Viser opslag med etiketten kylling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kylling. Vis alle opslag

09 januar 2011

Middagsforberedelser

Hvis man skal lave mad paa Jamaicansk, skal det helst tage mindst 24 timer. Det har jeg ikke altid taalmodighed til, men uhmmm... som smager det altsaa godt, naar man tager sig sammen og lader det tage den tid det tager.


Da vi kom hjem fra vores handel skyndte min elskede sig at hakke kyllingen i nogle passende stykker til en god chicken curry. Blandingen af de mange ingredienser er en laengere affaere og involverede lige i aften ogsaa en del hosten. Mere om det om et oejeblik.


Hvis man skal have lavet en rigtig god curry skal det ferske koed traekke i karryen natten over, saa alt blev blandet og koedet gnubbet godt i alle de gule ingredienser og det hele staar nu under film og traekker til i morgen, hvor det ogsaa skal have ret lang tid paa komfuret. SLURP - jeg glaeder mig allerede!


Grunden til den vilde hosten var disse miniaturepeberfrugter, som vi ogsaa havde koebt hos den soede Afrikanske dame (til naesten ingen penge, omkring 20 dkr for 10 store frugter!). De er nok smaa, men saa er de til gengaeld ogsaa staerke. Paa Jamaica kaldes de "country peppers" eller "Scotch bonnet" og de siges at vaere de staerkeste peberfrugter man kan faa. Staerke er de i hvert fald, saa meget at skoent emhaetten koerte for fuld knald og den kolde hane rendte, saa hostede og harkede og noes og graed vi begge som pisket mens min elskede gjorde en posefuld rene.


Godt og vel halvdelen af dem blev hakket i smaastykker og lagt i hvidvinseddike. Saa holder pebren sig og er nem at snuppe en lille skefuld, naar man skal bruge dem. Paa siden af krukken jeg fik dem lagt i, staar der "sennep"; man kunne godt gaa hen og faa sig lidt af en overraskelse, hvis man bare troede det var sennep! Resten af peberne var allerede vaskede, saa de blev lagt i fryseren i en papirspose, saa kan man bare lige knaekke et lille stykke af en frugt, naar man skal bruge det.


Jeg hev den oldgamle maskinskrevne, Jamaicanske kogebog frem og fandt siden med opskrifter paa drikkevarer frem. Jeg fik dog snart besked om at lige praecis den opskrift er ikke helt som vor mor lavede det, men den var god nok til lige at faa maalestoksforholdet mellem de vigtigste ingredienser.


Normalt bruger vi toerret sorrel til at lave drikken, saa jeg er ikke helt sikker paa hvordan det her vil gaa. Jeg smed blomsterne i vasken med koldt vand, for de kan godt vaere lidt stoevede eller lidt snaskde indeni og de skal ikke koges som saadan, saa jeg vil helst have de fleste edderkopper ud, foer jeg begynder at tilsaette andre ingredienser. 


Da blomsterne var rene og skyllede lagde jeg dem i en lerskaal og haeldte kogende vand over dem. Jeg tog et stykke ingefaerrod paa en 7-8 cm, som jeg rev og haeldte i skaalen, sammen med en haandfuld sukker. Nu skal det staa og traekke natten over og saa ser vi om det traenger til at blive varmet op igen for at faa al smagen ud af blomstern inden jeg koeler det hele ned, tilsaetter lidt mere sukker og andre ingredienser, hvis de mangles og serverer en stort glas koldt og staerkt sorrel. Slurp!

19 april 2010

Operation paaskeglad

For vidst nok tredje eller maaske fjerde aar i traek har jeg deltaget i Operation Paaskeglad og endnu engang har jeg vaeret en af de heldige deltagere, der modtog noget helt specielt.

Jeg havde egentlig forestillet mig at jeg skulle vente til Maj, eller saadan noget paa at modtage en pakke, som jeg vidste var afsendt i ordentlig tid, men var ramlet foerst i paaskeposten og siden i askepo(s)ten, men da jeg kom hjem til aften laa der en pakke i det fedeste paaskepapir nogensinde. Jeg kunne dyrke saadan en rulle til at beklaede hylder med eller saadan noget, det var saa laekkert!
I pakken laa der hvad jeg gaar ud fra er to hjemmelavede paasketing, som nu ogsaa er soede resten af aaret og formodentlig er lavet af Jytte Isberg, som var min paaskehare i aar. Et styks kanin, i det soedeste saet sommertoej med fine smaa broderier og hjerteknapper paa toejet og en lille haeklet kylling.

Kyllingen er haeklet rigtig fint og saa har den de sjoveste smaa kyllingefoedder taenkeligt. Tre fede taer paa hver fod. :) Et naeb i filt og et par sorte oejne, lavet i garn sidder paa det nuttede lille hovede. Det er noget rigtigt pillearbejde at lave noget saa smaat og faa det til at se ordentligt ud, men jeg skal ikke love andet end det er lykkedes!


Kaninen ses her helt taet paa, komplet med lyseroed naese og rouge paa kinderne. Jeg synes det er saa svaert at faa det rigtige ansigtsudtryk paa en syet eller strikket/haeklet figur, men det er gaaet rigtig godt her. Jeg har paa fornemmelsen af at bebsen kunne finde paa at stjaele kaninen fra mig, naar jeg stiller den frem til paaske til naeste aar, men jeg skal med glaede dele!
Tak Jytte, for den fine gave. Den bragte lykke.

22 oktober 2008

Dagens lunch time vandring

Dagens lunch time vandring var lige ved at blive netop det - altsaa en laengere vandring! En af mine kolleger havde en fantastisk middag foran sig den anden dag og havde proevet paa at forklare hvor han havde koebt den. Han er ikke saa vel kendt lokalt, saa det var med fagter og bevaegelser og helt uden gadenavne han gav beskrivelsen.

Min kollega og jeg var enige om at hvor end han havde koebt sin lunch, saa var det hele besvaeret vaerd at finde det, saa efter et lille smut i banken begav vi os paa eventyr. Min kollega har ikke helt det samme eventyrgen som jeg har, saa han var vildt begejstret over at komme paa turne med mig, for jeg gaar helst ikke den lige vej, hvis jeg kan finde en lille lusket gyde at spankulere ned ad i stedet. Vi susede ind og ud af smaa straeder og endte ved ingangen til Tokenhouse Yard, som min kollega naegtede at tro paa foerte nogen steder hen, for for enden af den er der naermest bare en korridor mellem to huse.

Vi gik til hoejre igennem og til venstre igen op ad Copthall Avenue og endelig fandt vi hvad vi ledte efter. Stedet er "spansk", saadan paa den sydAmerikanske maade, tror jeg. Det loed i hvert fald ikke Europaeisk spansk, det de snakkede til hinanden. De kaldte mig konsekvent Senorita, men ud over en hel raekke ringe paa giftefingeren, saa ligner jeg maaske en gammel snerpet gammeljomfru i deres oejne. :]

Maden var FANTASTISK - der var masser af den! En stor portion ris og salat med krillet kyllingeoverlaar og en helt fantastisk kold sauce. Vi satte os ned og spiste paa stedet. Kunne simpelthen ikke vente laengere og var ogsaa lidt vild med det vilde salsamusik der koerte for fuld knald i hele biksen. Nu sidder vi begge her med store runde maver og droemmer om at snuppe en lille middagssoevn.

BOEVS!