Jeg fik et par timer foraerende foerst paa eftermiddagen, hvor min elskede og David lige skulle se Formula GAAAAAAAAAB 1. Det er populaert i hele min elskedes familie og jeg fatter bare ikke pointen i den sport, men elsker at provokere ved at "holde med" en anden end den de allesammen holder med. :)
Noget spiseligt har vi faaet plantet i haven blandt andet en forsigtig lille ribsbusk. Jeg satte faktisk et par stykker lige da vi flyttede ind, men de var blevet stillet saa skidt at de endte med at lade livet... Denne her har min elskede plantet og saa staar den naturligvis lige der hvor det er allerbedst for den at staa. :) Jeg glaeder mig til at kunne ribbe en klase hjemmeavlede ribs, maaske det kan blive til en enkelt omgang "ryste-ribs". Slurp!
Nogle faa blomster er sprunget ud, men jeg tror vi naar til naeste weekenden inden det helt store show begynder. Heldigvis er jeg ikke allergisk over for dens pollen, men hvis man er, saa skal man soerge for udelukkende at nyde den fra vinduet, for for hulen for en aroma den afgiver!
Vores lille forsigtige guldregn staar med store frodige gule aerteblomster. Da jeg gik i skole havde vi en kaempe en af slagsen paa stien om til sportspladsen. Jeg har altid elsket det trae og den var liiige ved at blive slagtet, dengang man kom i tanker om at boern i skolealderen var for dumme til at forstaa at man kreperer hvis man spiser et kg (var det ikke noget i den stil?) af aerterne paa traeet. Joesses, de ideer der sprang frem i 70erne!
Vi har i aarevis kaempet for at faa noget til at gro op af vores rosebuer (eller hvad nu man kalder den firkantede traeversion af samme?), men det har af en eller anden aarsag vaeret vanskeligt. Endelig er det lykkes og vi har to forskellige slags clematis, en af dem i fuldt flor, som ses ovenfor og en anden som staar lige paa nippet til at springe ud med de stoerste, mest overdrevne blaa blomster. Ih, som jeg glaeder mig!
Eftermiddagen boed paa en tur ud i det groenne, da vi havde et par aerinder rundt omkring hos diverse familiemedlemmer. I dag var en af Davids soendage og han ELSKER bare naar vi koerer en tur. Han har ingen interesse i at komme ind nogen steder, men det lykkedes os dog at faa ham hevet med indenfor et enkelt sted. Han er altsaa en sjov faetter, den David, men hvor har vi meget glaede ud af ham.
7 kommentarer:
Kigge på blomster er så meget bedre end Formel 1...man bliver så søvnig af at se det...
Jeg er så absolut enig med både dig og Kirsten, det er meget sjovere at kigge blomster, end at se Formel 1 ☺
Der er da kun én ting, der er mere kedelig end Formel 1: Indy-car, udviklet i Amerikas forurenede Stater, fordi de ikke kan følge med, hvis bilerne skifter retning mere end 4 gange.
Hvorfor de så er blevet venstre-orienterede må guderne vide.
;-)
Næ, le Mans, der skal man både have overblik, fordi der er så mange klasser på banen på én gang, udholdenhed, og samtidig kunne køre taktisk.
Forresten, den der med guldregn skal 70'erne nu ikke have skudt i skoene: jeg fik mine meget kraftige advarsler allerede i børnehaven først i 50'erne. OG DEN ÉR GIFTIG!
Da Otto Lindmark skrev "Vore giftige blomsterplanter" i 1963 skyldtes over halvdelen af forgiftningstilfældene i Danmark guldregn. Frøene indeholder 3% cytisin, der farmakologisk ligner nikotin.
Den er altså dødelig giftig, har 3 kors i plantebøgerne ligesom pebertræ, giftsumak,kristpalme, frøene fra taks, thuja, sevenbom, ja selv blomstervand fra liljekonval kan slå et barn ihjel.
Så man skal altså tage det alvorligt, og jævnligt minde børn om ikke at spise bær og andet, bare fordi de ligner noget de kender.
Kirsten - jeg plejer at sige at det er som at sidde og kigge paa malingen toerrer. Gaaab!
Annette - ja ikke. :)
Aage - jeg kan lige saa godt sige det som det er, biler interesserer mig udelukkende naar de fragter mig fra A til B og i le Mans raes kommer de jo ingensteder, de koerer bare rundt i ring!
Jeg ved godt at guldregnen er giftig, men saa vidt jeg ved er der aldrig nogen der er doede af den, saa en advarsel til et skolebarn skulle vaere nok. Heldigvis lod de vores flotte trae staa, dengang i halvfjerserne. :)
Tina, de fleste brækker sig gudsjammerligt, det hjælper; men det er kradse sager.
De sidste år er der dog sket en stigning generelt i antallet af forgiftninger, fordi vi glemmer faren, og bedsteforældre enten bor for langt væk, eller har travlt med job og golf.
Men også invandrere, specielt vietnamesere, har taget fejl af svampe eller planter, der lignede noget derhjemme fra.
Aage - ja, det kan jeg godt se er et problem, men traeets skyld er det ikke!
Send en kommentar