Ud og se

Londons nyeste udviddelse af tognetvaerket aabnede i dag. Endelig blev de faerdige med "vores" del af den nye "London Overground", som langt om laenge har faaet Sarf East London paa tubekortet.

I dagens anledning havde vi besluttet os for at tage paa en lille udflugt til Hampstead Heath, hvor vi langt om laenge havde faaet os taget sammen til at komme op og se rhododendronhaven i fuldt flor.

Den foerste del af turen gik som smurt i olie og snart stod vi i Dalston, hvor vi skulle skifte tog. Bare et lille problem, der gik ikke noget tog, paa grund af opgradering af den linie, men der gik en "rail replacement bus service" som desvaerre ikke kunne komme frem paa grund af en lille lokal demonstration!

Vi blev enige om at udnytte ventetiden fornuftigt og gik ud for at fouragere i Dalston city. Vi fandt den fedeste tyrkiske restaurant/cafe/bar, Red Art Cafe/Bar, som boed paa en laekker "meze" tallerken og nogle helt fantastiske oliven. Det blev skyllet ned med et glas koldt Efes (tyrkisk pilsner). Undskyld den ringe billedkvalitet, men med saadan en tallerkenfuld foran mig var billedferingen ikke foerste prioritet!

Saa snart vi havde spist tog vi med den ualmindelig langsomme bus, som skulle foelge toglinien, for at hold ved samtlige togstationer paa ruten. Joesses, hvor tog det lang tid, men kort tid efter vi var staaet af bussen havde vi glemt alt om den tur, for i loebet af 0.5 stod vi paa Hampstead Heath, som er et sted jeg holder utroligt meget af. Det foerste aarstid jeg boede i London boede jeg tre forskellige steder omkring Hampstead Heath, som jeg behandlede som min KAEMPE have.

Man kan gaa i timevis paa Hampstead Heath, gennem skoven, over enge, langs soeerne og i de flotte og mere formelle haver ved Kenwood House. Der staar ikke megen afskiltning paa the Heath, saa man skal have den gode stedsans med i bagagen. Den har jeg heldigvis og den kan altid "tilfaeldigvis" finde til et ishus...

Vi var ikke de eneste der havde faaet den geniale ide at tage paa Hampstead Heath i dag og man skulle godt nok vaere kreativ for at faa billeder der ikke var en masse maerkvaerdige mere eller mindre paaklaedte mennesker paa. Paa plaenen foran Kenwood House var der rimeligt mennesketomt, for de fleste mennesker sad naer noget skygge. Solen var bagendes varm og vi saa mange knaldroede skuldre og ben paa vores vej!

Rhododendronhaven stod i fuldt flor og der er bare helt vildt mange forskellige slags i alskens flotte farver og former. Jeg kunne have gaaet der en hel dag og taget billeder af dem! Det er nok 20 aar siden jeg sidst saa haven i blomst, men billederne jeg havde gemt paa nethinden var ikke overdrevne overhovedet!

"Sikken et sjovt trae" sagde min elskede og kiggede op og saa spaerrede jeg gluggerne op. Jeg vidste med det samme at det var et "lommetoerklaedetrae" (handkerchief tree eller dove tree - Davidia involucrata), for det kunne jeg huske min mor naevne engang, og det var jo helt tydeligt at se lommetoerklaederne haenge fra traeet. Spoejst!

Vi opdagede hvad klokken var og begav os tilbage mod Hampstead for at finde en tube hjem. Udsigten fra Hampstead Heath er den suveraent bedste i London og det bliver en ved med at vaere, for der er nemlig to punkter paa the Heath, hvor fra man altid skal kunne se St Paul's Cathedral og the Palace of Westminster!

Vi gik uden for the Heath paa hjemturen, ned gennem Spaniards Road, som er en vej der gaar gennem the Heath og deler den op i to dele. Turen ned til Hampstead tube station er smuk og saa typisk Hampstead. Vi var enige om at vi ikke gad tage turen pr bus igen, for nu havde vi jo set hvor det nye tog koerte hen - og naar man skal hjem, saa skal man altsaa bare hjem!

Der er ikke saa langt der ned, men for hulen hvor var vi ved at vaere godt matte i sokkeholderne, da vi efterhaanden havde gaaet 10 km i stegendes hede. Tuben og toget opfoerte sig heldigvis rimeligt paa hjemturen og inden laenge var vi hjemme. Sikken en dag og sikken en weekend. Det er helt ufatteligt at have SOMMER i Maj maaned! Vi nyder det mens det varer!