Viser opslag med etiketten snegl. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten snegl. Vis alle opslag

12 september 2010

En snegl paa vejen


En snegl paa vejen er, efter sigende, tegn paa regn i Spanien.



Jeg gad nok vide hvad det betyder, naar de haenger paa traeerne? (Jeg eksperimenterer videre med mine billeder!)

15 august 2008

Spiser snegle papir?

Da jeg satte maelkeflaskerne ud i aftes regnede det. Jeg klistrede en "no milk today" post-it note paa den ene flaske, da vi havde rigeligt i koeleskabet. Der kravlede lidt smaa snegle rundt omkring flaskeholderen og da jeg kom ud i morges havde de aedt min seddel! Ja, det gaar jeg da ud fra, for hvordan i alverden er papiret ellers blevet helt hullet og i stykker? Saa haardt regnede det da ikke og saa vidt jeg ved er deres slim ikke saa giftigt at det aeder papir op! Mystikken spreder sig!

04 august 2008

En snegl paa vejen...


Jeg moedte denne lille forsigtige sag, da jeg var paa vej paa arbejde i morges og jeg taenkte helt automatisk paa de rejsende folk, som maa vaeret godt paa vej gennem Tyskland nu med al deres habengut "paa ryggen". Det er vidst paa tide med en update pr. text.

18 maj 2008

Havesafari

I dag havde vi lovet os selv en dag hvor vi overhovedet ingenting skulle lave. Jeg ville blogge lidt og strikke en del, maaske endda laese lidt i min bog. Hvilke planer min elskede havde er jeg ikke sikker paa, men de indebar vidst at ligge lidt paa sofaen, kanalsurfe og pille lidt ved computeren.
Jeg havde set at naboens laekre poppy var sprunget ud og den ville jeg ud og fotografere. Lloyd kom ud og pludselig var vi blevet enige om vi lige ville smutte i havecenteret, for at se om ikke vi kunne faa fat i de par ting vi ikke fik koebt i sidste uge.

Vi fik det hele - og en del mere og inden vi fik os set om havde vi arbejdet i haven i timevis! Der var fliser der skulle tages op, bede der skulle slettes og krukker der skulle plantes til...

Kaffepausen var hurtigt overstaaet og foregik foerst klokken naesten fem, da de unge mennesker fik medlidenhed med os og stak et par kopper kaffe og en bid kage ud til os.

Den laekre klematis fra sidste uges havecenterbesoeg kom i jorden og det gjorde de andre buske og planter ogsaa, men mest koncentrerede vi os om at faa reddet det der skulle reddes fra de bed der skal slettes.


Nogle af vores venner havde laant nogle haveredskaber, som de kom for at aflevere. Deres lille Joseph havde sagt til sin far at han blev noedt til at komme med, for ellers fik Tina jo ikke hans nye trainers at se! Det kunne jo aldrig gaa, saa han kom og viste mig sine fede nye trainers, med en lille indbygget fidus i hver hael, hvor der lige var plads til en halv legetoejsbil i hver. Bilen fulgte naturligvis med skoene, saa det var jo dybt spaendende!

Vores mange snegle var nu mindst lige saa spaendende, for naar boern er i haven sammen med mig, maa man godt roere ved dyrene, saa laenge man behandler dem paent. Vi grinede lidt og blev enige om at skoent Josephs bedsteforaeldre bor i Frankrig saa ville vi ikke spise sneglene.

De var da ogsaa langt mere interessante at kigge paa og tage billeder af i stedet. Joseph, som mange andre boern, er vild med at tage billeder og knipser af og til et billede med mit fotografiapparat. Han synes dog bedst om at jeg lige hurtigt tager nogen og saa kigger vi paa dem sammen.
Vi har en lille roedkaelk der altid kommer og deltager aktivt, naar vi er i haven. I dag var ingen undtagelse og Joseph var helt begejstret, isaer da han saa at den havde en insekt af en slags i naebbet. Det er saa fedt naar boern kan glaedes over at se en fugl med en orm eller en insekt.
Der er ogsaa en lille hurtig blaamejse, der elsker at holde oeje med os, men den er knap saa let at fotografere, for den smutter saa hurtigt omkring og sidder ikke paa den samme kvist laenge.

Alt blev plantet og flyttet og fik et nyt hjem og inden vi fik os set om var klokken blevet over otte! Heldigvis var der en indendoere der var frisk paa at faa lavet noget mad, med lidt instrukser fra mig.


Der er stadig masser af arbejde at lave, men lige pludselig en dag ender vi med at faa en ordentlig terrasse, i stedet for den soelle undskyldning for en vi har lige nu. Man kan knap sidde fire personer rundt om et bord, uden det er et problem. SUK, hvor jeg glaeder mig. Vi har ogsaa kun udskudt det i seks aar!