Aftenens godnatbillede

Der tikkede et billede ind paa mobilen. Bebsen har faaet et haarspaende af sin veninde og minsandten om ikke det er lykkes hendes fru moder at faa skrabet haar nok sammen til at klipse den i? Ih, som den lille skiderik var stolt og Grandad og Bedstemors hjerter smeltede - endnu engang!

Hvad skal vi have at spise?

Naar vi har David paa besoeg er der en hel del fokus paa hvad vi faar at spise. Saa vidt muligt goer jeg mig ekstra umage for at lave et maaltid som falder i den unge mands smag. Han spiser alt for meget faerdigmad, er alt for tyk og saa er han saa glad for hjemmelavet mad.

Vi faar altid en bid frokost naar David ankommer og som regel er det en eller anden variation af engelsk "breakfast". I dag var det scrambled eggs, baked beans og hjemmebagt broed. (Ja, det sidste var blaer, men nu var der lige en chance for at faa den skudt ind...) "Skal vi have champignon" spurgte David, men desvaerre maatte jeg svare nej, for jeg havde ingen. "Jeg kan godt lide champignoner" fortsatte David ufortroedent. Han ved nemlig godt at hvis han siger saadan noget, saa skal der nok komme champignoner paa bordet for eftertiden.

Vi var et smut ude og koere en lille tur og heldigvis huskede jeg hvad jeg havde lovet migselv og fik fat i nogle champignoner, som sagtens kunne flettes ind i aftensmaden. Ih, som blev David glad og helt aerligt, naar det er saa nemt at glaede et menneske, saa skal man altsaa!

"Skal vi ikke aabne den flaske Asti" spurgte min elskede og jeg var lige ved at protestere og gemme den til en anden lejlighed, men ombestemte mig, da jeg kom i tanker om beskeden jeg fik, da en veninde kom med flasken. "Den er til jer, I kan nyde den sammen en aften"; som sagt saa gjort. Sikken en dejlig slutning paa en weekend!

Her dufter af forsommer

Vi vaagnede til duften af regn. Her har vaeret meget toert, rigtig laenge og havde haabet paa en ordentlig skylle, men ifoelge nyhederne var det slet ikke i naerheden af nok der faldt. Der loves mere i nat, saa mon ikke vi opnaar en eller anden balance? 

Duften af nyfalden regn paa foraarsgroenne traeer og buske er altsaa noget helt specielt og som sagt er regnen haardt tiltraengt. Sydoest England er naturligt meget mere toer end andre steder i landet og er voldsomt overbefolket, hvilket giver vandmangel i middelsvaer grad. Man burde laegge et vandroer fra de vaadere omraader til sydoest. Det kan lade sig goere med gas og olie fra Langtbortistan, saa maa ogsaa kunne lade sig goere inden for et forholdsvis lille lands graenser med vand!

Palmen er pludselig paa vej i blomst. Jeg gad vide om den simpelthen tror den er landet i sydens sol, for den er simpelthen vokset helt vildt i aar og nu blomsten! Jeg tog et knaldgodt billede af den sidste gang den var i blomst. Det var for en 5-6 aar siden og saa har vi vidst ikke set noget til blomster siden. Den har en meget staerk, soed duft, som dog ikke varer saerligt laenge, da blomsterne kun staar i kort tid.

Der landede en brumbasse paa vores havebord i dag, som min elskede mente jeg hellere maatte fotografere, i tilfaelde af det var endnu en af de meget sjaeldne. Det var det ikke, men den opfoerte sig altsaa maerkeligt; den satte sig lige ned paa rumpen og saa gnubbede den alt det blomsterstoev den moejsommelig havde faaet klistret paa sine ben, af paa dugen og floej igen. Jeg gad vide hvad der var galt med det gule stads?

Vores "Californian lilac" staar i fuldt flor og duften af forsommer er komplet. Det er helt fantastisk for noget vejr vi har haft i over en maaned, med bare et par dage med kulde og saa en enkelt dag med regn, som aldrig rigtig blev til noget, ud over et par tordenskrald. Vejret er maerkeligt - men ogsaa lidt fedt!

Krydset af!

Der er vidst egentlig noget om at man ikke maa vise ens stemme til nogen, men jeg havde jo ikke sat kryds endnu... Jeg valgte med omhu, mellem de mange muligheder!

Selv tak!

Min kollega havde koebt en ny (strikket) hoer bluse. Den var rigtig paen og hun var saa glad for den. Den foerste dag hun havde den paa trak hun en traad ud paa den. Hun var saa ulykkelig og troede den var fuldstaendig oedelagt. Jeg foreslog at jeg tog den med hjem og fiskede traaden tilbage med en strikkepind. Det tog nok mindre end ti minutter, men alting er jo altid nemt, naar man ved hvordan man goer...

I dag kom hun med en lille tak og helt aerligt - jeg er saa begejstret for indpakningen at jeg naesten ikke kunne naenne at aabne pakken. Det der var indeni var nu heller ikke saa ringe; det var chokolade. :)

Dagens lunch time vandring

Dagens lunch time vandring var en pludselig ide, efter det pludselig gik op for mig at jeg havde en fri middagspause. Jeg skyndte mig ind paa TFL for at se om ikke godt jeg kunne naa det, for det mente jeg jeg ku - og jeg ku!

Jeg sprang paa the Circle Line og stod af ved Westminster, hvor solen skinnede fra en knaldblaa himmel, med lidt bloede, hvide flystriber som pynt. Da jeg naaede gadeplan tjekkede jeg klokken og der var 44 minutter tilbage af middagspausen endnu. Tjek!

Paa Parliament Square ligger Westminster Abbey og til og med i morgen, ligger vores nye prinsesses brudebuket, traditionen tro, paa den ukendte soldats grav. Jeg kunne da ikke modstaa fristelsen til at faa den at se, men der er et lille bitte problem og det er at sidste adgang til kirken er allerede klokken 15.30, derfor den hurtige lunch time spurt. Oven i koebet staar traeerne stadig i kirken, foer de bliver plantet i Prins Charles' have.

Jeg gik ind gennem kirkelaagen og kiggede fluks til hoejre, hvor jeg kunne se en temmelig lang koe. ALT for lang til en lunch time vandring, hvor jeg havde maximum 20 minutter til at komme ind, faa kigget og klikket og ud igen...

Jeg fik en genial ide og kiggede til venstre, hvor koeen gik hele vejen om til Westminster Palace! Oh well, jeg kan da ikke sige andet end jeg proevede!

Jeg synes godt de kunne have ladet kirken vaere aabent noget laengere i denne uge, men praesterne var vel traette, efter deres kraftanstrengelser i fredags... :)

Ved St Margaret's church, som er kirken ved siden af Westminster Abbey, stod der et par dekorationer, som i farverne saa ud som om de maaske var placeret der i forbindelse med brylluppet. De saa da lidt brudebuketsagtige ud, men de kunne nu godt traenge til en draabe vand!

Jeg gik tilbage mod stationen og hvad saa jeg - en brudebuket! Ikke bare en brudebuket, men en brudebuket med baade en brud og en gom! De var paa vej over gaden til den lange koe til Westminster Abbey - der var en fotograf med dem. Sikken et specielt brudebillede at have!

Jeg kiggede pa klokken og kunne se det var paa tide jeg fik koebt noget spiseligt og vendte snuden tilbage til the City. Da jeg for 100 aar og en sommer plejede at cykle til arbejde hver dag, cyklede jeg ned over Trafalgar Square og kiggede altid lige ned paa Big Ben, for at se hvor meget jeg skulle skynde mig. Ih, som jeg foelte mig som en verdensdame, naar jeg kom raesende der!

Det slog mig pludselig at kigge paa flaget, som var blevet skiftet fra the Royal Standard, som floej der i fredags til St Peters flaget i dag. Det er en sand videnskab at foelge med i hvad de flager med hvornaar, men i dag er en helgens dag, St Mark, derfor St Peters flaget.

Skidt pyt med brudebuketten - turen var skoen!

Selvudslettelse

Som allerede tidligere naevnt gaar vi og poenser paa at saelge vores hus og koebe et der er maaske en 50-60 m2 mindre - ja lidt pladskraevende er man vel. Jeg synes 50 m2 per person er lige tilpas. :)

I forbindelse med den forestaaende fraflytning gaar jeg og faar ryddet lidt ud i vores anseelige samling skrammel og ikke mindst papirarbejde! Joesses, jeg synes vi har papir nok til at ansaette adskillige administrationsmedarbejdere og det til en ganske almindelig husholdning paa TO personer. Vi faar ikke bankudtog i papirsudgaven, telefonregningen og de fleste andre regninger er ogsaa online, men alligevel synes jeg vi bliver ved med at modtage papir med posten. 

Her i landet har vi et kaempe problem med folk der faar deres identitet stjaalet. Det skete for en af vores meget gode venner, som heldigvis havde to statsborgerskaber, for i en 3-4 aar har han ikke kunnet forny sit engelske pas, paa grund af identitetssnyd! Ergo maa man totaltselvudslette ens identitet foer de personlige papirer foer kommer i genbrugsboksen. Man skulle have opfundet papirsnittemaskinen - det ville have vaeret en god pensionsopsparing. Jeg har lige fyldt en ordentlig skraldepose med papir i en million stykker. Jeg siger bare VAERSGO, hvis der er nogen der kunne taenke sig at saette stykkerne sammen igen!

Det er utroligt hvad man finder, naar man saadan rydder op. Jeg troede jeg havde smidt dette blad ud ved et uheld, det har jeg ikke og hold fast, hvor jeg glaeder mit til at sende det til den helt rette, for tager jeg ikke meget fejl, saa er der et navn i bladet, som vedkommende vil genkende. :) Jeg saa det ved en tilfaeldighed, paa en flyver fra Paris til Havana!

Hvem skal saa betale?

I efterhaanden en hel del aar har vi hver anden soendag haft besoeg af vores David, som kommer og er her hele dagen og tager hjem igen efter spisetid. Af og til forlaenger vi besoeget til en lang weekend, saa han kommer lidt hjemmefra. Det er ikke saadan at det er traels at vaere hvor han bor, men alle kan traenge til et sceneskift engang imellem - ogsaa David, til trods for han over hele hovedet ikke er glad for forandringer.

For efterhaanden 13 aar siden mistede David sin far. Faderen var ikke nogen rar mand og David har ikke noget paent at sige om ham, men hans far var han trods alt - for better or for worse. To maaneder efter faderen var doed doede Davids mor. Moderen var, som David, skizofren og en meget syg kone. Jeg har en fornemmelse af at hendes behandling aldrig havde vaeret rigtig velegnet til hendes tilstand. I hvert fald har David tit fortalt mig om naar hans mor blev "crazy" og blev sendt paa den lukkede afdeling.

David havde en bror, John, der led af dyb depression. En rigtig dejlig mand, som var et par aar aeldre end mig. Han var meget glad for at komme hos os og vi holdt meget af ham, men det var svaert at naa ham, naar han havde det rigtig skidt - det havde han desvaerre tit. John var en dygtig musiker, der selv skrev en del musik og var en dygtig keyboardspiller. Jeg tror maaske musikken hjalp ham i hans depression, men det var ikke nok. Faa  maaneder efter moderen var doed begik John selvmord. Det var haesligt og et meget stort shock for hele familien, til trods for hans depression.

Foerste gang jeg saa David efter resten af familien var begravet sagde han til mig "nu er jeg foraeldreloes Tina, og min bror er ogsaa doed" og det var saa det! David var paa en eller anden maade forskaanet for hele foelelsesregisteret, som resten af familien skulle igennem, da han bare slet ikke havde styr paa at have den slags foelelser.

David har vaeret i offentlig varetaegt siden han var en stor knaegt og som uarbejdsdygtig faar han en pension fra staten. Det er ikke mange penge han faar, men nok til at betale hans husleje, gas og vand og hvad nu ellers man skal betale for - og saa lidt til at leve for. David bruger ingen penge. Det vil sige, han synes selv han bruger en masse, for han snakker altid om at han har shoppet, men de par pund det kan koste at koebe lidt mad og en avis skal der ikke det store budget til at daekke. Paa den maade ender en mand som David med en lille smule penge paa bankkontoen og det er lidt af et problem!

Saa snart David har hvad udgoer en "formue", saa gaar hans pension ned og det kan ikke nytte noget at lade det ske, for "formuen" varer ikke evigt og guderne maa vide hvad der vil ske naar man skal til at soege om det igen! Ergo poenser vi paa noget han kan bruge nogle penge paa.

David har ikke vaeret paa ferie i over to aar og snakker meget om at han gerne vil paa ferie - til en strand, hvor der er paene piger i bikini. LOL - ja, det siger han altsaa og det kan jeg da godt forstaa. :)

Vi har snakket meget om at tage ham med paa en lille strandferie, men min elskede er ikke saa vild med ideen om at tage vaek i en hel uge uden at have en professionel med, for til trods for vi kender ham paa hjemmebane, saa er det jo ikke til at vide hvordan han reagerer paa at rejse til udlandet - og da slet ikke hvis det skal foregaa pr fly. Vi har snakket med Davids hjaelper om det og har diskuteret hvor vidt han evt (mod betaling naturligvis) kunne tage med og det vil han gerne, men han MAA ikke, der SKAL to medhjaelpere med, og der er ikke budget til at sende dem afsted. David skal betale for deres ferie - saa de skal "bare" have loen! 

Vi har diskuteret, banket i bordet, bandet og spurgt paent og lige lidt hjaelper det. David er blevet tilbudt en "ferie" i Skotland, paa et "respite" (hmmm... Google translate oversaetter det som "pusterum"!) sted, altsaa et sted, hvor man som paaroerende og fuldtidspasser kan sende ens barn/foraelder eller hvem nu man passer, hen, mens man selv holder fri. Det er sgi da ikke en ferie for David og det er i hvert fald langt fra den badeferie som han droemmer om! Oh, og saa lige en detalje mere - vi kan da bare tage ham med paa ferie, hvis vi vil og det helt UDEN medhjaelpere, det kan man nemlig godt!

Vi kaemper videre og kommer pludselig i tanker om noget og finder en loesning, men "pengeproblemet" bliver vi noedt til at goere noget ved prompte, saa det ikke gaar galt.

Min svigerinde er en klog kone og hun har foreslaaet at David koeber en gravplads og laver en begravelsesopsparing, saa den dag han gaar til er der penge til hans begravelse og en sten. Saadan et arrangement havde min svigermor og jeg maa indroemme det gjorde det hele noget nemmere, den dag vi stod og skulle begrave hende. Alle burde have saadanne arrangementer!

Sidst David var her gik vi paa kirkegaarden for at finde hans foraeldres og hans brors grav. Grave var der nok af, men min elskede kunne ikke huske praecis hvor graven var og skoent David mente at vide saadan ca hvor den var, saa fandt vi ikke gravene. Vi snakkede lidt om at der maaske ikke var kommet sten paa. Det var i hvert fald ikke noget vi havde ordnet. Moderen var jo stadig i live, da faderen doede, saa hvis der var sten paa hans grav ville det vaere noget hun havde ordnet - hvis da hun havde naaet det!

Vi bestemte at vi ville hjaelpe David og bede resten af familien om at hjaelpe med at saette en sten paa hans brors grav. John holdt vi alle meget af - ogsaa David. Det har han nemlig givet udtryk for, til trods for den eneste han saadan rigtig giver udtryk for at holde af er min elskede - og det med meget god grund, hold fast hvor er han bare god ved ham.

Vi snakkede med svigerne om ideen til gravstenen, som de synes en rigtig god ide. Det viste sig at foraeldrenes grav allerede havde en sten. Det sagde David godt nok ogsaa at den havde, men han kunne ikke finde den, saa vi var lidt i tvivl om om det var fri fantasi. Det er det jo nogle gange med den unge mand og det kan altsaa vaere svaert at skille skidt fra kanel. 

Vi snuppede lige endnu en tur paa kirkegaarden i dag, saa vi kunne se foraeldrenes gravsten og ganske rigtig stod den der - saadan ca. 3 meter fra hvor David havde taget os hen! Ahemmm... helt taabelig er han jo ikke. Nu skal vi bare have fat i kirkekontoret, saa der kan komme en sten paa Johns grav - og saa vil vi planlaegge en ferie; paa en eller anden maade. Det lykkes lige pludseligt!

Soed, soedere, soedest

Rapporterne lyder i dag at vi har haft en af de varmeste April maaneder i 350 aar og Maj startede nu heller ikke saa tosset endda.  

Gaarsdagen forgik i svigernes dejlige have med ild i grillen, sol fra oven og tre generationer omkring bordet. Saadan en dag er perfekt til at sidde i haven og nyde et stort glas koldt Pimm's. Pimm's er en let likoer, som blandes med lemonade, is, agurk og frugtskiver. Har du ikke proevet det, saa proev, du fortryder det ikke. Det er lidt soedt, paa grund af lemonaden, men slet ikke sukkerklistret.

Desserten var lidt soedere, nemlig ananas med rom og sukker, grillet i en lille lukket staniolpakke i rigtig lang tid. SLURP, som blev vi forkaelede! Man spiser altid helt fantastisk godt i det hjem!

Aller soedest var nu hovedretten, eller i hvert fald en af dem der noed den. Bebsen er helt vild med at faa et lille ribben at glaske i og kiggede sulten paa det store fad der blev stillet lige ved hendes tallerken. Vi andre fik dog aller naadigst lov at snuppe en enkelt knogle. 

Pomp og pragt

Det er naeppe gaaet nogens naese forbi at vi havde et lille bryllup der skulle fejres her i landet - og i dagens anledning havde vi faaet en ekstra fridag. Min elskede korsede sig, da han hoerte hvad jeg ville bruge dagen paa, altsaa at tage til bryllup, men jeg kunne sgi da ikke dy mig!

Jeg tog toget til Waterloo og gik over Westminster Bridge, hvor jeg saa snild lige ville smutte over til Westminster Abbey, for at se hvem og hvad jeg kunne faa oeje paa. Jeg blev klogere - MEGET klogere!
Det er nogle aar siden jeg sidst et taget afsted til saadan et gilde og der er sket ting og sager paa sikkerhedsfronten siden da - ikke en positiv udvikling, hvis du spoerger mig. Jeg er slet ikke tilhaenger af saa meget "sikkerhed", men saadan skal det aabenbart vaere nu om stunder.

Der var en 20-50 meters "exclusion zone" (ehmmm... et stykke ingenmandsland) mellem de der var staaet noget tidligere op end mig og var blevet "lukket ind" og saa os der er lidt mere mageligt anlagt!

Jeg opgav Westminster og begav mig (sammen med tusindvis af andre) langs floden op til Trafalgar Square, hvor jeg lige ville smutte ind og stille mig parat til kareten med det nygifte par kom forbi.

Igen blev jeg klogere for ogsaa her var der et stort stykke ingenmandsland mellem pladsen og den naeste gruppe tilskuere. Her fra kunne jeg dog se storskaermen - altsaa ud over at der var nogen der havde stillet en hest i vejen!

Der gik et sus gennem skaren, da den smukke brud dukkede op paa skaermen og folk udbroed spontane hurraraab og generel begejstring for den smukke kjole, som var et kaempe hit hos hele skaren.
Der blev helt stille, mens vi stod paa taeer for at hoere naar der blev sagt "I do".

Da hoejttalerne annoncere at nu var de smukke unge mennesker "husband and wife" var der ikke et oeje toert! 

Paa Trafalgar Square blev der skudt konfettikanoner og folk vinkede og flagede saa det var en fryd. Stemningen var ubeskrivelig og jeg blev helt roert; det var jeg ikke alene med!

Paa skaermen kunne vi se kareterne begynde den lille tur omkring Parliament Square og op ad Whitehall, inden de svingede ind gennem Horseguards Parade, for at koere op ad the Mall til Buckingham Palace. Jeg var nok klar over at det var helt umuligt at naa frem til balkonkysset, saa i stedet begav jeg mig op gennem gaderne, for at se paa alle de fremmoedte.

Jeg blev ikke skuffet - der var Union Jack flag over alt og folk var klaedt paa til det helt store bryllupsgilde. I England er der tradition for at kvinder baerer hat til et bryllup og rigtig mange havde taget hat paa i dagens anledning, mens alle de smaa piger var iklaedt prinsessekjole og tiara.

I Regent Street stoedte jeg paa det smukke unge par - der lynhurtigt havde faaet skiftet til noget lidt mere afslappet...

Der er en BOSE forretning lidt oppe ad gaden og jeg blev opmaerksom paa der var en del mennesker stimlet sammen om den. Der var naturligvis fjernsyn taendt i vinduet - med store hoejttalere, saa vi kunne hoere da det sagde smask, da de nygifte kyssede paa balkonen. SUK - endnu engang var der dug paa oejenvipperne!

VROOOOOM loed der over os og saa kom flyverne der skulle lave "the fly past" susene over os. Fedt, saa fik vi ogsaa det med. Jeg troede maaske "the Red Arrows" ogsaa ville vaere med, men to hold flyvere blev det til.

Jeg stoedte paa det nygifte par igen i Leicester Square, hvor de sad og fik en lille is og en kop kaffe hos Ben & Jerry. Maskerne har bare vaeret saa populaere og de er simpelthen saa livlige at det er helt maerkeligt at se paa folk med dem paa.

Jeg dryssede tilbage ned til Trafalgar Square, som nu var aabnet for gennemgang igen. Paa scenen foran stoerskaermene stod der ti brude, som skulle deltage i Londons stoerste brudebuketskastningesevent. Blandt andet var der en brud, som kaldte sig "Camilla from Cornwall". :)

Jeg overvejede om jeg skulle gaa en tur ned til Westminster Abbey, men blev enig med mig selv om at gaa ned til Buckingham Palace foerst. Jeg synes der er saa flot paa the Mall, naar der er pyntet op til fest og fra Buckingham Palace er der kun faa minutters gang tilbage til the Abbey, saa kan man jo lige saa godt faa det hele med.

Gaaturen op langs the Mall, med St James' Park til den ene side og the Mall Galleries og Clarence House paa den anden side er altid skoen, men naar der er pyntet op med flag og der er heste i gaden synes jeg altsaa den er ekstra flot.

Jeg blev staaende og kiggede paa tilskuerne i et stykke tid. Mine foedder var efterhaanden godt slidte og jeg synes det begyndte at vaerke lidt i kroppen, for efterhaanden var der gledet godt 10 km under fodsaalerne og det i et adstadigt tempo - paa asfalt.

Var jeg blevet staaet et kvarters tid siden havde jeg faaet noget med der ingen var der havde regnet med - nemlig det unge par, der koerte afsted i farmands bil. Det synes jeg altsaa var et pudsigt indslag i dagens program - og jeg fangede det paa fjernsynet, da jeg kom hjem; saadan ca. 25 gange paa en aften!

Hjemturen gik ned over Parliament Square, hvor det kongelige flag stadig hang paa toppen af Westminster Abbey. Der var ikke mulighed for at komme indenfor, men for hulen, hvor ville jeg elske at have vaeret inde og se de flotte traeer og blomster i kirkesalen. Traeerne synes jeg bare var et genialt indslag. Saa flot!

Udenfor kirken fik jeg oeje paa disse tre flotte Norske kvinder i fuld ornat. De stod og snakkede med et par politibetjente og jeg kunne ikke lade vaere med at grine for mig selv, for betjentenes uniformer var garanteret lige saa eksotiske for de norske kvinder, som deres dragter garanteret var for betjentene. Jeg kan saa godt lide de Skandinaviske traditionelle dragter. De er altsaa bare saa flotte og saa elsker jeg at de virkelig bliver brugt i Norge.

Paa det modsatte hjoerne af Parliament Square kan man krydse over Westminster Bridge og over til Waterloo Station. Jeg stoppede paa broen og snuppede en is, som blev nydt mens jeg slentrede over broen sammen med en hel del andre traette folk.

Jeg fik oeje paa disse tre skoenne kvinder, som havde strikket tre ens kongekroner i dagens anledning. Englaendere er virkelig gode til ikke at tage sig selv for hoejtideligt, naar det gaelder udklaedning. Jeg kan lige forestille mig de tre gamle tudser sidde og udpoense et moenster til en strikket kongekrone!

Det havde vaeret lidt overskyet i loebet af dagen, men i Waterloo skinnede solen paa de alternative flag, der hang fra trae til trae og mindede os om dagens begivenheder. Jeg havde bedt min elskede optage BBC1 mens jeg var afsted - der var saadan ca. 6 timers materiale at gaa igang med. Jeg naaede at se det hele!

Maa de leve lykkeligt til deres dages ende!