Foraarsfornemmelser

Haven har haft det godt mens vi har vaeret vaek. Graesset er groent og frodigt og ALT er i blomst. Aah, som er det dejligt at komme hjem til.

Sendt til taelling

Hvert tiende aar holder vi folketaelling her i landet; "Census" kaldes det paa engelsk. Jeg blev faktisk lige noedt til at tjekke, for jeg troede egentlig kun det var fem aar siden sidst, men det er saa ti! 

Folketaellingen foregaar paa den maade at man  modtager en laengere spoergsmaalsformular, som skal besvares per en bestemt dato. Det er din borgerpligt at udfylde formularen og man kan blive idoemt en boede op til £250, hvis man ikke sender den udfyldte formular tilbage til tiden.

Datoen denne gang var den 27. Marts og folketaellingen inkluderer alle dem der bor paa matriklen og alle andre der overnatter paa matriklen paa den dato. I vores tilfaelde var svaret faktisk 0, for vi var jo i udlandet, men i saadanne tilfaelde svarer man som om man var hjemme. Vi havde ingen overnattende gaester den nat, men for hulen, havde de lavet den samme taelling 13 maaneder tidligere, saa skullle det halve af Danmark have vaeret talt med!

Hver gang censusformularerne bliver sendt ud er der stor offentlig debat om hvad regeringen kan tillade sig at spoerge om og hvad de kan tvinge folk til at besvare. Personligt synes jeg det er ok, for hvis ikke man laver en folketaelling og spoerger en masse spoergsmaal om hvem der laver/bor/goer/kan/skal have hjaelp til hvad, hvordan i alverden skal man saa faa samfundet og de lokale budgetter til at haenge sammen?

Der er nogle spoergsmaal der handler om hele husholdningen og de gaar ud paa at finde ud af hvad folks boligforhold er. Bor de i et hus eller en lejlighed, hvor mange mennesker per vaerelse, hvordan er deres hjem varmet op og hvor meget af boligen deler de med andre?

Saa kommer en del spoergsmaal omkring hver enkelt person i husholdningen. Er du gift/skilt/enlig osv, i hvilket land er du foedt, hvad sprog taler du, hvordan er dit helbred, hjaelper eller stoetter du andre paa grund af handikap eller fordi de er gamle og hvilken etnisk gruppe hoerer du til i? Spoergsmaalet om etnicitet giver mig pip! Jeg foeler ikke jeg tilhoerer nogen af de etnicitetsgrupper der eksisterer i den liste og svarer konsekvent "other", som man saa skal specificere. Jeg har saadan lyst til at skrive "Furbo", for det er den eneste gruppe jeg nogensinde har identificeret migselv med, men skrev "Skandinav" i stedet, det er vidst nok den form for svar de er efter. :) 

En serie spoergsmaal om arbejde og detaljer om hvor du arbejder og hvordan du kommer derhen foelger og saa gaar spoergeskemaet videre til naeste person. 

Nu er vi saa sendt til taelling og vi venter paa de store avisoverskrifter om hvor elendigt vi har det!

Turen gik til Kina - 4. vers

Naar vi rejser kigger vi altid paa huse. Vi kigger paa hvordan de er bygget, hvordan de er indrettet, hvor store/smaa de er og hvad de koster. I Kina bor de fleste bymennesker i lejligheder og lejlighederne er typisk rimeligt store i forhold til hvad vi er vandt til i UK, som nu ogsaa er specielt smaat.

Jeg havde en droem om at blive arkitekt, da jeg var ung og smuk, men af flere forskellige aarsager (lad mig nu ikke komme igang med at skaelde ud paa min stupide studie"vejleder"... her!) blev den ikke til noget. Jeg burde have, for i min egen fantasi ville jeg vaere en fantastisk arkitekt. :) Ikke en af dem der tegner kaempe moderne kontorbygninger, som man maaske kunne forestille sig, men jeg ville lave socialt boligbyggeri - paent socialt boligbyggeri, og PRAKTISK!
Nok om det, det her skulle handle om den Forbudte By i Peking, som nok er saa langt fra at vaere socialt boligbyggeri som det kan vaere - det kunne faktisk godt beskrives som asocialt boligbyggeri. :)

"Den Forbudte By" er, ifoelge vores guide, forkert oversat, den skulle hedde saadan noget som "den Hemmelige" eller "den Lukkede" by, men "den Forbudte by" lyder da lidt mere eksotisk, som om der ligger en stoerre historie bag den. Det goer der sandelig ogsaaa og gaaaaaaab, hvor kunne vi godt have undvaeret en guide til byen, for hvor vidt de ualmindeligt smukke bygninger er bygget af det ene eller det andet dynasti er mig faktisk hip som hap, jeg synes stedet er spaendende, uanset hvor og hvornaar det er fra. Det er vidst her jeg naevner at min historielaerer var den samme som min studievejleder... :)
Grunden til at byen var lukket er at det var en privat bolig for den indevaerende Kejser (hed "kongen" ikke saadan i Kina?). Boligen bestod af 9,999 1/2 rum... Det halve rum, hvordan saa end man bygger saadan et, goer at byen ikke er "perfekt", for det ville guderne ikke bryde sig om!

Kineserne er meget glade for roedt, guld, tal og noget der "lyder som noget". Denne flottte indgangsportal har 9x9 guldknopper paa hver doer. 9x9=81 - tvaersummen af 81... 9! Ehmmm... ja, 9 er et vigtigt tal, det er 5 ogsaa og 8 og ehmmm... ja, tilsyneladende alle de andre tal fra 1-9. Guiden var altsaa saa drabeligt kedelig at jeg glemte at hoere efter, men jeg SAA efter - meget. Der var bare saa smukt jeg naesten gjorde helt ondt i oejnene!

Hvis jeg nu skulle gaa hen og blive arkitekt i mit naeste liv, saa kunne jeg fristes til at lade mig inspirere af de kinesiske tagrygge, ja faktisk tagene i det hele taget. Jeg tror jeg har taget 500 billeder af alle de flotte tagrygge, tagrygsfigurer og de skoenne kanter, farver, tegl og traearbejde. Det kunne godt gaa hen og blive en dyr hyre at goere saa meget ud af alle tagene, men der er jo ingen der siger man skal tage alle detaljerne med hver gang, skoent det ville vaere et effektivt middel mod arbejdsloeshed!

Antallet af de smaa figurer paa tagkanten viser noget om hvor vigtig en person der bor under taget. Der er altid et ulige antal figurer mellem den lille frontfigur og dragen og maksimum er 9 figurer. nogle af dem er figurer af rigtige dyr og andre er sagnfigurer. Min yndligs er soehesten, som vidst nok er nr. 4 i raekken, men paa mit hus ville den blive nr. 1! :)

Vi er saa glade for tidspunktet vi valgte at rejse paa, for der var ikke ret mange turister til at lave rod paa min billeder. "Byen" er enorm. Jeg vil skyde paa der er en km. fra ende til anden. Den foerste plads man moeder, naar man kommer ind gennem indslusningssystemet er pladsen hvor kejseren i sin tid modtog plenum, eller rettere, det var nok ikke just plenum, men de oeverstbefalende i hans haer. Det siges at det ogsaa var her at halshugningerne tog sted, men det mente vores guide ikke var sandt, for hvem vil have blod paa egen gaardsplads? Det lyder egentlig logisk nok, men hvis man er til halshugning, saa er man vel ikke saa sart paa grund af et par liter blod eller tre?

Vi delte guiden med et andet par, som var nok saa interesserede i hvilket dynasti der var ansvarligt for hvad og jeg er ikke helt sikker paa om ikke de synes vi tog liiidt for mange billeder og lyttede lidt for lidt, men personligt synes jeg nu vi spurgte mindst lige saa begavede spoergsmaal som de gjorde. Guiden var vaeldigt alvidende inden for de kinesiske dynastier, hvilken farve betyder hvad og hvilket nummer lyder som noget, som maaske kan vaere heldigt, men det med almen viden var ikke just hans staerke side. Der blev lavet en del mentale notater til alt det vi skulle huske at spoerge min faetter og hans kone om, naar vi naaede saa langt som til at besoege dem.

Den store roede kasse maa jeg indroemme jeg ikke liiiige kan huske hvad var til oprindeligt, men i hvert fald skulle det bringe held at roere ved guldet paa den, saa vi mosede os igennem menneskeskaren og fik garanteret roert noget guld som de fleste af de besoegende ikke havde roert, nemlig det oeverst oppe. :) Vores deltagelse i det lokale ritual gav en del fnisen i gemakkerne og positive vink og blink fra deltagerne, som synes det var vaeldigt morsomt at vi ikke bare gik forbi og kiggede undrende. When in Rome...

Det tager lang tid at gaa gennem den Forbudte By, da der er saa meget at se. Paa en maade er det "mere af det samme" meget af det, men der er saa smukt at det slet ikke goer noget. I nordenden af byen takkede vi farvel til guiden og vores medturister, som gik ud af den ende, mens vi gik tilbage gennem byen mod vores hotel. Vi var godt moere og satte os i et af kaffehusene og fik en god stor kop sort kaffe med en kage af en art til. Kaffe koster formedelst en formue i Kina og det goer te faktisk ogsaa, men naar man faar te faar man en ordentlig kandefuld, somme steder op til to liter, mens en kop kaffe er en kop kaffe, som man maa slippe omkring 25 dkr for i et land hvor man kan sidde ca en halv time i en taxa til den samme pris!

Da vi kom hjem til hotellet stod der lige knap 20,000 skridt paa skridttaelleren. Vi sov godt den nat!

Turen gik til Kina - 3. vers

Tianamen Square er en stor oplevelse, paa saa mange forskellige maader. Pladsen er enorm, efter sigende den stoerste paradeplads i verden. Om det er sandt aner jeg ikke, men stor, det er den i hvert fald.

Naar man gaar gennem f.eks. en undergrundsstation skal tasken lige et smut igennem en roentgenmaskine, for at se om du har noget med, som du ikke maa. Restriktionerne for hvad man maa have med i tasken er lange og sjove. Mon ikke jeg har et billede et sted. F.eks. kan jeg huske at fyrvaerkeri er paa listen. Det er ikke liiige det foerste jeg stopper i haandtasken, naar jeg gaar ud i byen!

Naar man gaar ind paa Tianamen Square skal man ogsaa igennem en stoerre sikkerhedsaffaere. Foerst skal der dannes to snorlige koeer; den stakkels unge mand, hvis job det var at soerge for vi virkelig stod i lige raekker var ved at faa et slagtilfaelde! Inden man faar lov at gaa frem til roentgenmaskinen og har du noget interessant i lommerne, saa skal det lige frem og kigges lidt paa. Min elskede og jeg kunne have baaret hvad som helst, for vi kunne noejes med selv at agere sevaerdighed hvor end vi kom frem...

Bygningen her er Chairman Maos "mausoleum" (som jeg ikke lige ved hvad hedder paa dansk) - hvor kisten staar til fremvisning. Man kan godt komme ind igennem og se ham, men vi sprang over og gik udenom, for saa vild er jeg heller ikke med at skulle ind om. De indfoedte ser saadan et visit lidt paa samme maade som et visit til templet. Det maa de gerne for min skyld, men jeg kan godt undvaere!

Vi travede den lange vej op ad pladsen og var ikke helt sikre paa hvad der ville vente os i den anden ende. Som ses paa billedet var der ikke vildt mange mennesker i byen. Det er stadigvaek lavsaeson, hvilket betyder man har lidt mere tid og plads alle de populaere steder. De fleste turister var kinesiske og at doemme efter ansigtskuloeren var de ikke just kontormus, men folk der ude i vind og vejr hver dag og helt sikkert ikke er vandt til at se et par sevaerdigheder som mig og min elskede.

Pludselig stod vi ansigt til ansigt med Chairman Mao. Det foeltes paa en eller anden maade skraemmende, men ogsaa ret spaendene. Der stod et aeldre kinesisk aegtepar ved siden af os og kiggede i stilhed paa billedet, mens de holdt hinanden i haanden. De var helt sikkert gamle nok til at have oplevet hele hans regime og jeg ville saadan oenske jeg var tankelaeser lige paa det tidspunkt. De stod bare helt stille, i lang tid og kiggede lige frem uden at sige et kuk. Pludselig var de vaek og fortryllelsen forsvandt som dug for solen.

End mand proevede virkelig haardt at faa min elskede til at koebe en kopi af Chairman Maos lille roede bog. Det havde ingen interesse, uanset at den var skrevet paa engelsk. Vi har skrammel nok! For hulen, hvor blev vi bare fotograferet mange gange. Baade med fotografiapparater og med folks oejne og hukommelser. nogle mennesker var mere diskrete end andre - som simpelthen var ved at tabe baade naese og mund over os. Jeg har virkelig aldrig oplevet noget lignende. Det var paa ingen maade ubehageligt eller truende, bare maerkeligt.

Jeg fik fornemmelsen af at selv Chairman Mao studerede os grundigt!

Turen gik til Kina - 2. vers

Foerste dag i Peking have vi besluttet skulle gaa til Tianamen Square og den Forbudte By. Vi koebte et bykort paa hotellet og saa begav vi os ud i det faktisk ikke saerligt pulserende storbyliv. Peking er en kaempe by og nogle steder er der rigtig mange mennesker, men fordi vi rager lidt op i landskabet foeles det ikke saa galt.

The Rainbow Hotel dannede ramme om vores dage i Peking og omraadet hvor den ligger er kendt for at vaere omraadet for kunst og kunstnere. Der ligger en stor kunstskole i omraadet og en opera fandt vi ogsaa, men de fleste butikker var dagligvarehandler som ligger side om side med sexbutikker. Alle forretninger saa ens ud og meget lukkede ud, men der gaar folk ind og ud alle steder, saa man maa antage der var aabent. Det var spaendende at gaa og observere en ganske almindelig gade og kigge paa hvordan dagligdagen foregaar, mens vi gaar og dangderer den paa ferie. :)

Jeg kan ikke komme i tanker om hvad disse smaa lave huse med de bittesmaa gange imellem dem hedder (p.s. det er jeg kommet i tanker om nu, de hedder saadan noget som "hutonger"), men der er rigtig mange af dem i Peking. De der ikke bor i lejlighed bor i disse smaa skurlignende huse. Husene ligger lige midt i Peking og er derfor mange penge vaerd - rigtig mange penge! De der er rige i Kina er stenrige, de der ikke er er ludfattige. Heldigvis bliver gruppen i midten langsomt stoerre og stoerre, men der er godt nok langt til noget der ligner rimelige forhold for dem der ikke er svineheldige og i Kina er held en meget stor del af sindelaget. 

Vejene i Peking er enorme. Vi skulle krydse en sekssporet vej med fire cykelbaner for at komme over til turistsiden af byen. Qianmen Street ligger lige klods op ad denne store vej, men med det samme man drejer ind i gaden saenker der sig en helt anden atmosfaere over en. Qianmen Street er en del af den gamle by, men den er blevet staerkt moderniseret i gammeldags stil, om du forstaar, og er nu naermest klinisk. McDonalds ligger side om side med Hennes & Mauritz, Nokiabutikken, Paul & Shark og Baskin Robbins. I den ende af byen der ligger naermest Tianamen Square ligger er en Starbucks! Det er helt tydeligt hvad kineserne vil signalere til resten af verden, der kommer paa besoeg.

Indgangsportalen her er for enden af Qianmen Street. Den slags portaler bruges mange steder. De er nye, men igen i traditionel stil og simpelthen saa flotte. Jeg er vild med alle de flotte detaljer og farver og har taget et hav af billeder af tagene paa dem og husene med tag i samme stil.

Naar jeg tager billeder er jeg som regel meget paapasselig med ikke at faa folk med i billedet eller i hvert fald vaere lidt diskret, for det er jo ikke sikkert de lige havde lyst til at blive fotograferet. I Peking laerte jeg at blaese den slags hensyn et langt stykke. For hulen, som er vi blevet fotograferet mange gange. Jeg kan da godt forstaa vi vaekker opsigt; en hoj hvid kone med hvidt haar og en sort mand er ikke hverdagskost i Peking og da slet ikke uden for turistsaesonen. Efter en dag eller to lagde jeg ikke saa meget maerke til det, men der er blevet peget og snakket, grinet og taget billeder til den store guldmedalje.

Historien om hvad vi fandt bag porten her kommer i kapitel 3!

Turen gik til Kina - 1. vers

Hov - der er lige hul igennem vores ellers lige pt internetfrie hjem, saa vi snupper lige foerste vers af Kinaturen, som er skrevet undervejs.

Jeg er vild med at flyve og har vaeret det fra foerste gang jeg satte fod i en flyvemaskine, eller maaske lidt for det, altsaa i min fantasi. Virkeligheden levede op til fantasien og jeg er heldig nok til at flyve rimelig tit og faar dermed min lyst styret.

Flyveturen til Shanghai er en af grundene til jeg elsker at flyve, for pludselig skulle jeg flyve over en masse lande som jeg ikke foer har hverken besoegt eller set fra oven. Efter som vi floej oest paa og foerst forlod London ved 14.30-tiden blev det ret snart moerkt. En der er klogere end mig kan regne ud bestemt hvornaar, hvis jeg fortaeller at man flyver omkring 1,000 km/t og at turen gaar op over NordEuropa, Scandinavien og saa ind over Rusland til Kina. (Der er maaske andre lande ind imellem, men uden lige at have et atlas ved haanden maa jeg indroemme jeg halter lidt paa den del af min verdensgeografi. 

Maanen skinnede stor og rund, saa til trods for moerket kunne jeg se de sneklaedte bjergtinder og af og til kunne man se maaneskin paa en lille soe eller en flod langt under os. Solopgangen gik, sjovt nok, lige saa hurtigt som nedgangen og inden for ingen tid var det morgen, naesten uden det havde naaet at vaere nat. Jeg forundres over det hver gang vi flyver langt og isaer naar turen gaar oest paa.

Turen til Kina er lang. At flyve til Shanghai fra London er 10 1/2 time. Mange afskyr den lange tur, men naar himlen er klar synes jeg naesten ikke turen kan blive lang nok. Jeg har endnu ikke regnet ud hvad i alverden det er jeg har fotograferet her. Min elskede mente jeg skulle slette det, bare i tilfaelde af at det er et hemmeligt atomkraftvaerk, som ingen skulle vide noget om. Mon?

Prikkerne paa billedet ovenfor er en vindmoellepark - oppe midt i bjergene, hvor der ikke er et hus i miles omkreds. Jeg er ikke heeelt sikker paa hvor vi var da jeg tog disse billeder, men jeg fristes til at tro det maaske er Mongoliet. Jeg ville simpelthen saadan oenske at man havde et ordentligt atlas paa en flyver. Vi har selvfoelgelig det lille kort paa skaermen, hvor du kan se hvor langt man er naaet, men ehmmm... lige praecis de russiske og mongolske by og stednavne er jeg ikke saaaa familiaer med.

Bjergkaederne ender meget brat og pludselig ligger der en stoerre by, som til trods for sin anseelige stoerrelse ligger ret fjernt fra alfarvej. Det ville bare vaere saa spaendende at besoege saadan et sted. :) 

Da vi havde floejet i nogen tid i dagslys opdagede jeg pludselig noget jeg genkendte - nemlig den Kinesiske mur. WOW - jeg var sgi da lige ved at falde ud af vinduet af bar overraskelse og pludselig gik det op for os begge at nu var vi rent faktisk snart ved vores destination. For hulen, hvor har vi altsaa ogsaa bare glaedet os.

Indflyvningen til Shanghai staar i staerk kontrast til resten af turen. Smoggen og de meget moderne bygninger er noget helt helt andet, men mere om det senere.

Ahhh... ferie!

Her bliver nok lidt stille paa bloggen i nogle dage - for nu vil vi holde ferie. I faar lige et paent billede, som jeg har laant HER fra, at kigge paa i mellemtiden.

Den paene vej hjem

Vores hjemtur i gaar kom til at tage noget laengere end udturen, men vi havde faktisk heller ikke specielt travlt, saa hvorfor ikke nyde turen, naar nu den skal koeres alligevel?

Der er saa smukt oppe i Yorkshire. Der er meget bakket og fra motorvejen er der udsigt til alle sider i milevis. Man burde koere omkring 20 kmt, eller cykle, men saa kan det godt vaere man fik lidt problemer med trafikpolitiet!

I det nordlige England ligger der det ene store elvaerk efter det andet. Jeg mener vi ser tre eller fire paa den nordligste del af turen. Jeg har altid vaeret saa forelsket i hoejovnene, som jeg synes er saa smukt designet. Faconen og den store dampsky over dem kunne jeg tage mange billeder af!

M1-motorvejen forbinder London og Leeds, saa den er ikke helt ukendt for os. Jeg synes det er saa spoejst at de skriver "The North" og "The South" paa skiltet, som om man var i tvivl om om London laa nord eller syd for Leeds. :) Er der nogen der kan regne ud hvor "B'ham" skiltet viser hen? Man skal altsaa vide hvad man kigger efter naar de forkorter navnene paa skiltet!

The M1 er ved at blive lavet bredere, vi havde lagt maerke til paa udturen at der var en del trafikproblemer i den sydlige bane og var forberedte paa enten at sidde stille laenge eller tage en lille omtur.

Vi kender omturen ret godt og lod den med vilje gaa ind omkring Harlington, som er en skoen lille landsby hvor nogle af vores gode venner boede i flere aar, inden de emigrerede til Danmark. (Kom tilbage - vi savner jer!)

Naar jeg koerer paa saadan en lille vej ude paa landet kan jeg altid hoere kendingsmelodien fra "Folk og Fae" for mig og forventer halvt at se en af dyrelaegerne komme raesende i den gamle Ford T, eller hvad hulen nu det var for en bil de havde. Gammel, det var den i hvert fald. :)

Landmanden kommer virkelig op i mig, naar vi koerer ad de snoerklede landveje og da isaer naar jeg ser en mark der ser nysaaet ud. Billederne her er fra Bedfordshire, hvor de har noget sjovt lysebrunt jord. Taenk sig, i London er jorden helt moerk; ja, jord og jord er saa meget sagt, for det er ler saa tungt at man kan bygge huse af det - uden at braende stenene!

Vi koerte naesten dobbelt saa lang en omvej som egentlig var noedvendigt, for der var bare saa smukt og saa var vejret ret rimeligt.

Vi foelte os hensat til Teletubby land visse steder. Desvaerre er det ikke nemt at parkere nogen steder, da vejene er saa bitte smaa. Jeg maa dog indroemme benene ogsaa var noget slatne efter en lang nats dansen i nogle temmelig ufornuftige sko, som foer er blevet refereret til som "stillads"! :)

Lige praecis paa dette stykke burde vi virkelig have grebet kareten i hold for minsalighed om ikke der var en broendkarsefarm! Helt aerligt, det er sgi da lidt specielt. Det har jeg godt nok aldrig set foer.

Ih, som bliver man klog af at rejse!

Et glimrende gilde!

Aftenens gilde stod i Leeds. Kusinen fyldte 40 og havde inviteret til 80er fest. Helt i aanden havde samtlige gaester gjort sig umage for at at gengive deres (laes: vores...) ungdom og der var ingen mangel paa hverken glimmer eller makeup og baade haaret og skulerpuderne var enorme!

Der blev danset og grinet og drukket drinks af maerkvaerdige herkomster. Det er simpelthen fantastisk hvad saadan et udklaedningsparty goer ved stemningen. Det er fuldstaendig lige meget om man ikke kender en sjael, naar man kommer, for det kommer man til. 

Vi tog en langsom tur hjemover i dag og jeg maa indroemme vi var ret stille. Vi havde glemt at festerne i 80erne saadan kunne maerkes dagen efter!

Foraarsblaa himmel

Himlen er saa blaa saa blaa at man skulle vaere et skarn, hvis ikke man gik ud i det. Ja, vi vil nu koere ud i det, for gildet vi skal til foregaar nemlig i Leeds. Gaet selv hvor oemme vi kommer til at se ud - aftenens tema tager udgang i Dallas og Dollars tv-serierne i 80erne! :)