Til moede i the West End

Min kollega og jeg skulle til et roadshow i the West End i dag, saa vi satte os i tuben paa Liverpool Street, for at blive afleveret i Oxford Street. Saa langt saa godt. Jeg havde set paa kortet at vi skulle i naerheden af “Scandinavian Kitchen”, saa vi smuttede lige afsted i middagspausen, saa vi ogsaa kunne naa at faa noget at spise undervejs. Min kollega var med paa den vaerste og var lidt spaendt paa hvad jeg havde oppe i aermet.

Scandi Kitchen har vel vaeret aabnet i et par aar efterhaanden, men jeg havde ikke vaeret der foer, saa jeg vidste ikke lige hvad jeg skulle forvente. Jeg tabte baade naese og mund, da jeg steg indenfor hos alle de skandinaviske unge mennesker. Jeg troede jeg var doed og var kommet i himlen og ventede bare paa Skt Peter skulle stille mig aabningsspoergsmaalet for at afgoere om jeg skulle lukkes inde eller ude.

Inden laenge var vi baenket med en tallerkenfuld smoerrebroed. Jeg maa indroemme det var det mindste og mindst fancy smoerrebroed jeg nogensinde har set, men joesses, hvor duftede det dejligt. Det var en svensker der serverede og han var lige ved at doe af grin over at jeg spurgte saa meget om alle ingredienserne, men han skulle bare lige vide hvor laenge der er imellem jeg ser smoerrebroed!

“Hmmm… hvad skal jeg vaelge”, spurgte jeg hovedsageligt migselv, men han svarede at jeg da absolut skulle have noget sild. “Vil du have kroeddersyld” spurgte han paa svenskerdansk og saa saa jeg nok lidt maerkeligt ud i hovedet, for jeg havde glemt at de havde andre navne end “roede” og “hvide” sild! Oh well, jeg bad om de hvide og de smagte himmelsk.

Aeg og rejer paa rugbroed er noget af det bedste jeg ved og den lille dusk dild satte bare prikken over i’et. Min kollega spiser ikke raa fisk eller svinekoed, saa han sad og smovsede i lakse og ostemadder, mens han kiggede nysgerrigt paa mine sild!

Dunsemadden med roedkaal blev gemt til sidst, for det var den jeg glaede mig mest til, jeg havde nemlig tjekket at den var lavet med kalv og flaesk. Taenk sig der er folk der laver “frikadeller” uden svinekoed. Vandaler!  Til trods for at det var slaebesildsversionerne af smoerrebroed, saa smagte det hele bare fantastisk og jeg har simpelthen smilet hele dagen siden jeg spiste. Uhmmm!

Vi var saa foraedte at vi kom til at springe the roadshow over! I stedet gik vi via Regent Street og tilbage til Oxford Circus for at tage tuben tilbage til kontoret. Vi var enige om at de overlevede uden os og at vi havde langt vigtigere ting at lave med vores eftermiddag. LOL – sikke nogen at sende ud i det pulserende liv!

Nu sidder jeg her og smiler saligt, for ikke bare havde smoerrebroed til salg, de havde ogsaa alskens forskellige slags slik, snaps og andre godter fra de forskellige Skandinaviske lande. Jeg forstaar ikke helt hvorfor de importerer nogle af tingene, da jeg ikke kan se hvorfor folk ikke bare bruger de lokale produkter (her taenker jeg paa mel og maelk!), som er akkurat det samme, men jeg paa indroemme jeg er meget tilfreds med at de har dansk slik! Oh – og paalaegschokolade. Det har jeg godt nok ikke spist i aarevis, men der er da ikke noget som et stykke paalaegschokolade paa en skive rugbroed. SMOVS!

Technorati Tags: twishart,scandinavian kitchen,slik,spunk,salt bomber,tyrkisk peber,oxford circus,liverpool street,london,west end