09 januar 2011

Middagsforberedelser

Hvis man skal lave mad paa Jamaicansk, skal det helst tage mindst 24 timer. Det har jeg ikke altid taalmodighed til, men uhmmm... som smager det altsaa godt, naar man tager sig sammen og lader det tage den tid det tager.


Da vi kom hjem fra vores handel skyndte min elskede sig at hakke kyllingen i nogle passende stykker til en god chicken curry. Blandingen af de mange ingredienser er en laengere affaere og involverede lige i aften ogsaa en del hosten. Mere om det om et oejeblik.


Hvis man skal have lavet en rigtig god curry skal det ferske koed traekke i karryen natten over, saa alt blev blandet og koedet gnubbet godt i alle de gule ingredienser og det hele staar nu under film og traekker til i morgen, hvor det ogsaa skal have ret lang tid paa komfuret. SLURP - jeg glaeder mig allerede!


Grunden til den vilde hosten var disse miniaturepeberfrugter, som vi ogsaa havde koebt hos den soede Afrikanske dame (til naesten ingen penge, omkring 20 dkr for 10 store frugter!). De er nok smaa, men saa er de til gengaeld ogsaa staerke. Paa Jamaica kaldes de "country peppers" eller "Scotch bonnet" og de siges at vaere de staerkeste peberfrugter man kan faa. Staerke er de i hvert fald, saa meget at skoent emhaetten koerte for fuld knald og den kolde hane rendte, saa hostede og harkede og noes og graed vi begge som pisket mens min elskede gjorde en posefuld rene.


Godt og vel halvdelen af dem blev hakket i smaastykker og lagt i hvidvinseddike. Saa holder pebren sig og er nem at snuppe en lille skefuld, naar man skal bruge dem. Paa siden af krukken jeg fik dem lagt i, staar der "sennep"; man kunne godt gaa hen og faa sig lidt af en overraskelse, hvis man bare troede det var sennep! Resten af peberne var allerede vaskede, saa de blev lagt i fryseren i en papirspose, saa kan man bare lige knaekke et lille stykke af en frugt, naar man skal bruge det.


Jeg hev den oldgamle maskinskrevne, Jamaicanske kogebog frem og fandt siden med opskrifter paa drikkevarer frem. Jeg fik dog snart besked om at lige praecis den opskrift er ikke helt som vor mor lavede det, men den var god nok til lige at faa maalestoksforholdet mellem de vigtigste ingredienser.


Normalt bruger vi toerret sorrel til at lave drikken, saa jeg er ikke helt sikker paa hvordan det her vil gaa. Jeg smed blomsterne i vasken med koldt vand, for de kan godt vaere lidt stoevede eller lidt snaskde indeni og de skal ikke koges som saadan, saa jeg vil helst have de fleste edderkopper ud, foer jeg begynder at tilsaette andre ingredienser. 


Da blomsterne var rene og skyllede lagde jeg dem i en lerskaal og haeldte kogende vand over dem. Jeg tog et stykke ingefaerrod paa en 7-8 cm, som jeg rev og haeldte i skaalen, sammen med en haandfuld sukker. Nu skal det staa og traekke natten over og saa ser vi om det traenger til at blive varmet op igen for at faa al smagen ud af blomstern inden jeg koeler det hele ned, tilsaetter lidt mere sukker og andre ingredienser, hvis de mangles og serverer en stort glas koldt og staerkt sorrel. Slurp!

11 kommentarer:

Eva sagde ...

Det lyder bare rigtig lækkert. Det er skønt, når man kan finde de helt rigtige råvarer i små butikker, hvor de gør en dyd ud af at fortælle, hvordan de kan bruges.
Velbekomme.

Koh-I-Noor sagde ...

Det er virkelig nogle spændende ingredienser og opskrifter du bruger. Har du en forkærlighed for det jamaicanske?

Megan sagde ...

Hold da op hvor lyder det altså godt! Sikke et arbejde, men det er jo ren terapi, når man bare tager den tid, der skal til og nyder processen. Håber måltidet kommer til at smage vidunderligt! :)

Og god ide med peberfrugterne i hvidvinseddike. Den vil jeg huske!

God søndag til dig og London!

AagePK sagde ...

Koh-i-Noor, det er vist noget, der følger med pakken! Ikk' Tina?
Bortset fra det, du skulle have fotograferet opskriften inden I hakkede The Bonnets, du har ramt Gingerbeer, og det er lidt forvirrende.
Ifølge min Scoffield-liste ligger Red Havanna Hot én tak over: en US-borger har endda patenteret en skibs-bundmaling med saften fra denne som økologisk, da den effektivt forhindrer diverse havplanter og -dyr i at sætte sig fast på skibet. Og man skal, også ved The Bonnet, huske briller og gummihandsker: det kan være ødelæggende at komme til at gnide sig i øjnene bagefter!

Mette Vang sagde ...

Mmmmm, hvor er det lækkert at følge jeres arbejde i køkkenet. For omkring et år siden havde jeg en lignende oplevelse Jeg tlsatte en håndfuld habeneros til gryderetten, og så gik det galt! Jeg har ikke været forkølet siden - haha.

Lene sagde ...

Sikke da et arbejde, det ser vel nok spændende ud.

Bettys blog sagde ...

Det ser vel nok lækkert ud. God appetit!

KirstenK sagde ...

Hvor det dog ser lækkert ud...Ja det kan godt betale sig at give sig tid til det der laven mad...

Tina - omme i London sagde ...

Eva - det er ogsaa rigtig laekkert. :)

Koh-9-Noor - ja, det kan du jo ikke vide, men ja, jeg har en forkaerlighed for det Jamaicanske, jeg har nemlig giftet mig med en af slagsen. :)

Megan - tak og ja, det er lidt af et project, men det er alt boevlet vaerd!

Aage - jep, mht pakken. :)
Jeg kan godt se jeg har faaet forklaringen men ikke opskriften med - sorry! :)
Mht peberet, saa elsker VestInderne at blaere sig med deres staerke mad, men det er det rene vand ved siden af Asiaternes, som er tynd kaffe i forhold til Afrikanerne. Joesses, de kan lave staerk mad!

Mette - LOL, har du faaet lov til at lave mad siden?

Lene - ja, og dufter fantastisk!

Tina - omme i London sagde ...

Betty - tak skal du have. :)

Kirsten - ja SLURP! :)

lone.g sagde ...

Hej Tina
Det ser lækkert ud og jeg havde næsten gættet at du havde en indfødt mand til den kogebog;-)

Det er spændende at få nye navne at vide bla "Scotch bonnet"..

Jeg undersøgt Sorrel på nettet og kommer frem til at det er et blomsterhoved noget lignende hawaiiblomst, skovsyre. De ser fascinerende ud i din vask.
Hilsen Lone.g