Et lille stemningsbillede fra vores kaffepause da vi var ude at handle i eftermiddags: Gulerodskage og en bolle med smoer og to store baljer kaffe!
Jeg elsker at drikke kaffe med min elskede!
24 juni 2007
23 juni 2007
Forandring fryder
I fredags havde jeg et moede i the West End, som jeg kunne tage til lige hjemmefra. Det var naturligvis arrangeret saadan med vilje, saa jeg ikke skulle rejse fra Herodes til Pilatus som foerste led paa dagen.
Jeg tog med toget direkte til Charing Cross og smuttede op over Trafalgar Square, da moedet jeg skulle til var i Pall Mall.
Jeg kunne selvfoelgelig ikke dy mig for at stoppe paa Trafalgar Square og tage et par billeder af springvandene. Jeg elsker springvand; Lloyd mener det er en dansk ting, for aabenbart er der vildt mange springvand i Danmark - i hvert fald set med hans oejne!
Moedet jeg skulle til var paa the Institute of Directors (IOD), som er en rigtig flot gammel bygning.
Besoeget gav lejlighed til at billedfere endnu en lysekrone. Jeg tror nok ham der gik ved siden af mig synes det var noget besynderligt at jeg tog billeder af den, men det er hans hovedpine, for jeg synes den var aldeles vaerdig af et billede!
Jeg naaede lige ind i en souvenirforretning for at koebe et saet med en London bus og en London Taxa som skal sendes til en lille fyr i Bulgarien, inden jeg smuttede ned og tog undergrunden fra Leicester Square tilbage til the City. Det er sjovt at faerdes i the West End i loebet af dagen, naar man er vandt til the City. The West End er for det foerste fyldt med turister og for det andet er det mig der ser forkert ud i mit jakkesaet, ikke alle de andre der ser forkert ud i cowboybukser! 
Endelig var det fredag aften og tid at tage hjem og holde weekend. Billedet er taget paa London Bridge station - af taget. Ja, jeg ved det godt, men jeg kan ikke lade vaere. Jeg kunne godt lide moenstret...
Da jeg kom hjem blev vi enige om at forhoere os hos svigerne om ikke de ville med ud og spise. Det var meningen vi ville spise og saa gaa en tur paa the South Bank, men det blev noget sent, saa gaaturen blev udskudt til en anden dag. 
Aftensmaden blev "nydt" paa Tas, en tyrkisk restaurant i London Bridge. Ja, maden fejlede sandelig ingenting; den var rigtig god, men vi har vaeret der flere gange foer - og hver gang glemmer vi at man skal lade vaere med at spise der fredag og loerdag, for de er saa utroligt soede paa den restaurant at de lader en stakkels studerende sidde og stemme sin guitar der i timevis! JOESSES FOR NOGET GUDSJAMMERLIGT KLIMPERI!
Jeg tog med toget direkte til Charing Cross og smuttede op over Trafalgar Square, da moedet jeg skulle til var i Pall Mall.
Jeg kunne selvfoelgelig ikke dy mig for at stoppe paa Trafalgar Square og tage et par billeder af springvandene. Jeg elsker springvand; Lloyd mener det er en dansk ting, for aabenbart er der vildt mange springvand i Danmark - i hvert fald set med hans oejne!
Moedet jeg skulle til var paa the Institute of Directors (IOD), som er en rigtig flot gammel bygning. 
Besoeget gav lejlighed til at billedfere endnu en lysekrone. Jeg tror nok ham der gik ved siden af mig synes det var noget besynderligt at jeg tog billeder af den, men det er hans hovedpine, for jeg synes den var aldeles vaerdig af et billede!
Jeg naaede lige ind i en souvenirforretning for at koebe et saet med en London bus og en London Taxa som skal sendes til en lille fyr i Bulgarien, inden jeg smuttede ned og tog undergrunden fra Leicester Square tilbage til the City. Det er sjovt at faerdes i the West End i loebet af dagen, naar man er vandt til the City. The West End er for det foerste fyldt med turister og for det andet er det mig der ser forkert ud i mit jakkesaet, ikke alle de andre der ser forkert ud i cowboybukser!
Endelig var det fredag aften og tid at tage hjem og holde weekend. Billedet er taget paa London Bridge station - af taget. Ja, jeg ved det godt, men jeg kan ikke lade vaere. Jeg kunne godt lide moenstret...
Da jeg kom hjem blev vi enige om at forhoere os hos svigerne om ikke de ville med ud og spise. Det var meningen vi ville spise og saa gaa en tur paa the South Bank, men det blev noget sent, saa gaaturen blev udskudt til en anden dag.Aftensmaden blev "nydt" paa Tas, en tyrkisk restaurant i London Bridge. Ja, maden fejlede sandelig ingenting; den var rigtig god, men vi har vaeret der flere gange foer - og hver gang glemmer vi at man skal lade vaere med at spise der fredag og loerdag, for de er saa utroligt soede paa den restaurant at de lader en stakkels studerende sidde og stemme sin guitar der i timevis! JOESSES FOR NOGET GUDSJAMMERLIGT KLIMPERI!Vi var godt moere da vi endelig naaede hjem ved 1-tiden, men vi havde haft en rigtig dejlig aften, saa selv guitaren, som ellers er mit yndlingsinstrument (og klaver!), var lykkeligt glemt, da jeg dejsede om i min seng.
Skal vi spille kort?
"Let's play cards", plejer jeg altid at sige naar vi gaar ind til et moede og alle lige skal have byttet visitkort inden vi starter, saa vi kan huske hvad hinanden hedder.
Hvis jeg havde saadan nogle visitkort som de her, saa ville jeg da stoppe vildt fremmede mennesker paa gaden og dele ud af dem. Nej, hvor synes jeg de er sjove.
Jeg tror hellere jeg maa sende et link til et marketing firma jeg kender og foreslaa dem de skal gaa een bedre og lave dem med solsikkefroe i...
22 juni 2007
Oev, nu skal de snart hjem igen. :o(
Mine ferieboerns ferie er ved at vaere naaet til vejs ende og jeg kommer altsaa til at savne dem, til trods for den store, Polle, var lige ved at give mig et hjertetilfaelde i aftes!
Jeg kom ud i hallen, hvor bowlen staar paa en skaenk, og saa at den store flotte guldfisk laa helt oppe ved vandoverfladen og pustede. GIIIIIISP, hvad goer man? Giver man kunstigt aandedraet, hjertemassage, stikker den et par krykker eller en panodil? Bank, bank, bank, mit hjerte hamrede afsted med 180 i timen. Jeg foerte forsigtigt haanden hen mod siden af glasset, for ikke at skraemme fisken fra vid og sans, men for alligevel at opfordre den til at flytte lidt paa sig, saa jeg kunne se den var ok. Heldigvis vendte bugen den rigtige vej og efter nogle faa sekunder begyndte den at svoemme igen, som om intet var haendt!
STOENNI, hvor var jeg nervoes. Jeg fortalte Lloyd hvad der var sket og han nikkede bare og sagde "det goer den af og til", som om det var det bare ingenting! Forstod han da slet ikke sagens alvor? Man kan da ikke give fiskebowlen tilbage med en DOED FISK; ja, det kommer vi selvfoelgelig heller ikke til, for fisken trives i bedste velgaaende, men jeg troede altsaa et oejeblik at det ville vaere tilfaeldet.
Maaske Polle bare ville have lidt opmaerksomhed? Min samvittighed er sort som kul; den beder garanteret aldrig om at blive passet hos mig igen.
Lloyd mente min hysteri var en god nok grund til at jeg IKKE faar guldfisk igen selv, for han mener ikke mit (ellers solide) hjerte kan holde til det. Sig det ikke til nogen, men jeg tror faktisk han har lidt ret!
Jeg kom ud i hallen, hvor bowlen staar paa en skaenk, og saa at den store flotte guldfisk laa helt oppe ved vandoverfladen og pustede. GIIIIIISP, hvad goer man? Giver man kunstigt aandedraet, hjertemassage, stikker den et par krykker eller en panodil? Bank, bank, bank, mit hjerte hamrede afsted med 180 i timen. Jeg foerte forsigtigt haanden hen mod siden af glasset, for ikke at skraemme fisken fra vid og sans, men for alligevel at opfordre den til at flytte lidt paa sig, saa jeg kunne se den var ok. Heldigvis vendte bugen den rigtige vej og efter nogle faa sekunder begyndte den at svoemme igen, som om intet var haendt!
STOENNI, hvor var jeg nervoes. Jeg fortalte Lloyd hvad der var sket og han nikkede bare og sagde "det goer den af og til", som om det var det bare ingenting! Forstod han da slet ikke sagens alvor? Man kan da ikke give fiskebowlen tilbage med en DOED FISK; ja, det kommer vi selvfoelgelig heller ikke til, for fisken trives i bedste velgaaende, men jeg troede altsaa et oejeblik at det ville vaere tilfaeldet.
Maaske Polle bare ville have lidt opmaerksomhed? Min samvittighed er sort som kul; den beder garanteret aldrig om at blive passet hos mig igen.
Lloyd mente min hysteri var en god nok grund til at jeg IKKE faar guldfisk igen selv, for han mener ikke mit (ellers solide) hjerte kan holde til det. Sig det ikke til nogen, men jeg tror faktisk han har lidt ret!
Saadan noget ukrudt vil jeg have indfoert i min have!
Himlen er sort som kul, de lover syndflodslignende tilstande i loebet af dagen og denne lille loevemund (tror jeg den hedder) sidder uskyldigt ved hegnet og lyser hele industrikvarteret op med sin positivitet. Dejlig blomst:-).
En hurtig lille vandring
Jeg skulle lige, for en enkelt gangs skyld, til et seminar ved femtiden til aften, som heldigvis skulle foregaa ved Southwark Bridge, saa let at komme hjem fra. The seminar var rigtig godt og jeg fik en god lang snak med vores firmaadvokat bagefter; han var nemlig en af talerne.
Jeg smuttede hjem over Southwark Bridge og gik langs floden til London Bridge.
Det er saadan en dejlig tur, skoent den er ganske kort. Man kommer simpelthen forbi saa mange gode billeder under vejs.
Dette billede er fra "The Clink Prison Museum", et faengselsmuseum paa the South Bank. Der haenger et "lig" i gyden, hvor man gaar forbi. Laekkert!
The Golden Hinde er en slags "skoleskib" der er permanent udstillet i dette lille basin. Det er aar og dage siden jeg har vaeret ombord, men jeg elsker at gaa forbi.
Southwark Cathedral er noget helt specielt og er blevet en stor turistattraktion efter the South Bank er blevet sat i stand og fodgaengerforholdene er blevet kraftigt forbedrede!
Jeg er helt vild med denne smukke ridder, der staar foran kirken. Den er lidt uhyggelig og meget smuk.
Sidst, men ikke mindst mit yndlingsfortov i hele London! Det er bare saa fedt. Lysene blinker og laver moenstre. Jeg kan slet ikke dy mig for at gaa paa det - og tager billeder HVER gang jeg gaar den vej!
Jeg smuttede hjem over Southwark Bridge og gik langs floden til London Bridge.
Det er saadan en dejlig tur, skoent den er ganske kort. Man kommer simpelthen forbi saa mange gode billeder under vejs.
Dette billede er fra "The Clink Prison Museum", et faengselsmuseum paa the South Bank. Der haenger et "lig" i gyden, hvor man gaar forbi. Laekkert!
The Golden Hinde er en slags "skoleskib" der er permanent udstillet i dette lille basin. Det er aar og dage siden jeg har vaeret ombord, men jeg elsker at gaa forbi.
Southwark Cathedral er noget helt specielt og er blevet en stor turistattraktion efter the South Bank er blevet sat i stand og fodgaengerforholdene er blevet kraftigt forbedrede!
Jeg er helt vild med denne smukke ridder, der staar foran kirken. Den er lidt uhyggelig og meget smuk.
Sidst, men ikke mindst mit yndlingsfortov i hele London! Det er bare saa fedt. Lysene blinker og laver moenstre. Jeg kan slet ikke dy mig for at gaa paa det - og tager billeder HVER gang jeg gaar den vej!
21 juni 2007
Maanen fascinerer mig
Maanen fascinerer mig og det har den altid gjort. Jeg elsker den i alle dens faser og nu har jeg fundet en maade at vise faserne paa min blog - how cool! Kig i spalten til hoejre og nyd maanens smukke udstraaling - 24 timer i doegnet.
En ganske almindelig mand
Da jeg kom til stationen i morges stod min veninde Debbie og grinede - med et par krykker i haenderne!
STOENNI, taenkte jeg og spurgte forsigtigt til hvad aarsagen var. Hun var faldet ned ad de sidste fire trin paa deres trappe og havde forslaaet sin fod noget saa haesligt, men havde heldigvis hverken knaekket knogler eller ledbaand! PYHA - heldigvis regner hun ikke med at skulle bruge dem over en uge. Jeg tror jeg er ved at udvikle en kraftig allergi til krykker!
Toget kom og vi steg ombord. Debbie udpegede en af de rejsende, som jeg godt kan huske hun har proevet paa at vise ham mig foer, men denne gang saa jeg hvem hun mente. En nydelig mand med moerkt kroellet haar og briller, som sad og laeste paa sin Blackberry. "Det er min chef, han er the Chief Cashier og han bor ikke langt fra os." Debbie arbejder i the Bank of England. "Oh ok", sagde jeg og undrede mig over al den detalje jeg skulle have. "Find en pengeseddel frem og lad mig vise dig noget", sagde hun saa. Jeg saa endnu mere maerkelig ud i hovedet, indtil hun viste mig hvorfor. Gaet lige hvem skriver under paa pengesedlerne? Ingen andre end the Chief Cashier! Joesses, for et cool job!
20 juni 2007
Oev - jeg har ehmmm... gad vide hvad det hedder?
Hvis ikke man vil have ehmmm... heart burn; det hedder vel naeppe hjertebrand, saa skal man se sig for naar man koeber sig en croissant og IKKE koebe den med mandelsnask inden i. Hold fast, hvor smagte den dejligt og hold fast hvor ville jeg oenske jeg havde en skefuld atamon i skrivebordsskuffen. Det kan jeg huske min gamle ven Oskar tog naar han fik - OEV, jeg troede lige jeg kunne provokere ordet frem af gemmerne, men nej!
19 juni 2007
I dag er det et aar siden...
I dag er det et aar siden jeg endelig skiftede statsborgerskab.
For lidt over et aar siden ville jeg have troet det ville vaere en vaeldig stor ting og at jeg saadan ville gaa op i det, men helt aerligt, saa havde jeg fuldstaending glemt det indtil jeg saa Susans gode blogindlaeg om statsborgerskab! (Maa hellere lige faa lagt en sympatikommentar!)
Hvad har det betydt for mig at blive englaender? Tjaaaee... gad vide om ikke jeg kan lave en lille liste; der maa da vaere en del at skrive paa.
1. Det her er det aller vigtigste punkt og det der virkelig fik mig overbevist om at det var det rigtige at goere. Jeg har nu endelig lige rettigheder med resten af den engelske befolkning og kan stemme til parlamentsvalg! JUBIII - hurra for demokratiet - i hvilken form den nu maa tage.
2. Jeg hoerer under den samme ambassade som min elskede, naar vi er ude af landet. Det har jeg tit taenkt paa naar vi har rejst. Taenk sig om der skulle ske noget og vi havde behov for ambassaden, saa skulle jeg sidde der helt Palle paa den danske ambassade, mens resten af familien havde hinanden samlet paa den engelske!
3. Jeg gaar igennem den samme indgangsportal i lufthavnen i Canada - og skal ikke laengere gaa ind som en "alien", men som en Commonwealth statsborger.
4. Jeg kan sige "vi" om hverdagssituationer - og rent faktisk selv vaere includeret i det "vi".
5. Jeg kan holde dobbelt statsborgerskab, hvis altsaa det andet land tillader det.
Hvad ellers? Egentlig ikke noget saerligt. Jeg savner ikke at vaere dansker, for det er det jo rigtig mange aar siden jeg sidst har vaeret og er blevet opfattet som.
Jeg foelte lidt som om jeg snoed, den foerste gang jeg skulle svare om min nationalitet paa et spoergeskema og jeg maatte saette kryds ved "British", men det er jo akkurat som naar man skifter efternavn ved giftemaal. De foerste gange foeles det lidt sjovt at skifte Miss ud med Mrs, men snart vaenner man sig til det - og saa er det bare saadan det er.
Alt i alt er jeg godt tilfreds - det var et godt valg!
For lidt over et aar siden ville jeg have troet det ville vaere en vaeldig stor ting og at jeg saadan ville gaa op i det, men helt aerligt, saa havde jeg fuldstaending glemt det indtil jeg saa Susans gode blogindlaeg om statsborgerskab! (Maa hellere lige faa lagt en sympatikommentar!)
Hvad har det betydt for mig at blive englaender? Tjaaaee... gad vide om ikke jeg kan lave en lille liste; der maa da vaere en del at skrive paa.
1. Det her er det aller vigtigste punkt og det der virkelig fik mig overbevist om at det var det rigtige at goere. Jeg har nu endelig lige rettigheder med resten af den engelske befolkning og kan stemme til parlamentsvalg! JUBIII - hurra for demokratiet - i hvilken form den nu maa tage.
2. Jeg hoerer under den samme ambassade som min elskede, naar vi er ude af landet. Det har jeg tit taenkt paa naar vi har rejst. Taenk sig om der skulle ske noget og vi havde behov for ambassaden, saa skulle jeg sidde der helt Palle paa den danske ambassade, mens resten af familien havde hinanden samlet paa den engelske!
3. Jeg gaar igennem den samme indgangsportal i lufthavnen i Canada - og skal ikke laengere gaa ind som en "alien", men som en Commonwealth statsborger.
4. Jeg kan sige "vi" om hverdagssituationer - og rent faktisk selv vaere includeret i det "vi".
5. Jeg kan holde dobbelt statsborgerskab, hvis altsaa det andet land tillader det.
Hvad ellers? Egentlig ikke noget saerligt. Jeg savner ikke at vaere dansker, for det er det jo rigtig mange aar siden jeg sidst har vaeret og er blevet opfattet som.
Jeg foelte lidt som om jeg snoed, den foerste gang jeg skulle svare om min nationalitet paa et spoergeskema og jeg maatte saette kryds ved "British", men det er jo akkurat som naar man skifter efternavn ved giftemaal. De foerste gange foeles det lidt sjovt at skifte Miss ud med Mrs, men snart vaenner man sig til det - og saa er det bare saadan det er.
Alt i alt er jeg godt tilfreds - det var et godt valg!
Abonner på:
Opslag (Atom)