Turen gik til Kina - 6. vers

En Kinatur uden en tur til den store mur er i mine oejne ikke saadan helt en Kinatur.  Alle mine dage har jeg droemt om turen til muren, men jeg havde da aldrig i mine livskabte dage forestillet mig droemmen ville blive til virkelighed - det blev den. :)

Turen skuffede ikke, tvaert imod var det virkelig en af de stoerste oplevelser nogensinde. Vi havde selvfoelgelig set masser af billeder af muren og havde en rimelig ide om hvad vi kunne forvente, men jeg maa nu indroemme jeg var overrasket over hvor stejl den er - og at saa meget af den er trapper!

Vores guide gik ikke med os op paa muren, men gav os et tip, nemlig at gaa til hoejre, naar vi kom til toppen - altsaa i modsat retning til den der umiddelbart saa paenest og mest ordentlig ud. Det var et et godt tip, hvis altsaa man ikke er alt for hoejdeskraek og ked af at gaa paa trapper...

Visse steder maatte vi klamre os til gelaenderet og gaa baglaens ned, saa stejlt var der. Proev lige og spoerg om der var nogen der havde oemme ben dagen efter?

Udsigten fra taarnene var simpelthen fantastisk og vi sad i over en halv time paa oeverste trin og bare kiggede ud over, mens vi snuppede en Digestive kiks og en flaske vand.

Det farbare stykke af muren paa dette punkt er omkring 2.5 km lang, men muren straekker sig over bjergene saa langt som oejet raekker. Vi noejedes vidst med en god kilometers penge, men det foeltes altsaa noget laengere, med alle de trappetrin!

Suk, for hulen, hvor vi bare noed det og foelte os meget priviligerede at have chancen for at lade en droem gaa i opfyldelse. Waurv!

Naar enden er god...

Hoefeber er noget fanden har skabt og naar den starter saa tidligt og saa drastisk som i aar maa man ty til strengere midler end de saedvanlige tabletter. En af mine kolleger fik antihistaminstikket sidste aar og anbefalede det paa det kraftigste. Saadan en anbefaling er der nogen der kan faa ondt i roeven af...

Turen gik til Kina - 5. vers

Turen til muren - foerste del... :)

Ifoelge guidebogen er Badaling den del af den kinesiske mur der ligger naermest Peking og derfor gaar de fleste guidede ture der til. Jeg havde faaet anbefalet af en kollega at tage til Simatai, men det stykke af muren er lukket for tiden, saa vi blev enige om at turen maatte gaa til Mutianyu og hyrede en guide til at koere os til og fra. 

De officielle guidede ture skal en del svinkeaerinder undervejs, saa man liiige kan faa koebt nogle souvenirs med hjem. Vi kender efterhaanden rutinen, saa vi er rigtig gode til at kigge, smile, beundre og saa sige nej tak!

Foerste led paa turen til muren gik til en saakaldt "Cloisonne" fabrik, hvor der produceres alt fra vaser til julepynt i emalje, tror jeg det kaldes paa dansk (enamel). Vi fik naturligvis hele touren fra manden der laver selve vasen, eller hvad nu det er for en bimpel, der skal dekoreres.

Videre ind til kvinderne der klistrer moenstrer paa vaserne og maler dem. Efter sigende er de kunstnerne bag de forskellige designs, men ehmmm... nu kunne vi ikke lige snakke det samme sprog, saa jeg sprang over at spoerge dem om hvor stort kunstnerisk input de har. :)

Efter foerste maling skal tingene braendes, hvilket foregaar ret primitivt og maa tage en hulens tid. Naar det er braendt foerste gang skal der mere maling paa og saadan kan de blive ved til vasen kan goeres helt blank paa overfladen. Det er virkelig et stykke taalmodighedsarbejde og saa fantastisk flot!

Forretningen er nok den suveraent flotteste butik vi saa paa hele turen. Hold da helt fast, der var mange ting der jeg gerne ville eje, men helt aerligt - vi har ragelse nok ogsaa vaser og just billige er de jo heller ikke. De fleste af dem vi kiggede paa, som vi virkelig gerne ville eje var souvenirs i 2,000 krs klassen og det er jo trods alt ogsaa en slags penge. Vi kunne selvfoelgelig have koebt en mindre version med hjem, men ehmmm... som sagt, saa har vi ragelse nok!

Naeste stop paa turen var den famoese mur, men den tager vi lige i et andet afsnit, for i morgen er der atter en dag.

Aftenens godnatbillede

Blogger driller mig stadigvaek. Nu faar vi se om aftenens godnatbillede kan haenge ved. Der skulle jo gerne komme et par vers mere i historien "Turen gik til Kina"...

Det var en and!

Ved the Guildhall er der en lille bitte anlagt soe med en masse flotte vandplanter og blomster i jorden rundt omkring den. I soeen bor der en kaempe (hvid!) guldfisk og et andepar. Jeg tror hr og fru And har vaeret oppe og tottes, for da jeg sad og beundrede hr And i dag var der ingen tegn paa fru And. Ehmmm... guldfisk spiser ikke aender, vel?

Svigermekanismens have

Som allerede tidligere naevnt tog vi det gode vejr som et tegn paa at det var paa hoeje tid at aflaegge mine svigermekanismer et visit. Det sker ikke saa ofte det sker, men det betyder ikke at de ikke er i tankerne hos os. 

Svigermekanismerne besoeger vi paa kirkegaarden, hvor de efterhaanden har haft hjemme i rigtig lang tid - sammen med en hel del andre... Kirkegaarden er stor, der er over 100,000 grave og flere af dem har mere end en person i dem, saa alene bliver man aldrig saadan et sted.

Da vi ankom i dag blev vi noget overraskede, da vejen, som vi normalt koerer ned ad er blevet til en sti i den ene side - og nye grave i den anden! Der var liiige et oejeblik, hvor jeg troede svigernes grav var blevet slettet 20 aar foer tid og jeg skulle lige til at skaelde ud, da jeg fandt graven lige praecis der hvor vi efterlod den sidst...

Jeg har altid haft en (maaske lidt morbid) fascination med kirkegaarde. Jeg kan laese gravstene i timevis, mens jeg gaar og spekulerer i hvem der mon ligger i de forskellige grave. Delen herover er den joediske gravplads. Der er det ikke saa nemt at laese stenene for de er skrevet paa hebraisk!

Denne lille mindehave er et mindested for varieteunderholdere. Jeg er ikke helt sikker paa sammenhaengen, men et skoent mindested synes jeg det er.

Jeg er ret imponeret over nogle af de gravstene man finder her. De staar i staerk kontrast til de meget enkle sten med maaske en lille fredsdue paa, som dem vi har i DK. Gravstene"moden" er meget anderledes her. Jeg har vaennet mig til den og har saamaend ogsaa laert at holde af den, men jeg maa indroemme det tog sin tid!

Prisen paa en begravelse er steget dramatisk i de sidste fem aar. Det er ikke usaedvanligt at se grave, der bare har det helt enkle kors med et lille navneskilt paa, eller saamaend grave helt uden navn paa. Da min svigermor doede fik vi endelig et par sten paa familiegravene; baade den med nu begge min elskedes foraeldre og den med hans lillesoester. Det gav en god fornemmelse i maven.

Det er ikke alle gravene der bliver besoegt lige tit, men det bliver de nu ikke ringere af og hver gang vi kommer omkring kirkegaarden gaar vi paa opdagelse mellem dem allesammen og sender hver og en en kaerlig hilsen.

Disse hoeje grave er blevet populaere paa det seneste. Jeg ved faktisk ikke hvad de gaar ud paa og jeg tvivler paa de faar lov at blive alt for populaere, for regeringen goer hvad den kan for vi allesammen kan blive kremerede, saa vi ikke render helt toer for plads!

I dag fandt jeg et nyt lille hjoerne af kirkegaarden: nemlig vores eget lille stykke "Flanders" med de uheldig helte fra, i dette tilfaelde, anden verdens krig. Taenk sig at vi ikke er blevet klogere siden da!

Sidst, men ikke mindst, fandt vi det irske hjoerne. Nej, det er nu baade loegn og latin, men lige praecis denne sten er da saa irsk som den kan blive. 

Vi fik stenene (altsaa vores, ellers blev vi da aldrig faerdige) gjort rene og foraarsklare og saa kunne vi drage til min svoger for at melde "alt vel" og blive beloennet med en god middag. :)

At have arbejde eller ikke at havearbejde?

Arbejde har vi nok af paa ugedagene, men vi burde egentlig vaere gaaet paa havearbejde i dag, da vejret simpelthen har vaeret fantastisk i naesten en uge - og haven traenger! Solen skinner fra en skyfri himmel og temperaturen lister sig dagligt op paa 20 grader i skyggen. Jeg tror dog nok jeg er den eneste der ikke tror det er sommer og insisterer paa at gaa med baade under og overtroeje i det fine vejr.

Det fine vejr har faaet hele haven i fuldt flor - ja, eller saa fuldt flor, som det nu kan blive, naar man klipper samtlige grene af traeerne! Det var nu ikke i dag vi fik det gjort, det havde vi ordnet i efteraaret (ahemmm... jeg skriver "vi", men mon ikke det er "the royal WE"?).

I stedet for at gaa paa havearbejde herhjemme tog vi paa familieturne hos svigermekanismerne i deres respektive haver, for de traengte til et besoeg. :)

Aftenens godnatbillede

Dagen var smuk og skoen og vi lavede ikke dagens gode gerning. Det bliver vi lige ved med i morgen!

Aftenens godnatbillede

Jeg har lidt billedproblemer paa Blogger. Nu faar vi se om denne her virker, saa finder jeg nok ud af hvad i alverden her foregaar!

Sol over land

Foraaret er kommet til London, saadan rigtig for alvor. Vi havde 21 graders varme i dag og selv foraarsfrakken og det lette toerklaede var for varmt!

Det laekre vejr fik barnet op i denne skoenne Dalifigur, som pludselig har fundet sig et hjem paa gaden. Jeg er sikker paa der er flere af slagsen, som jeg lige skal have fundet. Jeg er vild med Dali.

Alle Londons kontormus fandt en plads i solen i middagspausen. Godt nok var det varmt, men jeg laerer altsaa aldrig at forstaa hvordan folk kan sidde paa jorden i April maaned uden at blive syg!

Selv betjentene fandt tid til at nyde det skoenne vejr paa et gadehjoerne. (Undskyld den forringede billedkvalitet, men det skulle lige gaa lidt tjept!)

Efter sigende skal vi beholde det vidunderlige vejr over weekenden. Det er lige til at holde til!