Happy, happy Valentines!

Aarets mest romantiske dag er her og for en enkelt gangs skyld har jeg husket baade kortet og en lille gave - og hvor jeg har lagt dem!

Min elskede var lige ved at doe af grin da han saa kortet. Du der HADER rodents (hmmm... har vi saadan en faellesbetegnelse for mus og rotter og den slags paa dansk?) og saa ser du denne her og synes den er "so søed". Skjorten var lige i oejet, saa det var et godt udsalgstilbud jeg der havde fundet - og et tilbud, det var det virkelig - 80% rabat. LOL - hvor er jeg gavmild!

Jeg naaede lige at snuppe et meget hurtigt billede af den flotte buket min elskede havde koebt til mig. Jeg maa have det gode kamera paa arbejde i aften. Han er altsaa bare "so søed"!

Happy Valentine's verden.

Besked fra mor

En textbesked er lige tikket ind fra mor:

I dag synger laerken, saa der er haab om foraar.

Kaerlig hilsen Mor.

Billedet har jeg laant her fra.

Dagens lunch time vandring...

Dagens lunch time vandring i gaar gik til Whitechapel High Street, hvor en del af mine kolleger havde aftalt at spise lunch paa Tayyabs, som er en suveraen restaurant. Vi fik den mest fantastiske middag og foelte os alt for fede og tunge til at gaa tilbage til kontoret. Lejligheden til den fornemme lunch var at en af mine gode kolleger har faaet nyt job og rejser i denne uge. Kedeligt, men skoent vi kommer til at savne hende, saa gaar verden jo videre.

Der var komplet trafikkaos uden for kontoret, saa vi hoppede paa tuben to stop til Whitechapel, da mine kolleger var for dovne til at gaa...

Udenfor Whitechapel station er der et gade(laes: gede!)market i loebet af ugen. Det er et fedt sted, hvor man boer have tid at snuse lidt i boderne, men det fik vente til en anden god dag.

Lige over for stationen ligger The Royal London hospital. The Helicopter Emergency Medical Service (HEMS) bor paa taget af the Royal London, som en anden Magnus Tagmus. Det kan virke lidt skraemmende, hvis man ikke har vaeret der foer, men the helipad blev bygget og taget i brug lige omkring den tid jeg startede med at arbejde i the City og jeg arbejdede ca. 2-300 meter fra hospitalet.

Ambulancerne er knaldroede og kan genkendes paa lang afstand. Det er simpelthen saadan en god service og the Royal London var ogsaa ret stolte da de blev anerkendt som hjemmehospitalet. En dag vil jeg ned og tage lidt billeder omkring Whitechapel station. Det er simpelthen saadan et fedt lille stykke af London; et stykke der bare er saa typisk London. I love it!

Det er taage Aage!

Jeg stod lidt senere op end normalt i dag, da far og David skal rejse her til morgen og jeg gerne lige ville sige farvel til dem inden jeg gik.

Min elskede var bekymret over vejret paa vejen til lufthavnen, saa maendene var tidligt oppe. David var ikke noget problem at faa op, for han var fuldt paaklaedt naesten inden han var ude af sengen. I aftes var han og jeg ude for at koebe nogle nye bukser til ham og saa fik han oeje paa et jakkesaet str 12 aar. Han spurgte om han maatte koebe det for sine egne penge og det kunne jeg jo ikke se nogen grund til at sige nej til. Han havde praecis de £32 i lommen som jakkesaettet kostede og da vi saa naaede til kassen tog de 25% rabat af prisen - saadan; et styk jakkesaet til £24 og et styk meget stolt lille knaegt! Jakkesaettet ville han rejse hjem i, saa alle kunne se hvor smart han er. Han saa simpelthen bare saa godt ud, det lille skidt - og han straalede som en lille sol. :)

Jeg drog ud i taagen, mens min kaere fader rystede paa hovedet over sin datter. "Taenk sig", sagde han til David, "hun har en ny bil staaende i indkoerslen og saa insisterer hun paa at gaa til stationen og bruge offentlige transportmidler for at komme frem!"
For det foerste gider jeg ikke koere paa arbejde og for det andet synes jeg da det var noget nemmere at jeg lod bilen staa, saa Lloyd kunne koere de to i lufthavnen.

Jeg gaar som regel op ad St Swithin's lane om morgenen og i myldretiden er der bare pakket med mennesker. Vejen er ensrettet, men befaerdet til trods for bredden og af og til maa fodgaengerne vige for en lastbil eller en taxa. Skraldebilen kan lige praecis have hjulene mellem kantstenene og taxaerne koerer paa de gule linier, saa der er ikke meget overladt til tilfaeldighederne!

I Threadneedle Street kunne jeg se at taagen var ved at lette, for jeg kunne ane toppen af Tower 42. Naar foerst taagen letter skulle dagen blive lige saa smuk som de sidste mange dage har vaeret. Det er simpelthen fantastisk; hver gang far kommer her over har vi det flotteste vejr taenkeligt. Gad vide om han kunne taenke sig at flytte her over permanent?

Den store foraarsrengoering var gaaet igang for an the Royal Exchange. Statuen traengte aabenbart til at faa fjernet det vaerste duelort!

Kommentarproblemer

Der synes at vaere nogle problemer med kommentarfeltet paa Blogger. Jeg ved ikke hvad problemet er, men det loeser vel sig selv paa et tidspunkt. Indtil da maa jeg forblive kommentarloes!

Kinesisk nytaarsfejring i London

Oven paa vores tur til Speaker's Corner snuppede vi kareten og koerte til Covent Garden for at finde et sted at parkere. The London Mayor goer hvad han kan for man ikke skal tage bilen med ind i London - og parkeringshusene udnytter det paa det groveste, men nu havde vi jo faaet bilen med og vi havde bygget en god appetit op, saa vi tog den foerste, den bedste (OG dyreste!)parkeringsplads vi kunne finde og gik direkte til Lowlander Grand Cafe og bestilte noget frokost.

Traditionen tro bestilte min elskede og far Fish and Chips. Fisken var, efter sigende, fantastisk, men de var ikke begejstrede for deres chips, da det slet ikke var rigtige chips, men french fries - og det skal altsaa vaere chips man skal have til fisk! Anyhow, oellet var koldt og frisk, saa vi saa ingen sure miner.

Knaegten og jeg snuppede en god beef burger med fries - og vi kunne intet finde at klage paa - tvaert i mod. Naar et barn bestiller en burger med bare tomat ketchup og agurk, saa er det det de gerne vil have - og lige praecis det der blev serveret. Fedt!

Som allerede tidligere naevnt, er vi lige gaaet ind i rottens aar - og det blev officielt fejret i Londons centrum i gaar og da vi havde faaet os en god lunch og et glas oel, havde vi mod paa at gaa i den almindelige retning af festlighederne.

Paa Trafalgar Square hang der roede lanterner over alt. Jeg synes de er saa fantastisk smukke og kunne tage billeder af dem i en evighed. Jeg har lagt en masse ind paa Flickr, men har ikke lige faaet ryddet op i dem endnu.

Paa scenen paa Trafalgar Square var der opvisninger af alt fra Kinesiske dansere og kampsportsudoevere til Shaolinmunke og selvforsvarsamatoerer.

Vi fik saagar lidt klassisk sang af en kvinde, som sikkert er verdensberoemt i hele Kina, men som vi ikke aner hvem er! Der er nu heller ingen fare for vi nogensinde bliver fans, for lige praecis Kinesisk "skoensang" er ikke det paeneste jeg kan hoere for mine oerer. Jeg var ikke alene i selskabet om den holdning. Naar far skal til kor, kalder mor det at "miawe"; hun har vidst ikke hoert Kinesisk "skoensang", for der kan man snakke om at miawe. STOENNI!

Vi gik en tur op gennem Chinatown for at se lidt naermere paa dekorationerne. Det hele er utroligt godt arrangeret og til trods for der var tusindvis af andre mennesker der havde faaet den samme geniale ide, var det ganske let at komme frem.

Godt traette og indtryksmaettede bevaegede vi os langsomt tilbage gennem Covent Garden, hvor de gjorde klar til aftens indtog af kendisser til the Bafta Awards ceremony, som jeg luskede mig til at se lidt af senere paa aftenen. Jeg kan da bare ikke staa for alle de flotte (og nogle; mindre flotte...) kjoler paa saadan en aften.

Det lykkedes os at faa betalt for at parkere (GULP!) og saa tog vi hjem. Heldigvis havde vi aftensmaden parat allerede, da jeg havde lavet rigeligt loerdag aften. Til tider er det en fordel kun at kunne lave mad til en hel haer!

Speaker's corner

Loerdag morgen drog vi mod the West End for at faa en paa opleveren. Vi parkerede foerst under Hyde Park, hvor der ligger et kaempe parkeringshus. Der er et imponerende system af gange under jorden - og de er lange!

Naar vi har besoegende fra udlandet faar vi tit gjort meget som vi holder saa meget af at goere, men naesten aldrig faar os taget sammen til at goere ellers - saa som at gaa i Hyde Park - naermere bestemt Speaker's Corner.

Vejret var saa utrolig fint i weekenden. Vi havde 15 grader og hoje solskin - det var vidunderligt, isaer taget i betragtning af at jeg ikke var 100% rask, men i saadan noget vejr kan man nu sagtens gaa ud.

At nogle mennesker saa synes det er varmt nok til at sidde paa graesset er en helt anden sag. Jeg beholdt baade hat og handsker paa, mens egernerne slikkede sol i platantraeerne.

Speaker's Corner er et fantastisk sted - og et sted der forhaabentlig aldrig doer. Sommetider kan man vaere heldig med dem der taler der, andre gange er det hovedsageligt folk der ville oenske de havde et talent af en art, som resten af verden saa skal belemres med, men herre gud, generer de nogen, saa kan de jo enten protestere - eller gaa!

Denne lille nydelige dame med det paene ydre gemmer over et lidt skraemmende indre. Hun praedikede for at udlaendingene skulle pakke deres ting og rejse hjem til deres egne graesgange og saa ellers overlade England til Englaenderne. Jeg tror fuldstaendig hun ignorerede denne sjove mand, der stod og dirigerede hende, mens min elskede prompte blev sendt til Heathrow, for at finde et fly til Jamaica, da han er (i hendes forstand) en landsforraedder over for "sit eget land" og skulle skamme sig og rejse hjem med det samme. Konen var ikke selv her fra landet!

Denne smukke og velklaedte afrikanske mand var en bibelens mand og han praedikede saa fraaden stod om munden paa ham. Han var stor fortaler for at vi alle er et folk og at han ikke kunne vaere mere ligeglad om vi var sorte, hvide, kristne, muslimer, for vi er alle broedre og soestre i hans oejne. Han aensede ikke den lapsede klovn ifoert lilla glimmerhat og en stor gul ballon, til trods for glimmerhatten argumenterede at hans boernebog var verdens bedste bog, mens praedikanten selvfoelgelig bedyrede at bibelen var den eneste bog!

Denne maerkvaerdige person syntes at vaere en kristen joede! Jeg kunne ikke rigtig finde ud af hvad hans budskab var, men han sang hoejt og klart, mens det Israelske flag vajede over ham. Han syntes ikke helt at vaere tilstede i det samme univers som resten af befolkningen.

One World talerne var, for mig, lige praecis det Speaker's Corner handler om - nemlig politik. One World er ikke en organisation jeg er kendt med, men efter jeg har hoert dem tale er jeg helt sikkert interesseret i at laere mere om dem. Deres webside kan findes her.

Paa billederne ser det ud som om de bare havde en lille tilskuer, men det var langt fra tilfaeldet, jeg faldt bare en lille bitte smule for deres aller mest interesserede tilskuer, for jeg synes han var saadan en flot fyr! :)

Hvis man gerne vil laere om den muslimske tro er Speaker's Corner altid et godt sted, for til trods for at de ikke praediker, saa praediker de godt nok haardt! Denne speaker var ikke saerlig god, men han saa ud som folk ville forvente, saa han trak folk til.


Der er, som sagt, altid en fantastisk masse forskellige mere eller mindre maerkvaerdige personager paa stedet. Denne "laekre" fyr tilboed gratis kys (kun til kvinder) og bedyrede saa hvilken sex-gud han er og at de kvinder der ikke har haft sex med ham har ikke levet. Jeg tvivler meget paa han nogensinde faar bid, men hvo intet vover...

Denne klaphat snakkede om - ehmmm... ingenting, tror jeg nok, vi blev i hvert fald ikke staaende laenge nok til at finde hverken hovede eller hale i noget af det der kom ud af hans mund. Han var ellers en vaeldigt sympatisk person, til trods for hjelmen!

I Speaker's Corner kan man finde svar paa alt, for der er saa mange kloge mennesker. Ham her er et one-stop-shop; han ved alt!

Israel har det eneste aegte demokrati, paastod denne unge mand. Hvordan han regnede den ud, er jeg ikke helt sikker paa, for vi blev ikke staaende hos ham laenge nok til at hoere noget fornuftigt. Jeg tror faktisk heller ikke han rigtig havde noget argument, for tilskuerskaren blev aldrig hos ham ret laenge.

Det var foerste gang far havde vaeret i Speaker's Corner og han fik virkelig en paa opleveren. Han kan ikke forstaa alt det de siger, men ham forstaar atmosfaeren og tager hjem en oplevelse rigere. Jeg tror ikke det er sidste gang han komme med i Speaker's Corner - og vi skal altsaa ogsaa der op noget tiere!

Av og bvad!

I loerdags var vi som de sidste mange loerdage hos den kinesiske laege i Wing Yip centeret. Denne gang ankom jeg med den fedeste ensidede hovedforkoelelse og var lidt bekymret over om jeg kunne ligge paa maven i to timer uden at drukne i snot (ja, undskyld mig de grafiske detaljer, men ehmmm... saadan stod det altsaa til.)


Fru Doktoren mente ikke det kunne vaere noget problem, saa jeg blev lagt og saa gik hun igang. Lidt en anden fremgangsmetode denne gang, for jeg skulle have smaa krukker paa ryggen. Hun braender ilten ud af nogle smaa runde krukker og placerer saa dem paa rygflaesket, som saa suges op i glasset. Det ser ret vildt ud mens man har dem paa - og endnu vildere ud naar man faar dem af! Min elskede var lige ved at gaa i bro, da jeg fortalte ham at hun sugede et glas fat og saa trak hun den over hele ryggen, saa flaesket blev godt masseret. Det kunne maerkes!


Jeg ligner en der har gaaet 10 runder med Tyson (if you can't beat them, eat them!) og har nogle enorme blaa maerker paa ryggen, men for hulen hvor gjorde det godt!


I dag har jeg bare haft det saa meget bedre og jeg skoent min ryg ligner jeg ved ikke hvad og er en lille smule oem, saa kan jeg maerke sygdommen er saa godt som ude af kroppen.

Og saa lover jeg at der ikke kommer yderligere noegenfoto her paa siden!

Gaarsdagens lunch time vandring med mere...

Mens jeg venter paa at blive hentet fandt jeg lige et par billeder fra i gaar, saa dem tager vi lige med her. Det er lidt af en blandet landhandel, men saadan er mine billeder tit. Jeg tager billeder som jeg taenker - ud over det hele!


En af mine kolleger studerer til at blive revisor og skulle et smut omkring the London Metropolitan University i middagspausen, for at slippe lidt skejser til det naeste kursus hun skal igennem.

Saadan mest for hyggens skyld, men ogsaa lidt for nysgerrighedens, gik jeg med hende. Jeg havde aldrig vaeret inde paa universitetet foer, men har tit beundret alle de mange unge mennesker der falder ud af doeren ved middagstid. Jeg elsker at se folk uddanne sig. Det er saadan et kaempe privilegium vi har i denne verdensdel, hvor det er saa let at faa en god uddannelse og saa mange folk tager det for givet.


The Metropolitan University er gammelt og slidt. Radiatorerne giver en fantastisk varme, til trods for de hundrede lag maling, men med saa gamle og utaette vinduer er det ogsaa tiltraengt, for med mindre du sidder lige ved radiatoren er der koldt. Det er der ikke ved radiatoren, skulle jeg hilse at sige. Jeg var naer smeltet!

I foyeren kan man se lidt af bygningens splendour, fra dengang den var ny og flot. Desvaerre skal alle indgange spoleres i disse dage, med alskens sikkerhedsforanstaltninger, der garanteret har den modsatte effekt end den tiltaenkte. Jeg tror ikke paa verden bliver mere sikker at bo i af al den sikkerhed - tvaert imod! (Ok, jeg proever lige paa at stille kaephesten fra mig).

Jeg gik fra arbejde tidligt i gaar, da jeg skulle naa til damefrisoeren om aftenen. I Walbrook bygger de til den store guldmedalje og jeg kunne ikke lade vaere med at grine, da jeg saa et skilt der viste de Skaanske fodgaengere hvor de skulle gaa. Jeg gik forsigtigt den samme vej og der var ikke en sjael der lagde maerke til at jeg slet ikke er Skaansk.

Nede paa hjoernet af Walbrook og Cannon Street staar denne skoenne unge mand og minder om en svunden tid fra foer computerens indtog i the City. Det er ikke saa laenge siden, men hvis man saa saadan en "jobber" gaa rundt i gaderne i dag ville man tro han var paa vej til fastelavnsfest. Lig venligst maerke til den kaempe mobiltelefon!

Jeg naaede til London Bridge tidligt nok til jeg kunne naa at faa noget at spise inden jeg skulle til damefrisoeren. Det var fedt at gaa hjem mens det endnu var lyst og snart er det hverdagskost igen. Hvor er det bare fedt.

Nu maa de godt snart komme - min mave knurrer!

Jubiii - we're POB

Min elskede har lige ringet fra Stansted for at sige han er POB (passengers on board) og at han, far og David vil hente mig paa kontoret, saa vi kan gaa ud og spise.

Hvor hyggeligt. Jeg glaeder mig saadan til at se dem - og ved lige hvor vi skal spise, nemlig Song Que Cafe, som er min yndlings.

Jeg droemmer om stegt krabbe, beef pho og en god kold og vietnamesisk oel, som er brygget af Carlsberg! Jeg kan ikke komme i tanker om hvad den hedder, men fik oeje paa Carlsbergelefanterne paa etiketten den foerste gang vi spiste der og kunne ikke lade vaere med at grine da jeg fandt den danske forbindelse.

Billedet har jeg laant her fra.

There's always a Danish connection. :)