Sculpture in the City

Som den vaagne laeser nok efterhaanden har observeret, saa er jeg ikke bare jordens heldigste menneske, jeg er ogsaa ret god til at udnytte mit held og lige praecis i dag havde jeg heldet med mig. 

Tilfaeldigvis saa jeg den anden dag, at der skulle bygges en LEGO version af the Gherkin, ved the Gherkin over denne uge og at alle der havde lyst at deltage bare skulle dukke op og deltage.

Som sagt var heldet med mig og ikke bare havde jeg et moede i the City i middags, moedet var noget kortere end beregnet, saa jeg havde en god halvtimes tid til overs, faa minutters gang fra gerningsstedet.

Ikke bare var der LEGO bygning, det viste sig jeg ogsaa var rendt i en lille kunstinstallation i gadeplan. "One through zero (the ten numbers)", hedder denne her, som er lavet af Robert Indiana.

String Quintet - af Shirazeh Houshiary.

Anthony Gormley's Parallel Field sendte mine tanker tilbage til vores tur til Tuscany for et lille aarstid siden, hvor vi moedte et par af hans skulpturer i den smukke bjergby San Gimignano. Billederne fra de skulpturer er slettet af censuren... :) Det er billederne af hans 'Angel of the North', som vi stoedte paa paa vejen til Skotland ikke, saa de foelger paa et tidspunkt.

Jake & Dinos Chapmans 'The Good, the Bad and the Ugly' dinosaurus figurer var ikke lige min still, faktisk synes jeg 'the Ugly' daekker ret godt!

Bag 'the Ugly' var der en heftig aktivitet af LEGO bygning. Der skal saft suseme mange LEGOklodser til at skabe en kopi af the Gherkin!

Selvfoelgelig skulle fruen ogsaa lige have fingrene i vaerket og byggede et par lag paa en af modulerne... :)

More really shiny things that don't mean anything af Ryan Gander.

Jeg proevede paa at tage et kunstnerisk billede af de mange skinnende ting og hvad fandt jeg, da jeg tjekkede fotografiapparatet lidt naermere - et billede af migselv. I gaar udkom der en ny version af ordbogen og lige praecis et ord der daekker saadan et billede var med, det kaldes ganske enkelt en 'selfie'. :)

Bench & Mare Street, E8 af Keith Coventry. Laeg venligst maerke til det lille skilt paa jorden 'Please do not climb'. Jeg tror ikke nogen fristes meget til at saette sig paa baenken. :)

Twenty-four hour flag, hedder de flyvende koekkenstole af Richard Wentworth.

Jeg havde ikke tid til mere, tog benene paa nakken og smuttede tilbage til the West End - endnu en oplevelse rigere. Held er ikke det vaerste man kan vaere udstyret med!

Lunch ved floden

Vi naermer os September og en lille skarp vind sniger sig ind med skyerne, men solen, den er der endnu og har efterhaanden holdt os ved selskab siden sidst i Juni. Sikken en sommer, det er mange aar siden vi har oplevet en med saa skoent vejr.

Jeg gik en tur ned langs floden og satte mig paa en baenk og spiste min lunch i gaar. Her er helt vildt mange turister, men jeg finder altid en baenk, uanset hvor mange turister her er.

Jeg taenker tit paa hvor meget turisterne mon observerer, naar de gaar rundt blandt nogle af verdens mest genkendelige sevaerdigheder. Ved de f.eks at den flotte, gamle Shell Mex bygning har Londons stoerste ur paa facaden, stoerre end Big Ben's... :)

Hvis ser kigger op langs floden kan man se St Paul's katedralen, som ser ud som om den ligger paa flodbredden, men det er synsbedrag, som man vil finde ud af, naar man kommer lidt naermere. Kirken ligger taet ved floden, men ikke paa flodbredden.

Naar man kigger op mod the City ser man i dag et helt andet billede end for bare nogle faa aar siden. St Paul's Cathedral var den hoejeste bygning i London indtil den blev overhalet af the BT Tower, ogsaa kendt som Post Office Tower, i tresserne og siden af the Natwest Tower i 1980 (ca.). Natwest Tower holdt hoejderekorden i ca. 10 aar, indtil Canary Wharf endelig saa dagens lys i 1990. Siden da er rekorden blevet slaaet mange gange og med mange etager.

Sidste stop, inden jeg gik tilbage til min pind var the Gilbert memorial paa the Embankment. Der er saa mange mindesmaerker rundt omkring i byen, som den gennemsnitlige turist ikke har en chance for at foelge med i, med mindre de virkelig har studeret inden de ankom. Der findes et fedt lille kort over alle disse mindesmaerker paa internettet, som jeg tit bruger, naar jeg finder et nyt. Kortet kan findes HER.

Fra Engeland til Skotland

Paa aarets sommerferie daekkede vi en del kilometer. Det goer vi tit, naar vi holder ferie, for er der noget vi godt kan lide, saa er der udsigt. Vi havde egentlig snakket om at moede mine foraeldre i Skotland, men heldigvis kom de i tanker om at de gerne ville have den lange koeretur med som del af ferien, det tror jeg ikke de har fortrudt.

Paa feriens anden dag koerte vi fra York mod Whitby paa oestkysten. For at komme til Whitby fra York koerer man et paent langt stykke gennem den lavere del af the North York Moors National Park, som dog alligevel kulminerer i denne kaempe bakke, hvor vejen falder 20% over en mile (1.6 km) ned til byen.

Whitby er en meget travl lille by, hvor der er meget svaert at parkere, erfarede vi, saa vi koerte videre med naesen mod Perth i det centrale Skotland. Nationalparken byder paa saa mange udsigtspunkter at man bare bliver noedt til at goere holdt engang imellem.

Jeg toer ikke taenke paa hvor mange billeder vi tog i det hele, for der var fire mobiltelefoner og to fotografiapparater, som synes at knipse konstant...

Naar man kommer et godt stykke nord for Newcastle-upon-Tyne og over endnu en nationalpark, nemlig Northumberland National Park, naar man til den skotsk/engelske graense.

Jeg krydsede fingre hele vejen op for at jeg havde ramt det rigtige sted at krydse. Det er nok tyve aar siden vi sidst har koert til Skotland og jeg kunne bare ikke huske navnet paa lige praecis dette punkt paa 'graensen'. Jeg ramte rigtigt (der var en rimelig chance for at ramme rigtigt, da det er begraenset hvor mange store veje der krydser...) - vi krydsede ind i Skotland ved Carter Bar, som haabet. :)

Graenselandet, eller 'the Scottish Borders', som omraadet nord for graensen hedder, giver et rigtig godt indtryk af hvad vi havde i vente for den naeste uges tid - bakker; og masser af dem. I Skotland kalder man nemlig ikke bjergene for bjerge, men for bakker - til trods for at den hoejeste bakke er omkring en 1,300-1.400 meter hoej!

Til trods for vejrudsigten meldte udemaerket vejr, saa det meget ud som om vi skulle have noget typisk skotsk vejr - nemlig regn. Vi fik en enkelt byge paa turen op, men det var ogsaa det hele.

The Forth Road Bridge ligger ved siden af the Forth Railway Bridge, som er den roede i baggrunden. Jeg maa indroemme jeg helt og aldeles havde glemt hvordan brugen var fordelt og mente jeg var koert over den roede bro for mange aar siden; jeg maa have vaeret med toget. :)

Vi var fremme ved the Station Hotel i Perth ved aftenstide. Vi blev der ikke laengere end hoejst noedvendigt, for det var godt nok laenge siden det hotel havde haft nogen som helst form for charme. Oh well, ud af fire hoteller var det den eneste nitte og vi skulle bare vaere der den ene nat. :)

Aftenens godnatbillede

Solnedgang over Sarf London. Vi har et udtryk paa engelsk, som vidst nok stammer fra et gammelt rim eller vers af en slags: 'Red sky at night, shepherd's delight' (roed himmel om aftenen, faarehyrdens glaede)

Jeg tror vi faar nogle glade faarehyrder i morgen! :)

Flora og fauna

Til trods for vi har en lille bitte City have, saa kan jeg faa timevis til at gaa derude. Bebsen og Spunken kom paa visit med deres mor i dag og saa var der liiiiige den lille detalje med de 7-8 maskinfulde toej, der havde hobet sig op efter den sidste maaneds udskejelser med sommergaester og sommerferie, saa der var rigelig grund til at begive sig ud i haven - isaer til vaskelinjen.

Min svigerinde gav mig en masse smaa cosmosplanter tidligere paa sommeren og de har virkelig foldet sig ud, i flere forskellige farver og former. De kan godt gaa hen og blive en fast sommerplante i min have.

Vi har saadan nogle flittige fugle i haven. Jeg har faktisk et lille fuglehus jeg skal have sat op til dem, men garagen skal lige males foerst. Fuglene har plantet forskelligt i haven, som tak for de froe jeg har lagt up til dem. Blandt andet denne flotte hirse, som jeg haaber paa jeg kan hoeste og give tilbage til dem. :)

Bebsen er meget interesseret i naturen og kom med en lille forsoemt solsikke til mig i foraaret. Det var en hun havde saaet i boernehaven og som hun mente jeg kunne saette i haven, saa den kunne blive lidt stoerre. Den lever endnu, men den er godt nok ikke blevet meget stoerre. Denne her er mange gange stoerre, men max 10 cm fra blad til blad. Det er en fuglene har saaet (de er saa dygtige!). 

Fuglene har ogsaa saaet denne kaempe solsikke, som jeg opdagede havde mistet et hjoerne. Jeg kunne ikke helt forstaa hvordan det var gaaet til, indtil min elskede kom ud og spurgte om jeg havde set hvad egernet har gjort...

Den lille skiderik har spist SAMTLIGE solsikkefroe paa hele den kaempe blomst. Nej, det passer ikke, der sidder stadig SYV froe rundt i kanten! Froeskallerne ligger, knaekkede - paa graesset! Jeg synes ellers det var saa fedt at fuglene havde saaet solsikkefroe til sigselv!

'I saw a grasshopper' loed der pludselig fra Bebsen og saa maatte vi frem med fotografiapparatet. Det var, ganske rigtigt, en grashopper hun havde set og den var naesten ikke sky - i hvert fald ikke naar den sad paa Bedstemors haand. Bebsen hoppede naesten lige saa hoejt som grashopperen, da den hoppede over paa hendes haand og jeg maa indroemme jeg var paa nippet til at doe af grin!

Home sweet home

Saa er vi hjemme igen og de to sidste hold af sommerens gaester er draget tilbage mod nord. Turen til Skotland var helt fantastisk og jeg har saadan ca. en million billeder med hjem, paa nethinden saavel som paa fotografiapparatet.

Efter en uge i Skotland skulle man mene man har set hvad der er at se af skotter, men lige praecis i dag var det klart at det slet ikke var tilfaeldet. Til trods for jeg har boet i Skotland og har kommet der rigtig meget i snart 30 aar tror jeg da aldrig nogensinde jeg har set saa mange kilte paa et sted som jeg gjorde i dag, da jeg smuttede over paa Trafalgar Square i min middagspause.

Skotland og England skulle spille fodboldkamp i aften og traditionen tro indtog skotterne deres 'pre-match drinks' i Trafalgar Square. Jeg vil gaette paa der var minimum 10,000 hovedsageligt kiltklaedte mennesker paa pladsen i loebet af dagen. Det var ikke allesammen der var lige aedru, og selvfoelgelig skummede springvandene af en blanding af oel, legende boern og opvaskemiddel... :)

De fleste kiltbaerere havde taget traeningssko eller vandresko paa foedderne og en fodbold tshirt paa toppen, men der var ogsaa enkelte der var troppet op i deres fulde nationaldragt og saagar dem der havde taget saekkepiben med; de var ikke blege for at give et lille nummer.

Kampen endte med 3-2 til England, men det skiller ikke skotterne fra en lille fest; der bliver nogle tunge hoveder i morgen!

Aftenens godnatbillede

Et par bonderoeve paa visit I Cairngorms National Park I det skotske hoejland. 

Turen gaar mod nord

I fredags gik det pludselig op for mig at jeg var naaet saa langt i programmet at der stod ferie paa kalenderen. Det gjorde slet ingenting, for vi havde en rigtig spaendende tur planlagt til det meste af den tid. Ergo startede vi kareten op i morges og drog mod det industrielle nord.

Vi ankom i York midt paa eftermiddagen og opdagede at vi maaske kunne naa et hurtigt besoeg i York Minster inden lukketid; der var nemlig reklameret med aftensang klokken 17.15. Kirken er hjemkirken for Yorks aerkebiskop (gad vide om det hedder det paa dansk?) og en helt fantastisk flot og spaendende kire.Koersel og parkering i York er lidt af en udfordring, da gaderne er om muligt endnu smallere end i London, saa vi naaede ikke just frem til tiden, men dryssede alligevel op gennem den gamle bymur til kirken.

En af hjaelpepraesterne, som stod og tog imod, synes godt nok ikke det kunne betale sig for os at gaa ind, men det ignorerede vi komplet og skyndte os ind og sidde ned. Praesten talte da vi kom ind og snart fyldtes kirken med roegelse og myretaeer og orglet begyndte at bruse. En sidste salme blev sunget og snart kunne vi gaa en lille tur rundt, for at se kirken. Jeg besoegte den for en 21-22 aar siden og har altid haft planer om at komme tilbage igen. Min hukommelse var helt korrekt, kirken er fantastisk!

York er en spoejs by at besiege som skandinav, da der er saa mange tegn paa vores forfaedres indflydelse paa stedet. Jeg kender ikke helt historien, men efter sigende er der en forbindelse mellem Hjerk i Vest Salling og York; navnene skulle stamme fra samme ord og der er uden tvivl nogle gener til faelles ogsaa - her er i hvert fald mange roedhaarede! :)

En lille lokal sejr

For et lille aars tid siden kom vores sundhedsminister i tanke om at lukke skadestuen og foedselssuiten paa vores lokale sygehus, for at spare penge. Grunden til besparelserne - et sygehus i nabokommunen var kommet i financielle vanskeligheder og oehhh... det skulle vores kommune betale for... Heldigvis har vi nogle rigtige ildsjaele i lokalomraadet og i loebet af nul komma ingenting var der stablet en protestgruppe paa benene. 

Protestgruppen besluttede sig for at gaa rettens vej og stablede en sag paa benene, som skulle bevise at retten at sundhedsministeren slet ikke havde ret til at befale saadan en lukning. Sygehuset daekker en befolkning paa omkring 270,000 folk, hvilket jeg vil skyde paa er i naerheden af befolkningen af Aarhus. Forestil dig lige ikke at have en skadestue til at daekke Aarhus...

Sagen blev accepteret af hoejesteretten, som i dag gav sin melding paa sagen.

Afgoerelsen? Protestgruppen vandt og sundhedsministeren fik en lang naese. Det kan simpelthen ikke beskrives saa glad jeg er paa egne og protestgruppens vegne. Det er et KAEMPE stykke arbejde at stable en sag paa benene, og ikke bare lykkedes det at arrangere det, men ogsaa at faa et positivt udfald. FEDT!