26 januar 2011

Uhmmm... kaalormekage!

Paa vores kontor er der tradition for at naar man har foedselsdag, saa giver man kage til hele firmaet. Kagerne stilles frem i personalekoekkenet og saa sendes der en saakaldt kagemail rundt i hele kontoret. Jeg synes det er en spoejs tradition, da det da burde vaere de andre der koebte en kage, men saadan er traditioner saa maerkelige.

Min afdeling er specielt kage og chokoladeglade og kan simpelthen ikke forstaa at jeg kan sige nej til alle de "fristelser" de stiller foran mig hver dag. Jeg fatter ikke at de to der spiser aller mest skrammel ogsaa begge er aaleslanke!

I dag faldt jeg dog for fristelsen. Man kan da ikke sige nej til en kaalormekage. Der skulle godt nok en stor kop kaffe til at faa alt det soede til at glide ned, men ned kom den; naturligvis ikke uden at blive foreviget foerst.

3 kommentarer:

Irene sagde ...

HÆ! Den er sød ... ;-)

AagePK sagde ...

Tina, det er helt sikkert, at de der skrammelkager slanker her i starten: kunstige farver og for meget sukker i blodet får også børn til at fare rundt i klassen. Men hvis det så kombineres med fedt, SÅ sætter det sig.
Og så vidt jeg husker, bruger englænderne ikke meget med fed smørcreme i kager, som herhjemme, eller husker jeg forkert? Er det ikke mest et tykt lag icing med skrappe farver?
Bortset fra det: får alle så også en løn, der kan betale kager til hele firmaet, eller er firmaet ikke større, end at selv piccolinen kan være med?

Tina - omme i London sagde ...

Irene - det kan du regne med!

Aage - Vi goer i icing, in a big way! En piccoline, er det ikke noget man har paa et hotel? Uanset hvad hun er (er hun en hun?), saa kan alle vaere med - og er det!