Ok, saa jeg har noget med broer?

Jeg har siddet og bikset lidt med youtube, men uden held for nu... Jeg har ellers en lille vaeldig dramatisk film at vise, men vi maa noejes med et par stills for nu!

Da jeg gik over London Bridge til aften var himlen temmelig graa og det trak haardt op til regn. Jeg skulle lige stoppe og tage et billede af Londons affald blive sejlet ned ad floden til lossepladsen og hvad saa jeg?

Et sejlskib, som var for hoejt til at gaa under Tower Bridge, saa den maatte aabnes... Well, jeg har det hele paa video - inclusiv en forfaerdelig regnstorm, men jeg kan ikke lige faa skidtet til at du! Det kommer lige pludselig. Jeg skal nok faa min video lagt op. Faerdig basta!

Hvorfor er der ikke det?

If you can call him a "mandsperson" and her a "kvindemenneske", why can't you call him a "mandemenneske" and her a "kvindsperson"?

En dag i familiens favn

Vi har noget familie som vi ser alt for sjaeldent, isaer naar man tager i betragtning at de ogsaa bor i Sarf London! Vi havde snakket om i nogen tid at de skulle komme og spise en dag og endelig blev datoen fastsat til i loerdags.

Nu vi lige var ved det med invitationerne syntes vi lige saa godt vi kunne invitere resten af familien med - oh, og saa lige nogle venner, nu vi var saa godt i gang. Inden vi fik os set om var vi 30!

Min sis-in-law havde lovet at komme og lave roti og saa lavede jeg en ordentlig baljefuld chicken curry til , kogte en dynge ris, stegte kyllingelaar i ovnen med bare salt og peber, knaldede noget salat sammen, lavede en gang tzatziki og puttede den faerdigkoebte hummus i en skaal ved siden af de faerdigsnittede groentsagsstaenger - og saa kunne gaesterne bare komme an!

Oeehhhh... nej, vel kunne de da ej. Pludselig begyndte det at regne helt vildt. Saadan noget regn der kommer fra siden (driving rain) og bare goer en gennembloedt. AAAH NEJ, hvem havde nu bestilt det?


Da alle gaesterne var ankommet lysnede det uden for og vejret blev rigtig civiliseret. Vi endte med at sidde uden for indtil ved ti-tiden, saa det var ikke saa galt alligevel.

Jeg havde snydt lidt med desserten og havde koebt en kaempe stor vandmelon, som blev skaaret ud efter alle kunstens regler og et par kasser ispinde, saa alle foelte de havde faaet dessert... Manden min synes det var en taabelig ide, men gaesterne var nu meget tilfredse med det. :)

Dagen floej afsted og pludselig begyndte folk at vende snuden hjem ad. Alle takkede for vi endnu engang havde lagt hus til et familietraef. Vi er dem der bor mest centralt, saa det sker tit at det er her vi moedes. Desuden er vi dem der har mindst at rydde vaek, naar vi skal vaere saa mange - og vi har ellers ragelse nok!


Ved totiden faldt vi omkuld og kunne bare ikke laengere. Vi plejer aldrig at gaa i seng uden foerst at rydde op efter at have haft gaester, men denne gang kunne det stadig godt ses en lille smule den naeste dag at vi havde haft huset fuld dagen foer.

Sikken en dag!

Endelig var det fredag!

I fredags gik jeg og var i et vaeldigt festligt humoer hele dagen, til trods for jeg var saa traet som et helt alderdomshjem der havde vaeret paa udflugt i fjorten dage. Jeg gik og spekulerede lidt i alle de gaester vi havde faaet inviteret til spisning loerdag og pludselig stod der et halvt glas champagne foran mig; paa en trappe lige midt i City!

Jeg kunne godt taenke mig at vide hvad der var sket der aftenen foer...

I loebet af formiddagen tikkede der en besked ind per text fra en forhenvaerende kollega, der tilfaeldigvis var i nabolaget ved lunch tid, saa jeg begav mig ned til St Pauls omraadet for at lunche. Turen gik ned om the Guildhall, hvor der aabenbart skulle vaere fest, der var i hvert flot pyntet op med flag og hvad ved jeg.

Lunchen trak vi lidt ud, saa eftermiddagen ikke var saa lang. Vi havde nemlig begge haft lidt af en uge og desuden havde vi en del sladder vi skulle have udvekslet!

Endelig var det tid at gaa hjem og vejret var egentlig ok. Jeg krydsede fingre for den naeste dag, men tog min tid paa hjemturen, for jeg havde virkelig ikke den store energi.

Paa vejen gennem Sydenham kommer jeg forbi en skrammelbutik og netop denne dag havde de noget spaendende blandt alt deres ragelse; nemlig nogle kaempe sommerfugle, som lige praecis kunne staa og blomstre lidt i min have, hvis ellers de var til at komme til for penge!

£1 hver... Det var da overskueligt, saa jeg stoppede tre i posen og dryssede hjem ad. Jeg gik lidt en anden vej end jeg plejer, for jeg havde jo god tid.

Minsandten om ikke jeg fik oeje paa et kirsebaertrae med modne kirsebaer! Er det ikke temmelig tidligt? Jeg er sikker paa jeg husker at plukke kirsebaer i DK i August!

Monstro der er forskellige kirsebaer der er modne paa forskellige tider? Det maa vaere aarsagen. Vi var naesten altid i DK i August da boernene var smaa og jeg husker helt tydeligt at vi var hos besserne for at plukke kirsebaer! Maaske deres kirsebaertrae var af en specielt sent moden slags?

Disse passionsblomster stod saa flot i blomst paa min vej. Jeg har ingen passionsblomst i min nuvaerende have. Det skal vi egentlig have sat orden paa, for de er saa flotte. Vi fik en hulens masse frugter af den vi havde i den gamle have. Vi spiste dem ikke, men nej, hvor var de store og flotte!

Endelig naaede jeg hjem og hvad saa jeg? PATIENTEN havde vaeret i haven hele dagen. Gummistoevlerne giver god support til den stakkels ankel, saa der var gjort haveklar til morgendagens udskejelser saa man skulle tro vi begge havde vaeret i gang i en hel weekend!

Nej, hvor blev jeg glad! Ikke bare fordi han havde ordnet have, men fordi han kunne!

Jubiii... jeg skyndte mig at plante mine sommerfugle og saa var vi klar til at gaa igang med at planlaegge morgendagens projekt - 30 gaester!

Det tror da pokker jeg er FOL!

Jeg har lige siddet og kigget lidt paa DRs hjemmeside for at se om der var mere nyt om hvornaar de laegger arkivet paa internettet og pludselig gaar det op for mig hvorfor jeg er saa FOL som jeg er. Det er over tyve aar siden jeg sidst har set dansk tv mere end bare en time en gang hver 6 maaneder.

"Historiesiden" af DRs hjemmeside er delt ind i aartier. 20erne, 30erne etc.

Fra mit foerste aarti, som er 60erne kan jeg kun huske Ingrid og Lillebror - og det er nok snarere fra 70erne jeg husker dem. De er til gengaeld vaerd at huske. Jeg er stadig en lille smule forelsket i Lillebror, for han har saadan et cool klaver og noget smart toej. Desuden er han sgi da lidt nuttet.

Fra 70erne genkender jeg det hele. Isaer var jeg vild med TVavisen med Bent Jensen, jeg synes han var saa paen og rar og saa kunne jeg saa godt lide Herskab og Tjenestefolk og sidst, men ikke mindst Matador!

Fra 80erne husker jeg ca det halve, og det overraskede mig egentlig en del, men saa kom jeg i tanker om at fra midt i firserne havde jeg travlt med at studere, gaa i skole, gaa i byen, forsvinde til udlandet og andet spaendende, saa det var vel egentlig saa som saa med det tv jeg fik at se. Ergo slutter min danske tvviden omkring midt i 85! Ja, altsaa det er lidt sludder, for min kaere familien har soerget for at jeg har faaet klassikere som "The Julekalender" med i min danske skattekiste - via VHS/DVD.

Den anden aften moedte jeg en der pralede af at have vaeret venner med Jens Okking, som er min all time yndlingsskuespiller, for han var saa god i "Stroemer" og "En by i provinsen", som jeg kan se fra IMDBs database er det sidste jeg har kendt ham i - og helt klart den serie jeg forbinder ham mest med. Hmmm... gad vide om ikke jeg engang har set "Een gang stroemer", jeg synes titlen lyder bekendt.

Jeg troede for oevrigt han var syg og var gaaet paa pension, men ifoelge IMDBlisten, saa er der da film med datoer op til og med 2007, saa han har det forhaabentlig straalende! Gad vide hvor jeg har droemt det op?

Og saa godnat!

Klokken 15.00 i eftermiddags startede gaesterne med at stroemme gennem doeren; de sidste er lige koert. 29 personer i ca 10 timer, det er bare en sej affaere! Jeg kan knap slaebe mig selv i seng. Joesses, hvor har vi bare haft en dejlig dag!

Valdemarsdag

Ifoelge Politiken (som venligst har "udlaant" billedet til venstre...) er det Valdemarsdag i dag. Dvs de kalder det nu baade flagdag og Valdemarsdag, men da jeg var knaegt hed det nu Valdemarsdag og Valdemarsdag er en flagdag...

Da jeg var barn elskede jeg at saette flaget og jeg flagede ved enhver lejlighed. Jeg kan huske engang alle vore bedsteforaeldre skulle komme og spise - saadan bare fordi.

Jeg spurgte mor om jeg maatte saette flaget og hun kiggede maerkeligt paa mig og spurgte hvorfor? Tjaaae, hvorfor? Fordi solen skinnede, fordi mine elskede bedsteforaeldre alle fire skulle komme og spise og fordi jeg elsker at flage.

Dannebrog er verdens smukkeste flag og vil altid have en helt speciel plads i mit hjerte. Det er, af gode grunde, ikke paa grund af nogen "nationalfoelelse", men paa grund af at jeg er en sentimental gammel dims.

Hvis jeg boede i DK ville jeg have en KAEMPE hvid flagstang og ville flage alle de gange jeg overhovedet kunne komme afsted med det!

God Valdemarsdag!

Nu jeg lige er ved det med lysekronerne...

Jeg var da forresten til en ualmindelig kedelig seminar ved Mark Mobius den anden dag i Plaisterers Hall, hvor jeg, grundet kedsomheden, fik rig lejlighed til at studere det smukke loft og de imponerende lysekroner!


Lysekronerne er ca tre meter hoeje og jeg faar lige pludselig en fornemmelse af jeg har bragt billeder af dem her foer - eller i hvert fald en af dem.

Jeg kunne rigtig godt taenke mig at faa lov at gaa paa photosafari der inde engang uden en hel masse andre mennesker til stede.

Smuttede lige en tur ind i arkivet og minsandten om ikke jeg har beundret lysekronerne foer!

De ER altsaa imponerende!

En solskinsdag

I gaar morges da jeg gik til stationen var jeg lige ved at komme for sent til toget, da jeg partout skulle stoppe og tage et billede eller to. Der stod noget ukrudt med de smukkeste lyseroede blomster og solen skinnede paa det.

Det sker bare saa tit jeg staar i den situation, men efterhaanden har jeg besluttet mig for at jeg vil have tid til at stoppe og beundre en blomst, en bi, en sevaerdighed eller noget helt tiende som fanger min opmaerksomhed - og saa faar toget bare vente, med mindre jeg kan rende staerkt nok til at naa det ogsaa...

Jeg lever et temmelig hektisk arbejdsliv, med mange sene aftener, meget at laese og taenke over og store ansvar.

Jeg elsker mit job og nyder hvert et minut af det, men der skal ogsaa vaere tid til at vaere mig og til at nyde livet uden for arbejdet.

Som den vaagne laeser vil have lagt maerke til, saa elsker jeg at tage billeder og baerer altid min udemaerkede mobil, med kamera. Min familie, venner og kolleger har efterhanden vaennet sig til det og stopper bare op, venter paa jeg faar klikket og snakker videre som om intet var sket.

Af og til er der en der spoerger: "Skal du ikke tage et billede", men jeg har lagt maerke til at jeg bedst kan tage billeder naar der ikke er nogen til at blande sig i det. Jeg er blevet spurgt hvorfor jeg tager saa mange billeder og svaret er ganske enkelt: det goer jeg bare!

I aftes var jeg paa vej til et moede i "The Professional Women's forum", et lille intimt forum kreeret af en forhenvaerende kollega, og paa vejen gik jeg naturligvis den lange vej, for jeg skulle jo bare liiiiige.

Shell Livewire have en awards ceremony i Gibson Hall, hvor jeg gik forbi og der stod denne soelvkvinde og ventede paa jeg skulle tage et billede. Taenk sig hvis jeg havde vaeret kedelig og var gaaet den fornuftige vej, saa havde jeg slet ikke faaet hende med i mit kamera!

For oevrigt kan jeg ikke forstaa jeg ikke har en eller anden invitation til noget i Gibson Hall, for de har da simpelthen de mest fantastiske lysekroner, som jeg sagtens kunne tage en del billeder af!

Moedet var paa Pizza Express i Leadenhall Market og gik med masser af snak, mad, snak, vin, snak, mere vin, snak, dessert, snak vin, snak, kaffe - og saa hjem. Tiden gik alt for hurtig, men vi ses igen i September og saa snakker vi bare videre da.

Da jeg kom hjem ventede der mig en kaempe overraskelse. Jeg saa min elskede med TO SKO PAA for foerste gang i tre maaneder. Jeg var lige ved at tude af glaede. Endelig kan jeg begynde at tro at han faar laert at gaa igen og faar sin fulde foerlighed tilbage.

Han skal stadig gaa med stoevlen, men er begyndt at eksperimentere lidt med at gaa selv. Det er maaske ikke den meste elegante gangart, men det er ogsaa en gangart!

Vi har en hospitalsaftale om en tre uger, hvor stoevlen gerne skulle indleveres og saa starter fysioen. Der er lys forude!

Det gaar nok ikke at bruge dynamit...

Saadan river man et hoejhus ned, helt uden at bruge dynamit!

Jeg har gaaet og holdt oeje med denne bygning (snart: forhenvaerende!) lige siden jeg kom forbi den i min foerste uge paa mit nye arbejde.

Paa et tidspunkt gik nedrivningen i staa, fordi arkaeologerne fandt et enkelt potteskaar eller en knogle, men de synes da at vaere kommet i gang igen og pludselig gaar nedrivningen staerkt!

Dagens lunch time vandring gik blandt andet om til Lime Street og lige over for Lloyd's bygningen har de gang i at rive en anden bygning ned. Igen er dynamit lige som ikke en mulighed, men jeg synes nu stadig det er lidt en spoejs ide at pille den ned nede fra! Det lyder altsaa mere logisk at goere det oppe fra, men de ved vel hvad de laver.

Jeg holder oeje med dem!