22 oktober 2010

Gisp - er det saa vinter?

Proev lige og spoerg om det var koldt i morges? Saa koldt at mit graesbillede blev helt rystet!

Hvis ikke allerede loevet paa traeerne var i efteraarsklaederne, saa kommer de det da nu. Jeg gad vide om det er denne weekend, hvor vi kommer en tur paa landet for at gaa tur i de smukke efteraarsfarver? Man har da lov at haabe. Faktisk har vi en lille tur oppe i aermet med min yndlingssvigere i London, nu faar vi se om det bliver til noget. :)

Det blev sent inden jeg kom hjem i aften; saa sent at der stod fish & chips paa menuen. Vores ferieboern havde allerede faaet fish & chips paa Brighton Pier i dag, saa de snuppede suppe i stedet. Det er godt vi har saadan nogle selvstaendige gaester!

20 oktober 2010

En blandet aften!

Jeg havde en date med min elskede efter arbejde, da vi havde billetter til the Rosenblatt Opera Recital, som vi proever at komme til saa tit som muligt. Det er bare saa skoen en maade at bruge en onsdag aften.

Jeg ankom til Westminster tyve minutter foer vi skulle moedes og behoevedes derfor ikke at gaa direkte til St John's, men havde tid til en lille omvej - og dem er jeg en meget stor fan af.

Der var en hulens larm oppe paa Whitehall, saa jeg gik efter lyden, skoent den var i modsat retning til hvor jeg skulle hen. Jeg var ikke saa meget i tvivl om hvad der foregik, for vores stupide regering laeste i eftermiddags deres budget plan for fremtiden op og JOESSES!!! ALT hvad der er blevet bygget op over tiden siden Labour kom til magten bliver nu revet i tusinde stykker, saa vi kan starte forfra igen!

Der er da heldigvis en chance for at dette budget giver saa meget roere i koalitionen at den falder fra hinanden, saa vi bliver tvunget til urnerne igen og saa vil jeg gaette (laes: haabe!) paa at alle de klaphatte der stemte i protest til det sidste valg denne gang vil vaelge med hjernen!



Jeg naaede lige op og hoerte de sidste fem minutter af Tony Benns tale til folket. :) Han er en fascinerende mand, 85 aar gammel og stadig idealist! Jeg ville elske at have hoert hele hans tale, men ehmmm... jeg tror ikke den var planlagt ret lang tid i forvejen og jeg maa indroemme det ogsaa var noget koldt at staa stille alt for laenge!



Lige efter Tony Benn rakte mikrofonen over til den naeste taler, slog Big Ben syv og saa ringede min elskede og spurgte hvor jeg var. Jeg hastede tilbage mod Big Ben, saa raskt som mine staenger kunne baere mig.

Over for Parliamentsbygningerne er der ogsaa protest. Det har der efterhaanden vaeret i mange aar og long may it continue. Jeg kunne ikke helt lade vaere med at grine, da jeg opdagede at den bil der var i vejen for min billedfering var en militaervogn - det utydelige skilt i baggrunden kraever at vi faar vores tropper hjem!

En gaatur gennem Westminster kan virkelig faa mig op paa saebeboksen. Hver evig eneste gang jeg gaar der, bander jeg disse "terror barrierer" langt hen. De er saa ukristeligt grimme og jeg er overbevist om de er brugt som propaganda for at goere os bange. Jeg kan da blive saa rasende - men lige den slags "rasende" er noget af det bedste jeg ved. Jeg burde vaere blevet politiker!



Heldigvis levede koncerten helt op til mine forventninger og fik mig lynhurtigt helt ned paa jorden igen. Rodion Pogossov, som er baritone, er helt fantastisk dygtig og doed charmerende. Aldrig foer har vi oplevet der er blevet klappet og grinet saa meget. Skoen aften - med et temmelig blandet indhold!

Dagens lunch time vandring

Det kan godt vaere der ingen frost var paa jorden i morges, men jeg lover dig der var frost i luften. Joesses, for hulen - hvor skulle jeg have haft et par vanter paa!

Ved middagstid var vejret dog helt fantastisk og saa laenge man holdt sig i solen, saa var det rigtig dejligt, men GISP, hvor var det bare koldt i skyggen! Jeg gik op til Paternoster Square og videre over til St Paul's Churchyard.

Skyggerne er lange paa denne tid af aaret, men solen sniger sig stadig frem mellem bygningerne og giver  et haardt tiltraengt vitamintilskud og rynker ved oejnene. :)

Rosenhaven ved St Paul's staar stadig i fuldt flor og det bliver de som regel ved med langt ind i December. Der var mange turister ved kathedralen i dag, men det er vel ogsaa efteraarsferietid paa indtil flere landes skoler. Her begynder efteraarsferien typisk foerst paa fredag, men boernene begyndte selvfoelgelig ogsaa foerst i skolen foerst i September.

Jeg kunne ikke dy mig for at smutte ned gennem Cheapside, for at se hvordan det nye shopping center "One New Change" skrider frem. Det skal aabne paa torsdag i naeste uge og det er virkelig en omvaeltning for the City, som snart kan konkurrere med Oxford Street. Fedt, saa skal man ikke gaa saa langt for at faa julehandelen overstaaet. :) 

19 oktober 2010

Fra morgen til aften

Jeg havde meget lyst til at blive hjemme i morges. For det foerste var jeg temmelig smadret, paa grund af (selvforskyldt!) soevnunderskud og for det andet vidste jeg jo at jeg havde huset fuld af skoenne mennesker, som skulle ud og foejte, men arbejdet passer jo desvaerre ikke sig selv!


Morgenen startede dog saa smukt, med lidt spredt skydaekke over industrikvarteret, at jeg snart glemte alt om at blive i min seng. Det var koldt og frisk, men jeg havde ikke tid til at holde ved denne lille snack cafe paa turen til stationen, skoent den frister meget med det lille neonskilt haengt saa kaekt paa campingvognen. Det ville ellers vaere godt med en kop kaffe paa vejen. :)


Vejret fortsatte ikke helt som det startede med klarhed og kulde, men vendte i stedet til kulde og regn! Vi skulle faa nattefrost i nat. Jeg glaeder mig til at se de nedfaldne blade med isfrynser!

Action paa morgenkvisten

Morgenerne er saa smukke for tiden. Det er koldt, men det hverken regner eller blaeser, saa skoent himlen er fyldt med skyer, saa er det dejligt at gaa til stationen.

Morgensolen kan faa selv industriomraadet til at tage sig godt ud. Jeg faar af og til nogle skaeve blikke, naar jeg pludselig staar klokken 07.30 og tager billeder af et stakit, men jeg kan saa godt lide kontrasten mellem det haarde og det bloede. Ja, og kontraster i al almindelighed!

Jeg nyder at kunne se lidt af solopgangen om morgenen. Det er ikke saadan rigtig moerkt naar jeg vaagner, men jeg naar lige at se det helt specielle lys. Om en fjorten dages tid gaar jeg ud fra jeg faar hele showet paa vejen til arbejde!

I the City er der for det meste ogsaa rimeligt stille om morgenen. Der er masser af mennesker, men de larmer ikke saa meget, naar de er paa vej til arbejde, men af og til er der uro i gaderne og det er naar guldbarrerne bliver transporteret til/fra the Bank of England. Jeg er ved at doe af grin hver gang. De overdramatiserer simpelthen helt vildt og droener afsted med tre politibiler for fuld udrykning, veje spaerret af med en dramatisk placeret bil og zoooom, videre igen. Jeg burde vidst laere at tage livet lidt mere alvorligt!


17 oktober 2010

Aftenens godnatbillede

Dobbelt sol over Sarf London...

Leder tilsyneladende til et liv paa en lyseroed sky! Og saa godnat!

En stor rodet by!

Vi tog en lille gaatur i nabolaget med fire af De Fem i middags. Et af de unge mennesker har kun vaeret i London en enkelt gang foer og en anden er her for foerste gang. Normalt naar man rejser til en storby faar man jo kun en mikroskopisk del af byen at se og naar nu chancen er der, saa synes vi de skulle se hvordan almindelige mennesker bor i London. Det er saa dejligt at vise steder frem til folk der er interesserede og saa spaendende at hoere de unge menneskers indtryk og sammenligninger til det de er vandt til. “Jeg kunne i hvert fald godt taenke mig at bo i saadan et hus som det der, eller et lige som jeres”, sagde en og fluks var jeg klar over at den lille gaatur var en rigtig god ide.




Der blev peget og observeret og snakket om hvor forskelligt alting er fra Danmark. "Husene er meget ens" sagde en, mens jeg grinede for mig selv, for akkurat det sammen siger alle de Londoners der kommer til Danmark, naar de ser det ene gule parcelhus efter det andet! Jeg gik med vilje ned ad en fire-fem forskellige gader, som alle er meget forskellige, alt efter hvilke oejne der kigger. "Jeg synes der er meget rodet i forhaverne" sagde en anden, mens vi gik forbi en af de mere ordentlige forhaver! London er liiige knap saa klinisk som Danmark og i min observation maa jeg konkludere at der i London nok er noget mere plads til individualitet og mindre kritik af afstikkere fra normen end i Danmark.

Kolonihaverne viser, som foer naevnt, endnu en af forskellene mellem Danmark og England. I Danmark er kolonihaverne jo flotte og ligner  sommerhusomraader til forveksling, bort set fra husene ligger lidt taettere, mens deres engelske modstykker slet ikke maa bebygges med mere end et skur til redskaber eller maaske et drivhus.


Der er normalt en graeskant rundt om alle de forskellige lodder og i stedet for at saette en haek, hvilket jeg tvivler paa man overhovedet maa, saa staar der raekker af boenner, hindbaerbuske eller saagar artiskokker, som markerer at her gaar min have til! 
Jeg haaber og tror paa de unge mennesker faar et helt andet indtryk af London end det typiske turistbillede, som naturligvis ogsaa er London.

16 oktober 2010

Og saa var vi klar!

Hele dagen har vi gaaet og tullet rundt, faaet redt op i alle vores senge til i aften, faa fjernet det vaerste skidt og i det hele taget forberede huset til et lille rykind af "De fem" (hi - det er lang tid siden jeg har taenkt paa den serie). 

Min veninde, som emigrerede til DK for et par aar siden, kommer med hele banden og vi glaeder os bare saa meget. Min elskede mener vidst nok det ville vaere lige meget om hun kom alene, for han mener nok hun og jeg snakker nok for en fire-fem stykker. Vi mener naturligvis bare han er misundelig, fordi vi har saa meget klogt at sige... 

Som sagt havde vi gaaet og puslet hele dagen og pludselig var det aften! Vi havde selvfoelgelig ikke faaet taget noget ud af fryseren, saa vores yndlingskineser fik lidt penge paa lommen. Naar maden ankommer ser den bare saa doedsens kedelig ud, paa grund af den afskyelige indpakning.


Men, naar foerst den kommer paa tallerkenen, saa har jeg ingenting at klage paa! Billigt, leveret paa ingen tid og utroligt laekkert. Meget mere kan man vidst ikke bede om. 

Nu skal jeg bare lige have gjort en enkelt ting mere foer gaesterne ankommer. Der var en der bestilte et glas roedvin ved ankomst; det skal hun faa. :)

Solskin i et glas

Bare fordi efteraaret er over os og de lover nattefrost i nat. Ja, de sagde godt nok paa radioen "ned til to grader, saa det kan give nogen frost paa udsatte steder", hvordan det saa end virker, men nattefrost er der i hvert fald blevet lovet! Til trods for vejret kan man da faa saadan en lyst til en sommerdrik. :)

Man tager:
  • tre styks aebler, som egentlig var blevet lidt kedelige;
  • en banan, der er lidt for brun til man har lyst til at spise den;
  • en lille daase ananas, som alligevel stod lige der og saa ud som om den gerne ville spises;
  • en lille blok is, som laa i en stor kontainer i fryseren og tog en masse unoedvendig plads; og
  • en haandfuld isterninger eller to
Saet blenderen paa fuld knald, til det hele er flydende. Det er nemmest hvis man lige saetter laaget paa foer man trykker paa start, det andet er et stort stykke arbejde.

Haeld paa to glas og saet et faervestraalende sugeroer i og nyd saa den laekre, laeskende drink. 

Makvaerk!

Min mobiltelefon er ved at drive mig til vanvid! I aftes geninstallerede jeg den endnu engang og nu tager den maerkelige billeder; altsaa billeder i et maerkeligt format!

Til trods for mine principper om kun at skifte telefon naar kontrakten udloeber, saa tror jeg denne mobilkontrakt bliver den der bliver kortere end oprindeligt taenkt. Grrr... Sony Ericsson, det bras!