Rod og orden

Da vi ankom hjem havde vi gud hjaelpe mig vejarbejde uden for vores hus IGEN og nu er der endnu engang et kaempe hul i vejen. Jeg tror det er tredje gang i aar og hidser mig op igen igen, for sikken et spild af penge!

Paa Cuba saa vi ingen vejarbejde; ikke fordi der ikke var behov for det, men ehmmm... alle pengene var nok blevet brugt her paa vejen, saa der ingen kunne blive til dem!

Det var ogsaa blevet efteraar mens vi var vaek. Det ser saa flot og ordentligt ud og lover om jul og vinter lige om straks. Jeg kan lige saa godt indroemme jeg glaeder mig til at tage vinterfrakken paa. Der er altsaa noget hyggeligt ved at gaa i en dejlig lun frakke. Saadan en tror jeg slet ikke man kan koebe paa Cuba, for hvorfor i alverden skulle man dog kunne det, der er 30 grader hver dag, aaret rundt!

Foerstehaandsindtryk

Velankommet til Havana fik vi vekslet nogle penge og hyret en taxa. Jeg havde laest at taxaen skulle koste mellem $25 og $30 (ja, de bruger vitterligt dollartegnet, men i folkemunde kaldes pengene CUC!) alt efter hvor i Havana man skulle hen. Vi fik at vide paa forhaand at taxaen kostede $25 (£18) - og det holdt stik.

Vi havde bestilt vores overnatning hjemmefra, men havde vaeret lidt spaendte paa hvad vi ville finde, da vi skulle bo privat. Paa Cuba kan folk soege om at faa lov til at leje deres lejlighed ud til turister, boligerne kaldes "Casas Particulares" og ejerne betaler et fast maanedligt beloeb til regeringen for dette privilegie og kan saa tjene penge paa at have folk som os boende. Vi havde fundet Casa Federico gennem Casa Particular websiden og havde ikke haft nogen grund til bekymring, for stedet var stort, rent og laa helt fantastisk; lige ved Prado, som er hovedgaden i Havana!

Vi havde bestilt aftensmad os vores vaert, Federico, og det kom vi ikke til at fortryde! Federico er en rigtig god kok og han havde forberedt en stor middag af traditionel cubansk festmad, som bestaar af stegt svinekoed med ris, avokado, agurk, kaal, ristede plantain bananer og en suppelignende sovs, lavet med kidney boenner. Det tegnede godt!

Da vi smagte kaffen var vi helt klare over at vi var landet et rigtig godt sted. Joesses, som den mand kunne lave kaffe. Vi fik en hurtig sludder, men der gik nu ikke ret laenge inden vi fortrak til vaerelserne, for joesses, som var vi traette!

Vi havde to vaerelser, side om side. Max fire personer, fordelt paa to vaerelser er hvad man kan faa tilladelse til at leje ud/til. Mellem de to vaerelser laa der et stort og dejligt badevaerelse og i begge vaerelser var der masser af opbevaringsmuligheder for toej og ting, et pengeskab og den uundvaerlige air condition. Der er hot, hot, hot i Havana!

Jeg vaagnede klokken fire om morgenen, mens det endnu var baelgmoerkt og laa vaagen i en halvtimes tid, indtil kokken paa taget overfor begyndte sit morgenkald KYKKELIKYYYYYY! Efter en times tid faldt jeg hen igen og sov videre til ved ottetiden. Dette moenster viste sig at gentage sig hver morgen gennem hele ferien, med eller uden kokkemorgenvaekning og helt aerligt, det var lidt hyggeligt.

Da Federico fandt ud af at han havde danske besoegende grinede han og sagde at vi ville foele os hjemme. Den danske ambassade ligger fire vinduer vaek fra lejligheden! Vi saa nu aldrig andre end os selv der saa specielt danske ud, men flaget var da oppe i loebet af ugen og man maa gaa ud fra at en eller anden passer kontoret. Spoejst at ud af alle de steder vi kunne have boet, saa endte vi lige der!

Foerste formiddag fik vi til at gaa med en hurtig rundtur i den gamle by, som ligger lige ud til vandet. Paa den modsatte bred ligger der et lille gult hus, oppe paa en bakke. I haven staar der en gigantisk ikonfigur. Huset var Che Gueveras, men som langt de fleste af de "officielle" bygninger i Havana, saa er det nu et museum, som vi dog ikke kiggede naermere paa.

Der er INGEN behov for at gaa paa museum i Havana eller resten af Cuba, for den sags skyld, da det er som at gaa i et udendoersmuseum naar man gaar gennem gaderne. Saa meget af tiden foelte jeg det som om jeg gik rundt paa et film set. Ja, ikke at jeg nogensinde har vaeret saadan et sted, men det foeles i hvert fald ikke som om det er et rigtigt sted, hvor folk virkelig bor!

Nogle af de officielle bygninger er i en fin fin stand og staar stolte og forvirrer med deres mange forskellige stilarter, mens de oldnordiske biler og lastbiler suser afsted i en kaempestor osende udstoedningssky! Jeg tror jeg saa en kommentar der sagde noget om at det ville vaere godt om man boede et sted hvor man reparerede biler. Tro mig, det er IKKE nogen god ide at beholde bilerne saa laenge. Jeg har ALDRIG nogensinde set saa faa biler forurene saa meget. Min elskede spurgte mig om der stod noget i min bibel (Lonely Planet - jordens bedste guidebog!) om hvor man kunne finde en bilsynshal, men det gjorde der ikke! Skulle bilsynsreglementet komme til Cuba, saa skulle de vidst have importeret 9 millioner cykler mere, saa de havde en hver, for der ville nok maximum vaere ti biler tilbage paa hele oeen!

Jeg kan slet ikke holde op med at taenke paa den maerkvaerdige oe. Hver gang jeg kommer i tanker om noget proever jeg paa at naa en eller anden form for konklusion ved for eksempel at sammenligne med andre steder jeg har vaeret og jo mere jeg taenker og spekulerer, jo mere indser jeg at sandsynligheden for at jeg nogensinde naar til nogen konklusion er meget lille! Cuba er unik - helt unik og der er ingen tvivl om der kommer flere billeder og fortaellinger over den naeste tid.

Det startede egentlig meget godt...

Vores tur startede foer vi overhovedet var klar til at tage afsted. Jeg fik en text og en email fra Air France, som kunne fortaelle de havde lavet om paa vores afgangstidspunkt. Vi skulle med en flyver en time tidligere end planlagt, saa klokken ualmindelig tidligt, faktisk lige midt om natten, stod vi op og koerte til Heathrow airport, for at begive os til Paris, hvor anden etape af turen skulle gaa fra. Vi var der tidligt og blev sat paa en flyver en time tidligere endnu. Den blev forsinket, saa vi endte paa en flyver der gik en time senere end den der gik to timer foer. Der var strejke i Paris!

Pariserstrejken var en god ting, for paa en eller anden mystisk vis endte vi nemlig med ordene "Pont Superieur" paa vores boarding cards - Pont Superieur (jeg er for lad til at tjekke stavningen!) er oeverste etage paa en 747-400; altsaa en lille opgradering til Business Class. :)

Forplejningen kunne vi ikke klage paa og det lille fakt at vi havde tre saeder pr to personer var der heller ingen brok over. Da vi floej over den Lysegroenne vinkede vi selvfoelgelig som en besat. Jeg er sikker paa jeg saa et par haender der floej i luften og vinkede igen!

I loebet af bare en 9-10 timer havde vi krydset Atlanten, floejet ned over Canada og USA (der var ingen spor af raketter over Cape Canaveral!) og var landet i Havana vaeldige lufthavn... Zzzz aah, nej, nu blev jeg for traet til at fortaelle videre. Vi maa tage et kapitel mere en anden dag!

Hvor skal jeg begynde?

Saa er vi hjemme igen, med oejne, oerer, naese og mund FULDE af det forunderlige Cuba. Joesses, som har vi alle faaet en paa opleveren!

En hurtig gennemgang af de hundredevis af biler viser en tur der var saa spaekket med oplevelser, at jeg snart ikke ved hvor jeg skal begynde! 

Jeg har vaeret paa nippet til at vride halsen af led indtil flere gange i de sidste ti dage, for at vaere helt sikker paa jeg fik det hele med! En ting ved jeg med sikkerhed og det er at jeg IKKE starter her, for nu vil jeg op og finde min seng!

Oh, lige en ting inden sengetid - en lille fejring af "la Revolution", for den har vi godt nok taersket langhalm i, da vi var paa besoeg i fortiden. Advarsel - der kommer mere, MEGET mere!

Til nye himmelstroeg

Housesitteren er i hus og billetten er printet, saa nu holder bloggen ferielukket i nogle dage, mens vi rejser paa eventyr til nye himmelstroeg. Pas paa hinanden derude, det vil vi ogsaa goere. :)

Jeg aner et tema!

Denne skulptur fandt jeg ved the Royal Exchange i dag og pludselig slog det mig at der vidst var en forbindelse til den jeg saa den anden dag. Rabarama hedder denne her og jeg synes den er rigtig flot. Jeg naar nok ikke at finde ud af hvor mange der er rundt omkring i byen, men vil nyde synet af dem jeg finder!

Aftenens godnatbillede

Maaneskin over Tower Bridge og Themsen.

Foerste etape...

Saa er ferieboernene afhentet i Stansted og snart ligger de paa langs. I morgen skal jeg lige have en enkelt arbejdsdag med og saa er det FERIE!

For foerste gang nogensinde!

Min elskede foreslog at vi pakkede i aften. Det gjorde vi saa. Det er ALDRIG sket foer, vi skal foerst rejse torsdag! Normalt foregaar pakningen aftenen foer afrejse. :)

Det eneste vi mangler at faa styr paa er at koebe nogle penge, men det foregaar tilsyneladende naar man er arriveret i det nye land. Ih, som vi glaeder os. Gad vide om Cuba er lige saa klar til os so vi er til Cuba?

Skal vi koere en tur?

Soendagen stod i Davids tegn i denne uge, saa som saedvanligt drog min elskede ned for at hente ham inden middag. Efter vi havde spist sad vi og snakkede og David fortalte at andre beboere fra hvor han bor havde vaeret i Hastings, men at han ikke havde vaeret med. Vi kunne ikke rigtig finde ud af hvorfor, men lovede at vi kunne koere en tur derned i dag.

Hastings ligger ca. 60 miles syd for hvor vi bor, saa vi satte os i kareten og begav os ud til hovedvej A21, destination Hastings. David har egentlig ingen interesse i hvor vi koerer hen, men elsker bare at koere tur. Jeg protesterede fra bagsaedet, da jeg havde en mening om min elskedes koersel og fluks forsvarede David sin faetter: "He's a very good driver you know, he's an EXPERT!" Med saadan en faetter kan jeg lige saa godt passe mit strikketoej og nyde udsigten!

Jeg er ene om at have hvad jeg vil kalde et "behov" for at roere ved vandet, naar jeg kommer i naerheden af saltvand. Jeg lod maendene sidde paa en baenk, mens jeg gik ned og fik mig en snak med maagerne. De kunne godt se at saadan en fjordmaage som mig ikke var den store trussel, saa jeg fik lov at gaa og pjaske lidt rundt uden forstyrrelse fra de flotte fugle, som jeg ellers har en rimelig respekt for. 

Ud over maagerne var jeg helt alene paa stranden og jeg noed at lade mig blaese igennem af den friske havluft. Jeg havde forestillet mig der ville vaere rigtig koldt, men hvis det var, saa aensede jeg det slet ikke, jeg havde alt for travlt med at nyde duften af saltvand.

Stranden i Hastings og mange andre steder langs sydkysten er stenstrand. Man behoever ikke vaere bange for at faa sand i skoene her! Naar vi bader tager vi altid til Camber Sands, da jeg maa indroemme jeg foretraekker at gaa i bare taer paa sand, men naar strandturen foregaar med sko paa, saa rager det mig en hoestblomst, saa laenge jeg kan komme til vandet!

Hvis ikke der var saa filans langt til arbejde ville jeg bo i en af de her pastelfarvede huse med udsigt over havet. Vejret ville naturligvis altid vaere smukt og jeg ville vaere hjemme klokken 17.30 senest, saa jeg kunne nyde det smukke sted. Jeg tror mit hus skulle vaere det lilla. :)

Kystsikringen langs marinaen er imponerende og omfattende. Jeg har ikke helt regnet ud hvorfor i alverden gruset er taarnhoejt paa den ene side og lavt paa den anden, men nu er jeg naturligvis heller ikke nogen kystsikringsekspert! Paent er det da i hvert fald!

Slaget ved Hastings foregaar i dag ved the Hastings pier. The Pier, som er den lange bro, der gaar ud i vandet, blev lukket for nogle aar siden og de lokale kaemper for at faa kommunen til at overtage den og aabne den for offentligheden igen. Jeg kan forestille mig livet i Hastings er noget anderledes uden the Pier og jeg haaber saa inderligt de faar noget gjort ved sagen, saa man atter kan tage til Hastings og spise chips paa the Pier. 

Foreloebigt er jeg meget tilfreds med bare at kunne gaa ved vandet og dufte salten, men naeste gang haaber jeg paa fish and chips. :)