17 oktober 2011

Et studie i brunt

Naar maveflaesket ikke vil samarbejde, maa man udtaenke sig en plan. Efter morgenmaden i fredags satte vi os ned med en kop kaffe og snakkede lidt frem og tilbage om hvor vidt vi skulle have lagt nogen planer for ugen forude. 


Vi gik en tur om i supermarkedet, for at faa fat i et par ting, som vi havde glemt at faa med. Paa vaeggen udenfor supermarkedet saa vi dette kort over oeen. Pludselig stod vi foran Hertz og inden vi havde taenkt tanken til ende havde vi lejet en lille bil og var paa vej ud for at goere det vi goer bedst - at tage paa eventyr!


Fuerteventuras veje er helt vildt flotte og nye. Vi havde set at der var et bjerg "man" skulle besoege, saa det blev vores destination. Der var et kort med i bilen, saa vi koerte nordpaa mod Puerto del Rosario, hvor vi drejede mod vest, for at finde op til Tindaya bjerget.


Vi fandt et bjerg, som vi synes var paent og hvor paa der stod en statue af en mand ved foden. Vi blev enige om at det med lidt god vilje godt kunne ligne det billede vi havde set af Tindayabjerget. Der var stegendes varmt, saa skoent maveflaesket var godt pakket ind, saa undlod jeg at vandre alt for meget rundt, for det skulle jo noedigt blive vaerre end det allerede var!


Vi fandt en grusvej der gik videre til den naeste landsby - som hed Tindaya og havde et skilt der viste os ned til det korrekte bjerg... Bjerget lignede paa ingen maade det vi allerede havde besoegt, men saa fik vi dem da begge to at se. 


Turen gik videre op gennem La Oliva og til Correlejo, som er havnebyen hvor man kan snuppe en hurtigfaerge over til Lanzarote og en anden mikroskopisk oe ved navnet Lobos. Vi kunne se paa kortet at der var et naturreservat at koere igennem paa turen syd fra Corralejo tilbage til Caleta de Fuste, saa naturligvis koerte vi den vej.


Naturreservatet viste sig at vaere en oerken og uanset hvor varmt der var, saa kunne vi da ikke modstaa fristelsen for en lille oerkentur. Sandalerne blev liggende i bilen, hatten paa hovedet og billedferingsapparatet i haanden og saa gik vi ud for at bestige et sandbjerg. Vi havde hoert nogen paa flyveren snakke om et sted med en del sand, men havde ikke liiiige regnet ud at der var tale om SAA meget sand. Det var godt nok et anderledes landskab end det haarde, brune og oede landskab vi havde koert igennem indtil da.


Efter ca. 10 km var vi tilbage i lavalandskabet igen. Der ser rodet ud i saadan et landskab, for der gror saa at sige intet og det der gror der er saa stikkende og graat at man skulle tro samtlige planter var doede!


Da jeg oploadede mine billeder paa computeren opdagede jeg et lille kort i nederste hoejre hjoerne af billedprogrammet. Ruten er lagt ud i knappenaale. Knappenaalene representerer en hel del billeder hver.  Man skulle jo noedigt lade et enkelt motiv slippe udenom linsen. :)

6 kommentarer:

Donald sagde ...

Det var da en utrolig ørken-ø! Jeg har hørt om den før. Lige nu bruger jeg ofte "Google-Earth" til at se nærmere på seværdighederne, det er som regel ganske underholdende (og tidrøvende) - men det er ikke det samme som at have kropsfornemmelse af sand mellem tæerne og stegende sol på hårrødderne :)

Hvor er det godt at I klarede ørkenturen :)

Anonym sagde ...

Ude på vulkaner... c",)

Eva sagde ...

Og sådan fik I så en lille tur ud af dit sprødstegte maveskind.

Hvor er det smart med det der foto-kort-program. Fagre nye verden.

KirstenK sagde ...

Sikke dog en dejlig tur du tog os med på der...fortsat god ferie!

Annette sagde ...

Tak for en dejlig rejseberetning fra Fuerteventura, hvor ser der dejlig fredeligt ud.
Jeg har kun været på Lanzarote, den kan også anbefales, hvis I skulle finde på at tage færgen dertil. Men der er til gengæld rigtig meget lava.
Fortsat rigtig god ferie samt held og lykke med maveflæsket ☺.

Tina - omme i London sagde ...

Donald - ja, det er et maerkeligt sted. Google Earth er en skoen opfindelse, den bruger jeg ogsaa meget. :)

Anonym - :)

Eva - ja, kortet er jeg en stor fan af, der kommer mere af den samme skuffe.

Kirsten - tak og tak. :)

Annette - det kan vaere vi snupper Lanzarote en anden gang. Jeg tror dog oeen er lidt for lille til vi kunne bruge en uge der. :)