17 april 2008

Dagens lunch time vandring

Jeg gaar og venter paa Irene skal arrivere fra Dublin og jeg er simpelthen helt vildt utaalmodig, for jeg glaeder mig bare saadan til at have hende her i naesten en uge!

Jeg gik om og stod og kiggede lidt paa Liverpool Street Station, for at se om det fik tiden til at gaa lidt hurtigere - det gjorde det ikke, saa jeg gik tilbage til London Wall, for at finde noget spiseligt.
Jeg havde glemt at faa min bog med ud i pausen og til trods for jeg sad lige bag vores bygning gad jeg ikke gaa ind og hente den. I stedet tog jeg lidt billeder, mens jeg noed solens straaler paa mit blege ansigt.
Gartneren luskede rundt og klippede kanter og alt aandede fred og idyl. Jeg elsker at vi har saadan en smuk have lige bag kontoret og grur for den dag vi skal flytte fra hvor vi er nu - og det bliver nok inden for det naeste aarstid, da bygningen skal renoveres og vi desuden er loebet toer for plads - for nogen tid siden!

Efter en lille times tid kunne jeg ikke traekke den laengere og luskede tilbage til kontoret. Nu er der kun et kvarter til strudsen lander i Stansted. Hun kommer her og henter mig og saa drager vi til SydLondon. I morgen skal hun moedes med Lisa (hvis vejrudsigt heldigvis ikke har holdt stik - skoent det er noget koldt!) og saa kommer de to og henter mig med ud paa eventyr. Gad vide hvad vi skal finde paa...

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det lyder dejligt. Der er ikke noget bedre end besoeg :-)

Hyg jer!

Unknown sagde ...

Håber at I får den bedste weekend nogen sinde - god fornøjelse.

Anonym sagde ...

Jeg vil gerne skrive under på at her er akut pladsmangel på kontoret. Her ligger sågar en mand på gulvet og taler i telefon, det har han gjort i snart en time ...

Jeg trænger sådan til at være her, sammen med min allerdejligste, allersmukkeste, allersødeste søster! Og Lisa er bare hammerbonus!!! YES!

Unknown sagde ...

Tina sender du mig en mail, så sender jeg mit mobilnr. - har lagt en lille udfordring til dig.

Lisa Risager sagde ...

Vi fandt på noget med trætte fødder og hæse stemmer. Det endte det i hvert fald med. Det var dælme en dejlig dag - tak!
Og jeg glæder mig til reportagen fra den næste store begivenhed...