16 maj 2010

Tidligt op

Jeg vaagnede tidligt i morges ved at solen skinnede paa mig. Det er da ikke til at blive liggende i saadan noget vejr, saa jeg skyndte mig at luske op og snuppe et par timer i laenestolen med strikketoejet inden min elskede fik oejne.

Da jeg skulle finde en naal for at sy traade vaek paa en cardigan som jeg har haft liggende 75% faerdig i naesten et aar opdagede jeg hvor rodet mine strikkesager var. Det var ikke saa svaert at goere noget ved sagen og efter at have ryddet et halv tons garnender og bandaroler vaek fandt jeg ikke mindre end seks stoppenaale. Jeg troede kun jeg havde to!

Cardiganen blev strikket faerdig og nu mangler jeg bare at finde hvor i alverden jeg har lagt de fire knapper jeg ved jeg har til den. Hmmm... man kan vel ikke kalde den faerdig inden de er syet i, men ikke desto mindre har jeg haft den paa lige siden den sidste traad var syet vaek!

Som beloenning for min ihaerdighed startede jeg lige paa et lille eksperiment. Staerkt inspireret af Lisas roedstroemper fik jeg nogle masker slaaet op og var fluks igang med et par futter til min elskede. Jeg har laenge droemt om at faa laert at strikke stroemper fra taaen og op mod skaftet, for jeg synes bare det er saa skide smart. Naar saa man kombinerer den teknik med at strikke begge stroemper paa samme tid paa en rundpind, saa kan man da kun faa et perfekt resultat. Naah - det var det med de knapper!

8 kommentarer:

Jytte sagde ...

Hej Tina !
Når jeg en gang imellem rydder op i min strikkekurv finder jeg som dig også altid masser af de der banderoler ( gad vide hvorfor jeg gemmer dem ) og stoppenåle jeg ikke anede at jeg havde ... måske man skulle lade sig inspirere af dig og få ryddet op i kurven ...
KH Jytte :o)

KirstenK sagde ...

Uha, snak ikke så meget om det der rydden op...der trænger så meget til at blive ryddet op i mine strikkesager!

AagePK sagde ...

Du bruger preu-uld: Jeg er ret spændt: fra Bolivia tog vi noget flot, håndspundet alpacca-uld med hjem, en god veninde ville hellere end gerne strikke en sweater til datteren, hvis hun måtte komme lidt moskusokseuld, hun havde samlet i Qarnaak, i. Og i morgen skal jeg se, hvor langt hun er kommet. Så jeg skal snart i gang med at skære knapper af en moskus-pandebrask, jeg har liggende.

Tina - omme i London aka teeweewonders sagde ...

Jytte - jeg er heller ikke helt sikker paa hvordan i alverden alle de bandaroler forbliver i tasken, men jeg er da glad for jeg ikke er den eneste der har den maerkvaerdige mani! Fik du ryddet op?

Kirsten - :) se at komme igang!

Aage - det er vidst ikke Perus fineste uld, men Peruviansk er det, efter bandarolen at doemme. Jeg har roert ved noget moskusokseuld i en butik engang, joesses, som er det bloedt og LET! Jeg tror ikke der skulle mere end maaske 200g til en hel troeje, men den ville vaere alt for varm her. :)

Tina - omme i London aka teeweewonders sagde ...

Aage - i oevrigt, skal du ikke have dig en blog? Jeg kunne da for eksempel godt taenke mig at se billeder af de knapper... :)

AagePK sagde ...

Tina, jeg har en blogkade! Som skolelærer skulle jeg hver arbejdsdag i 30 år præstere oplæg flere gange om dagen, det er en svir at sidde på bageste række og komme med frække kommentarer! Den hævn har jeg glædet mig til!! ;-)
Bortset fra det, knapperne er ikke lavet endnu. Jeg overvejer også, om ikke jeg skulle lave dem af horn fra Sofies eget yndlingsfår Firekræ ("Han er jo et lille kræ på fire ben, Far!") da hun var lille. Vi har gem dem.
Man skal ikke lave hele trøjer i ren moskus, man døer af varme, ikke engang denne maj er kølig nok, ha!

Tina - omme i London aka teeweewonders sagde ...

Aage - det siges jo at haevnen er soed, saa nyd du nu din haevn, det goer jeg i hvert fald. :)
Mht Firekrae, saa var jeg lige ved at blive bekymret over om faaret havde fjer... :)

AagePK sagde ...

Jeg kan love dig, at pigen kendte til heste, grise, køer og får, foruden ænder, gæs, kalkuner og høns, heraf både Mille-fleurie dværghøns og tværstribede Plymouth Rock'er.Det var også derfor, jeg spurgte , om jeg havde hørt rigtigt, da hun døbte kræet; men nej, det var helt bevidst et spil på ordene. Det er derfor, jeg husker det så godt her 20 år efter.
Jeg har det vist endda på video, så hvis du kommer forbi, og insisterer, har jeg til et par timer og en dag.
;-)