Arbejdet er i "the Civil Service" (som jeg ikke aner hvad hedder paa dansk, men hun er kommunaltansat) og er et godt og respektabelt arbejde til en ung kvinde. Hun var noget nervoes i aftes, men ogsaa spaendt paa endelig at tage hul paa livet som arbejdstager i en fuldtidsstilling, med karrieremuligheder.
Hun er fuld af historier i aften og det begynder langsomt at gaa op for hende hvad forskellen paa den private og den offentlige sektor er. Jeg er glad for hun har adskillige aar i den private sektor bag sig, det bliver en stor bonus for hende og allerede nu ved jeg at hun nok skal faa sat lidt liv i stedet. De er slet ikke vandt til hendes arbejdsetik, som hun har laert af at arbejde paa en lille bitte arbejdsplads med max 20-30 ansatte og en anden med bare en 5-6 stykker, hvor the pennies er lige saa vigtige som the pounds - for at firmaet kan bestaa.
Hun er ikke til hverken at hugge eller stikke i, for dette job har hun helt selv fundet og faaet - uden nogen introduktion fra far eller mor og saa i dette her klima! Jeg er selvfoelgelig revnefaerdig af stolthed, som om hun var den eneste der nogensinde har gjort noget lignende. Ja, jeg ved det godt - men saadan er det at vaere foraelder. :)
I dag var jeg inviteret til lunch af en forhenvaerende kollega. Jeg ansatte ham i 2002 i mit gamle firma; da var han bare 17 aar gammel. For et aar siden ringede han til mig og fortalte at han ikke kunne holde det gamle firma ud laengere og havde sagt op. Paa grund af hans arbejde kunne han forlade stedet med det vuns. "Jeg er forresten ikke ret langt fra dit kontor, og kunne da lige komme ind" loed der saa og inden for ganske kort tid stod han i kontoret og saa fik jeg et ordentligt knus. Han traengte simpelthen til at mor-Tina lige sagde "there there" og stryge ham lidt paa haaret. I de naeste par uger kom han hver gang han skulle til interview og fik lidt moralsk opbakning og inden laenge havde han et godt job i en bank.
Grunden til der skulle baade lunch og vin paa bordet til middag i dag? Well, knaegten er blevet forfremmet i jobbet hvor han bare har vaeret i et aar. Han skal vaere line manager (jeg vil gaette paa det hedder en afdelingschef paa dansk?) fra den 1ste April og det skulle jeg vaere den foerste til at vide. Jeg blev sgi da helt roerstroemsk! Ved samme lejlighed ville han gerne lige have lidt raad mht at koebe en lejlighed...
Jeg faar en pludselig tanke, monstro ikke man skulle lege Kirsten Giftekniv? De to ville da vaere som skabt for hinanden, lige bortset fra at det naesten ville naerme sig incest, hvis jeg skal vaere mor for dem begge. :)
Jep - det var saa en lille beretning om nutidens unge. Dem pressen har saa travlt med at fortaelle os er nogle vaerre roedder og bliver aarsagen til at verden gaar under inden laenge. Personligt synes jeg dagens unge er helt fantastiske, for de forholder sig meget mere kritiskt til tingene og accepterer ikke bare hvad som helst. De har nogle haarde odds, men jeg synes sgu de klarer dem meget paent. :)
