvasker og deltager i deres vold og løgne frem for at gå imod. Jeg så gerne vi ikke var viklet militært sammen med USA i NATO, men havde vores egen neutrale Europæiske alliance. Inderst inde tror jeg vi frygter USA, og det udnytter de til at eje os militært.
Det er ikke fordi jeg ikke vil hædre faldne, men jeg er meget vagtsom omkrig at disse mindedage ikke bliver et alibi for militarisme og oprustning.
Ja to minutters stilhed er det mindste man kan gøre, og man kan nå at tænke meget - så meget, at man kan gennemskue krigsmaskinerne.
Vi er heldigvis i en situation nu hvor man kan håbe at EU holder fred med sig selv.
Susling - jeg synes faktisk ikke den roede er en raedsel, men det er nok fordi den har vaeret en del af mit efteraar siden jeg var en ung pige. :) Jeg vil bare ikke tvinges! Pas nu paa duen ikke kommer til at ligne en dueefterladenskab! :)
Nethinde - "Det er ikke fordi jeg ikke vil hædre faldne, men jeg er meget vagtsom omkrig at disse mindedage ikke bliver et alibi for militarisme og oprustning." - AMEN!
Donald - vi holdt faktisk slet ikke de to minutters stilhed i dag; vi glemte det! (Efter al det!). Havde jeg set at det var nu, saa havde jeg gjort det - ogsaa alene med mig selv. :)
Hyggeligt at læse kommentarerne, det ligger folk meget på sinde.
Som begivenhed er jeg faktisk "med" på sagen - i den henseende, at jeg synes, det er "godt", at sådan noget højtideligholdes. Ikke for højtideligheden, men for at de nytilkomne generationer også kan få at vide, hvad der er sket, hvad man har gjort, hvorfor det er..."dumt", for nu at blive i børnehøjde. Og var det ikke, fordi jeg havde undret mig over at se mange britiske herrer med valmuer på, havde jeg intet anet om sagen...
Her i Dk skulle jeg noget så banalt som at forklare mine 2 små børn i dag, hvad Mortens Aften egentlig gik ud på, og jeg kunne ikke forklare, hvorfor nogen går så meget op i at spise and den aften; vi gør nemlig ikke, og det har aldrig været en del af mit liv. Kontrasten er lidt skarp - her i DK er vi simpelthen så vattede og lade hvad sådan nogle ting angår, og så hylder vi noget så fjollet som en mand, der ikke ville være biskop. :o)
LOL Morten Bisp!
Send en kommentar