Jeg ville bare oenske at jeg vidste hvad i alverden det var jeg tog billeder af nogle gang. Det ligner brune linser, men saa vidt jeg kan gennemskue paa det store www, saa ser planten forkert ud. Hvad i alverden er det saa?
30 september 2009
29 september 2009
Hjemme igen…
Turen var kort, men joesses, hvor var den god! Vi har hygget, spist, drukket og oplevet paa samtlige tangenter. Det er ikke sidste gang jeg tager til den del af verden. Der er praecis som der skal vaere i Frankrig!
28 september 2009
Vive la France!
mangler bare lige en olivenlund, saa kan jeg ikke bede om mere. :)
27 september 2009
La Rochelle by night
udsigt over havnen og var accompagneret med et kaempe fyrvaerkerishow,
som helt sikkert var til vores aere. Tusinde tak La Rochelle, det var
smukt.
26 september 2009
Man faar lyst at proeve...
jeg har paa fornemmelsen priserne er skyhoeje...
Har vi mon husket det hele?
falder jeg fluks I feriehumoeret, for saa ved jeg at jeg har gjort alt
det jeg selv er herre over.
Later…
Vi sidder lige og nyder “Later – with Jools Holland” og som altid har han nogle fantastiske kunstnere paa programme, men det bedste ved hele programmet er sgi da Jools Holland selv, som jeg naermest er helt forelsket i. Manden er genial og har bare saa meget talent det er helt utroligt. Lyt selv!
Mind the gap!
I dag var jeg lige paa nippet til at blive kannibal! Jeg havde et moede i loebet af formiddagen, der startede 20 minutter for sent, hvilket irriterede mig graenseloest, da jeg vidste det ville gaa ud over resten af dagen. Det var ganske vidst – klokken 14 gik jeg endelig til lunch; det var bare halvanden time senere end planlagt.
Min kollega og jeg havde en god lunch til gode og han havde fundet et sted hvor vi godt kunne faa et par timer til at gaa med at smovse. Restauranten hedder “Kitchin” og ligger i Kings Cross, som efterhaanden bliver et ret fedt omraade, efter at have vaeret et forfaerdeligt sted i alle de aar jeg har boet i London. Hovedsageligt har det vaeret kendt som “the red light district” og har det vaeret saa haesligt fyldt med stoffer og andet skidt. For et aars tid siden flyttede Eurostarterminalen fra Waterloo til St Pancras station, som ligger doer om doer med Kings Cross, saa pludselig stroemmer her til med turister, som for faa aar siden, hvis de havde laest guidebogen, ikke ville have begivet sig ind i omraadet over hovedet!
Vi var sultne, saa vi hoppede paa tuben tre stop til Kings Cross. Kings Cross station ligner noget der burde vaere loegn, da den er ved at gennemgaa en stoerre renovation. Stationen fik en overhaling for over 20 aar siden, da der var en stor brand, hvor mange omkom. Dengang var alle trappetrinnene paa rulletrapperne lavet af trae – det er de ikke mere!
Da vi ankom til Kitchin fik vi at vide der var 40 minutters ventetid paa maden. Vi blev ikke staaende for at finde ud af yderligere detaljer, for vi var godt nok efterhaanden ved at traenge kraftigt til at faa rettet lidt op paa blodsukkeret!
Vi fandt en lille Italiensk cafe, som heldigvis snart kunne klappe noget foede paa bordet og inden for kort tid var vi snakkesalige igen. Faktisk grinede vi saa meget vi naesten ikke kunne spise, for tjeneren var simpelthen det sureste ribs vi laenge havde vaeret udsat for. Jeg gad nok vide hvem der havde tisset paa hendes sukkermad! Heldigvis var maden frisk og god, men ikke helt hvad vi oprindeligt havde forestillet os vi skulle spise i dag!
Solen skinnede saa det var en fryd og det var virkelig svaert at overbevise mine ben om at dykke ned i undergrunden igen, naar jeg saa meget hellere ville have gaaet, men jeg vidste at jeg stadig havde en del der skulle goeres inden fyraften, saa det var bare om at komme afsted. Vi havde en dejlig lunch, men naeste gang vi booker en lunch skal det foregaa paa en anden maner. Basta bep!
25 september 2009
Londons tage
Toget stopper tit lige ved denne udsigt om morgenen og hver gang droemmer jeg om at have mit gode fotografiapparat med og at man lige kunne aabne doerene laenge nok til lige at tage et par billeder. Det kan godt vaere de andre passagerere ville kigge en enkelt gang, men droemme koster jo ingenting.
Ny dansk import
Billedet har jeg laant her fra.
Ifoelge avisen skal vikingegenet endnu engang spredes i UK, denne gang dog paa knap saa voldsom en maner som da vikingerne oprindeligt kom her til lands for at myrde, voldtage og plyndre. Jeg er sikker paa der nok skal komme en del vitser ud af det!
Technorati Tags: twishart,vikingerne
24 september 2009
Aftenens lysekrone
En gang om aaret har jeg en fast invitation til et glas vin eller to i the Plaisterers Hall i London Wall. Anledningen er en aarlig snak om etik og moral i finansverdenen, som i aar synes specielt aktuel!
Jeg bliver altid saa glad naar jeg gaar ind i hallen og ser vaabenskjoldet og mottoet paa taeppet. “Let Brotherly Love Continue” staar der og med alle de broedre jeg er udstyret med synes jeg da ogsaa at broedrekaerligheden skal fortsaettes. :)
En anden grund til jeg elsker at komme der er de fantastiske lysekroner. Ih, som de funkler og saa er de bare kaempe store. Alt i alt en god combination med et godt glas roedvin. :)
Sommer i September
Vi gik til Whitecross Street Market i dag, for at hente en aeskefuld torsdagssalat og hvad nu ellers mine kolleger spiser. Det var lidt smaakoldt da vi gik paa skyggesiden af gaden, men saa kom vi ud i solen og straks saa det helt anderledes ud!
Vejret var helt fantastisk, saa fantastisk at vi slet ikke kunne dy os for at gaa om i Barbicancenteret, for at saette os ved vandet og spise. Det var godt nok svaert at komme derfra igen, men endelig blev vi noedt til at haeve moedet og banke formanden inden vi gik tilbage til kontoret igen. Aaah, som var det fristende at smide sig paa en baenk med en bog og ikke en bekymring i verden. :)
Morgensol
Solen staar ikke saa tidligt op for tiden, som den gjorde for nogle uger siden, men det er nu saa koent naar den staar lavt paa himlen. Den kan faa selv industriomraadet til at se helt romantisk ud.
Jeg var lige ved at tro jeg saa syner, da jeg kom lidt laengere ned ad vejen, for der laa en juleknallert i sprunget tilstand. Der maa vaere nogen der ikke kunne vente de tre maaneder inden jul til at aabne dem.
Taenk sig at der bare er tre maaneder til jul!
Lort eller lagkage?
For en maaneds tid siden ringede min svigerinde for at hoere om vi ville med i teateret og efter som vi elsker teateret sagde vi naturligvis ja. Hun havde faaet oeje paa at Lenny Henry, som hun er meget forgabt i, skulle spille Othello i Trafalgar Studios i London.
Til trods for Lenny Henrys kaempe store stemme har han en lespen, som goer at han faktisk ikke er saerligt nem at forstaa, isaer ikke naar han snakker Shakespeareengelsk, som trods alt er noget anderledes end det hverdagssnak vi gaar og har.
Jeg har lidt af et love/hate forhold til Othello, da jeg synes han er en forfaerdelig torsk! Min svigerinde var lige ved at doe af grin, da jeg fortalte hende det, men enhver rimelig intelligent mand tror sgi da paa sin kone foer han tror paa det sladder han hoerer ude i byen. Jeg kan simpelthen i den grad hidse mig op over saadan en klaphat, men det goer naturligvis stykket endnu bedre.
Lenny Henry var ikke, for mig, overbevisende i rollen og det hjalp ikke at meget af resten af staben heller ikke var noget at raabe hurra for. Desdemonas far, onkel, faetter (er det ikke det han er?) og hendes tjenestepige (Iagos kone) var rigtig gode, men resten passede ikke rigtig sammen og var ikke saadan rigtig gode til det dersens Shakespearske sprog. De fik det ikke til at flyde, det loed lidt styltet.
Det er bare to aar siden jeg saa Othello sidst og den gang var jeg vildt begejstret, til trods for jeg havde vaeret lidt usikker paa hvor vidt det var noget for mig. Det er det helt sikkert, bare ikke denne production!
Othello - mere lort end lagkage i denne omgang!
Da vi kom ud var jeg paa nippet til at doe af sult, saa vi smuttede en tur paa Pizza Express og slugte en hurtig pizza og en kop kaffe med nogle mikroskopiske figner og mascarpone. UHMMM...
P.S. - der blev ikke sagt et ord om fotoforbud i salen; usaedvanligt, meget usaedvanligt!
Til trods for Lenny Henrys kaempe store stemme har han en lespen, som goer at han faktisk ikke er saerligt nem at forstaa, isaer ikke naar han snakker Shakespeareengelsk, som trods alt er noget anderledes end det hverdagssnak vi gaar og har.
Jeg har lidt af et love/hate forhold til Othello, da jeg synes han er en forfaerdelig torsk! Min svigerinde var lige ved at doe af grin, da jeg fortalte hende det, men enhver rimelig intelligent mand tror sgi da paa sin kone foer han tror paa det sladder han hoerer ude i byen. Jeg kan simpelthen i den grad hidse mig op over saadan en klaphat, men det goer naturligvis stykket endnu bedre.
Lenny Henry var ikke, for mig, overbevisende i rollen og det hjalp ikke at meget af resten af staben heller ikke var noget at raabe hurra for. Desdemonas far, onkel, faetter (er det ikke det han er?) og hendes tjenestepige (Iagos kone) var rigtig gode, men resten passede ikke rigtig sammen og var ikke saadan rigtig gode til det dersens Shakespearske sprog. De fik det ikke til at flyde, det loed lidt styltet.Det er bare to aar siden jeg saa Othello sidst og den gang var jeg vildt begejstret, til trods for jeg havde vaeret lidt usikker paa hvor vidt det var noget for mig. Det er det helt sikkert, bare ikke denne production!
Othello - mere lort end lagkage i denne omgang!
Da vi kom ud var jeg paa nippet til at doe af sult, saa vi smuttede en tur paa Pizza Express og slugte en hurtig pizza og en kop kaffe med nogle mikroskopiske figner og mascarpone. UHMMM...P.S. - der blev ikke sagt et ord om fotoforbud i salen; usaedvanligt, meget usaedvanligt!
22 september 2009
Kaotiske forhold
Lige for tiden ser meget af min vej paa arbejde saadan her ud. Der er kaos over alt, alt er gravet op og vejene lukkede. Det ligner et mareridt, men formentlig bliver det snart bedre og saa er der en chance for at vi faar baade fortove og veje der er farbare!
Technorati Tags: twishart,city of london
Interview med en vampyr
I dag havde jeg en fraek aftale med en vampyr. Jeg skulle moede op klokken 11.05 lige rundt om hjoernet, for at blive tappet for en pint blod, som saa ofte foer, men jeg blev snart klogere!
De ville sgutte have mit blod, paa grund af at jeg havde vaeret paa Jamaica, som aabenbart er et Malarialand. Det vil sige Malariarisikoen er aabenbart helt vildt lav, men ikke desto mindre er den der og saa vil de ikke have ens blod.
“It will be out of your system in six months” paastod den soede sygeplejerske, som kviede sig for at sende mig vaek uden tapning og informerede mig om at jeg ville blive kaldt tilbage igen i Februar. Jamaica kommer da aldrig ud af mit system, men jeg er nu glad for de er saa hysteriske med blodet, for skulle man nu have en pint eller to en dag, saa er det rart nok at vide at det sandsynligvis er sundt!
21 september 2009
Hurtigmad
Vi havde en aftale sidst paa eftermiddagen i dag, som endte med at tage noget laengere end oprindeligt planlagt, da vi faldt i snak efter endte business. Paa hjemturen spekulerede vi lidt i hvad vi skulle goere med hensyn til aftensmaden og det tog ikke ret laenge at blive enige om at det skulle vaere nemt!
Jeg er ikke vild med faerdigmad, men engang imellem er det altsaa det der skal til og i aften var en af de gange. Morleys fried chicken er ikke just gourmetmad, men det smager udemaerket og koster heller ikke alverden.
Jeg overvejede om jeg evt skulle snuppe et hurtigt spil i den enarmede tyveknaegt mens jeg ventede paa maden skulle blive faerdig, men blev nu enig med mig selv om at jeg nok kunne finde andet at bruge mine penge paa og desuden aner jeg ikke hvordan i alverden man spiller paa saadan et apparat, saa jeg ventede de faa minutter i stilhed og skyndte mig saa hjem og spise.
Det eneste der manglede var en omgang agurkesalat og saa ville maden have vaeret perfekt!
Aftenens godnatbillede
Aftenens godnatbillede er taget i Croydon i gaar, sidst paa eftermiddagen. Himlen blev langsomt mere og mere truende og sent i aftes gik der endelig hul paa den og det bare oespoespjaskede ned. I dag var der saa frisk og laekkert ude, for vi havde virkelig faaet noget vand!
20 september 2009
Sensommer i haven
Da vi var faerdige med at ordne pyntelister tog jeg lige en lille fotosafari i haven, for at se hvad der roerer sig. Min veninde som var her i weekenden fra DK syntes efteraaret var langt fremme her i forhold til DK, hvilket vi snart kunne blive enige om var ulogisk for vi fulgte da begge to lidt med i geografitimerne i tidernes morgen.
Da vi koerte til lufthavnen i gaar snakkede vi om det og blev enige om at det maaske var paa grund af den sygdom kastanjerne har, som goer at bladene bliver brune i Juli, at her ser efteraarsagtigt ud, men jeg fik nu oeje paa nogle andre traeer, som jeg ogsaa synes var rimeligt godt med! Vi har haft en meget toer sommer og jeg gaar ud fra det goer at bladene gulnes noget tidligere end efter en vaad sommer.
Naah, nu er der en hvis mave der begynder at knurre, hvis ikke snart jeg faar sat noget mad over. Denne weekend er en David weekend og saa spiser vi til tiden!
Godt design
Jeg sidder lige og nyder en velfortjent kop kaffe fra min nye kaffemaskine. Jeg har overlevet med saadan en Bodum stempelkandetingest i laengere tid, men det er altsaa ikke det samme som en kop lavet paa en ordentlig kaffemaskine.
I mange aar havde jeg en billig kaffemaskine, som lavede lunken kaffe. Den gik heldigvis i stykker og jeg koebte en ny, som man hverken helt eller halvt kunne faa vandet i, uden at spilde ud over det hele. SUK! Min bror fik en ny maskine og pludselig var jeg solgt. Jeg tror ikke paa der findes en bedre maskine end en Moccamaster og designet, som tilsyneladende ikke har aendret sig i over 30 aar, holder endnu.
Godt saa!
Den er i vinkel!
Vi fik en pludselig indskydelse i det gode vejr og hev saven frem. Nu har vi pyntelister i HELE stuen, ikke bare paa de lange stykker og jeg er efterhaanden lidt at en ekspert til at save i vinkel! Sikken et team.
Technorati Tags: twishart
Jeg er saa heldig
Se lige hvad der kom med posten til mig… Jep, et styks STOET BRYSTERNE bluse, tilsendt af Inger, den skat. TAK Inger, den er perfekt og jeg glaeder mig meget til at gaa med den.
Du kan ogsaa stoette brysterne ved klikke lige her eller evt spille om at vinde nogle bryststoetteting.
I fredags kom min soede veninde paa besoeg – medbringende en stor daase tyrkisk peber! Ikke bare fik vi set hinanden, vi fik ogsaa ordnet verdenssituationen og genopfrisket mange sjove minder. Vi ses heldigvis lige om snart igen, men indtil da vil jeg sende en lille tanke til Graasten hver evig eneste gang jeg putter en tyrkisk peber i munden. TAK, din snut!
Sidst, men ikke mindst… Vi gik lige en tur ind omkring Clas Ohlson i Croydon i dag og der faldt jeg endelig over lige praecis den kaffemaskine jeg i maanedsvis har eftersoegt – og saa havde de lavet en fejl i prismaerkningen og den var £40! billigere end den burde have vaeret. Jeg slog til med det samme!
18 september 2009
Livets trae
Naar jeg traenger til at taenke gaar jeg en tur om og kigger paa mit yndlingstrae, som jeg kalder livets trae. Ja, jeg har egentlig adskillige yndlingstraeer, men dette her er et stort platantrae, som for mig er et perfekt symbol paa livet i al almindelighed.
Platantraeer er meget haardfoere og er ideelle til storbyliv. De kan tage en masse knubs og doer ikke af at barken piller af, rent faktisk er det saadan de overlever, de skifter "ham" hele tiden. Smaa flager falder af og livet gaar videre. Til trods for livets knubs staar de der, flotte, stolte og ranke med alle arrene til fri skue for verden der gaar forbi. Det synes jeg er smukt og det giver mig saadan en dejlig foelelse af at have begge ben solidt plantet paa jorden.
Patienten er i oevrigt tilbage paa sin pind. Hun har det fint og kom med et soedt lille brev fra sin moar, der naesten takkede over, fordi jeg havde givet hendes smukke datter et knus, naar nu hun ikke selv kunne vaere der. Jeg er nu udstyret med samtlige telefonnumre for hele familien, bare hvis nu det skulle ske igen. :)
Platantraeer er meget haardfoere og er ideelle til storbyliv. De kan tage en masse knubs og doer ikke af at barken piller af, rent faktisk er det saadan de overlever, de skifter "ham" hele tiden. Smaa flager falder af og livet gaar videre. Til trods for livets knubs staar de der, flotte, stolte og ranke med alle arrene til fri skue for verden der gaar forbi. Det synes jeg er smukt og det giver mig saadan en dejlig foelelse af at have begge ben solidt plantet paa jorden.
Patienten er i oevrigt tilbage paa sin pind. Hun har det fint og kom med et soedt lille brev fra sin moar, der naesten takkede over, fordi jeg havde givet hendes smukke datter et knus, naar nu hun ikke selv kunne vaere der. Jeg er nu udstyret med samtlige telefonnumre for hele familien, bare hvis nu det skulle ske igen. :)
GULP!
En af mine kolleger kom styrtende ind i dag og fortalte mig at en mine unge kollegers kaereste lige havde ringet og sagt at Anna, den unge kollega var faldet om i en butik og var blevet hevet paa sygehuset med ambulance. Kort tid efter ringede den unge piges soester ogsaa og fortalte det sammen. Jeg bad dem tage sig af pigebarnet og saa skulle vi nok bekymre os om arbejdet.
Der gik ikke mange oejeblikke saa ringede moderen ogsaa og saa kan jeg da ikke sige andet end jeg foelte mig velinformeret om slagets gang. Moderen undskyldte mange gange og hun og jeg fik os en lille snak, for Anna har nemlig type 1 diabetes og jeg har vaeret lidt bekymret for hende, da jeg synes hun skal stikke sig hele tiden. Moderen fortalte at hun normalt passer det selv og ikke har noget problem med at styre blodsukkeret. Da vi lagde paa ringede min telefon igen. Det var den stakkels Anna, der graed, undskyldte og forklarede at hun ikke var naaet hen og levere den kuvert hun havde i tasken.
Jeg vidste hendes far var paa vej til sygehuset, men jeg kunne ikke holde ud at hoere hende graede paa telefonen, saa jeg smed mig i en taxa og tog paa sygehuset for at sidde med hende, indtil hendes far dukkede op. Da jeg ankom fik jeg jordens stoerste knus og saa fik hun lige graedt lidt mere. Jeg var nok ikke lige saa god som mor, men jeg tror nok jeg kunne bruges i hendes fravaer. Stakkels pigebarn, jeg har jo ikke kendt hende ret laenge.
Jeg havde bare saa ondt af hende, for hun var virkelig forvirret og saa havde hun den mest knaldende hovedpine. Jeg turde naesten ikke aande inde paa sygehuset, da jeg simpelthen bare ikke vil have hverken svineinfluenza eller noget lignende, men jeg kunne nu ikke lade vaere med at blive indtil Annas far dukkede op. Han var en rigtig soed og bekymret far, som gav sin store datter et ordentligt knus og saa pev hun lidt igen.
Jeg sagde farvel og smuttede igen. Jeg havde jo ogsaa et par ting, der lige skulle ordnes inden fyraften. Jeg proevede paa at ringe til moderen paa vejen ud af sygehuset, men hendes telefon var vidst roedgloedende, saa jeg lod det ligge et stykke tid.
Sygehuset ligger i Whitechapel og er hjemsted for Londons helikopterambulanceservice. Jeg kunne ikke lade vaere med at smile, da jeg saa trappen til the helipad, som var noeje afskiltet. Som om piloten ikke allerede ved hvor han har parkeret sin helikopter! Jeg besluttede mig for at gaa tilbage til kontoret, da det egentlig havde vaeret lidt sindsoprivende at den stakkels pige var blevet saa syg.
Jeg gik op ad Whitechapel, som er en oplevelse paa normale dage, men ikke mindre saa i loebet af Ramadan. Denne store moske “The East London Mosque” ligger i Tower Hamlets kommunen og er en af de stoerste moskeer i England. Der er plads til omkring 4.500 mennesker derinde. Kommunen har Englands stoerste muslimske befolkningstal. De fleste muslimer i kommunen er fra Bangladesh og det ses paa resten af gadebilledet.
Naesten lige ved siden af moskeen ligger et af de mest beroemte firmaer i London, nemlig the Church Bell Foundry. Det er nok ikke et firma de fleste lige umiddelbart ville genkende, men hvis jeg nu siger at de laver kirkeklokker, har vaeret i eksistens i ca. 500 aar – oh, og har lavet en lille klokke ved navnet BIG BEN, for 150 aar siden… Jep, det er dem der har denne lille forsigtige facade paa hovedgaden. Big Ben er i oevrigt den stoerste klokke de nogensinde har lavet.
Omraadet oser af historie og kultur og det er naesten umuligt at gaa rask forbi det hele, uden at skulle stoppe op lige kigge lidt paa dette og hint. Denne lille gavl ved jeg for eksempel ikke hvad gaar ud paa, men den ligner lidt saadan et sted hvor man kunne stoppe og drikke lidt vand. Den staar ved indgangen til en lille park, men det er ikke til at vide hvad der har gemt sig bag den over aarene.
Paa den anden side af gaden har jeg tit kigget paa den flotte fidus over nr. 88s doer. Billedet har den joediske stjerne, men ogsaa noget der ligner et par loever med svaer, en snoerkel der ligner en lur og de store skjold, med maaske en joedisk lysestage paa. Jeg kunne godt taenke mig at vide hvad den gik ud paa, isaer lige i det omraade, men det gaar vel tilbage til den store joediske befolkning der var i omraadet for aar tilbage.
Jeg fortsatte op mod Petticoat Lane Market og inden laenge var jeg tilbage paa min pind. Jeg ringede lige til Anna’s mor igen inden jeg gik hjem og det gik desvaerre ikke saa godt som de havde haabet. Annas blodsukker var faldet igen og de havde rigtig svaert ved at faa styr paa det. Jeg tror der gaar et par dage inden vi faar hende at se igen. Maaske paa mandag. Man har da lov at haabe for hende.
Abonner på:
Opslag (Atom)