Naesten rejseklar…

Jeg har en evne jeg holder meget af – nemlig evnen til at lukke for den kanal, der ikke er behov for lige nu. Jeg har nogle fantastiske stoejdaempere der goer at det oejeblik jeg gaar paa ferie, saa lukker jeg ret hurtigt arbejde ude af hovedet. I dag har jeg holdt ferie – lige praecis i mit tempo. Ikke at jeg ikke havde rigeligt at se til, men det var PRIVAT, det jeg skulle have ordnet; ikke arbejsrelateret!

Skyerne var spredte, her var en dejlig vind og varmen smoeg sig omkring os hele dagen. Jeg havde en aftale hos frisoeren klokken 11 og en del andre ting der skulle ordnes i loebet af eftermiddagen, men ikke flere tidspunkter der skulle overholdes end dem jeg kunne overkomme.

Nu er haaret sommerklart, fotografiapparatet har faaet nyt indmad (laes: stoerre memorykort) og jeg begynder langsomt at overveje at finde kufferterne frem. I morgen skal vi ikke andet end at have pakket og saa har vi bestilt udespisning i morgen aften med vores kaere boern, saa ingen skal staa i koekkenet, men vi bare kan sidde ned og snakke, nyde et par glas god vin og oenske hinanden tre gode uger uden hinandens selskab. Jeg tror saamaend ogsaa de unge mennesker glaeder sig til tre uger alene hjemme, men de plejer da at savne os en lille smule, naar vi er vaek. :)

Aaah, som er det skoent at have FERIE!

Technorati Tags: twishart,ferie,hair gaff

Lukket og slukket!

Arbejdsugen blev liiige en kende lang i denne uge. Jeg har lige regnet ud at jeg naaede 70 – ja, du laeste korrekt HALVFJERDS timer paa fem dage. Det giver ikke plads til megen pjank, men ugen har banet vej for over tre ugers ferie og der er en rimelig chance for pjank der. Jeg er fuldstaendig LYSvaagen, skoent jeg foerst kom hjem fra arbejde klokken 1, men jeg er simpelthen saa glad for at have ferie. Min elskede kom med pizza og andet godt ved nitiden og saa blev han og hjalp mig faerdig. For hulen, hvor er jeg godt gift!

Nu er min samvittighed lige saa hvid som sne. Jeg har efterladt en LANG liste med instrukser til saadan ca. hele verdensfirmaet om alt det de lige skal have styr paa mens faster skrap er paa ferie, men det var nu ikke for at vaere ond ved dem, tvaert imod.

Nu vil jeg gaa op og se dyner, for i morgen har vi endnu engang et lidt stramt program saa vi faar alting gjort inden vi rejser paa ferie paa mandag. Og bare i tilfaelde af nogen har planer om at beroeve mit hus, mens jeg er bortrejst, saa husk lige at det bare er vi to gamle der er afsted, resten af husholdningen er her endnu og de har alle et godt saet taender lige til at saette i flaesket paa en indbrudstyv! :)

Technorati Tags: twishart,ferie

Det ser sundt ud...

Nej, hvor ser din lunch sund og laekker ud, sagde min kollega da jeg satte mig til at spise et eller andet groent og grynet med en laekker dressing paa. Hun saa ikke den store pose crisps der laa ved siden af. :)

I dag var de helt rene

Efter aftenens regnvejr var verden helt frisk og ren i morges. Joesses, vi fik en regnstorm i aftes, ulig noget jeg har set meget laenge. Min elskede hentede mig paa arbejde, da jeg endelig blev faerdig igen klokken alt for sent, da han ikke kunne naenne at jeg skulle blive gennembloedt paa vejen hjem.

Klokken 11 i aftes kom der et lyn saa stort at det lyste hele omraadet op og saa kom der et ordentligt tordenskrald og endnu mere regn. Faa minutter senere kom der to brandbiler susende forbi, saa jeg maa antage at lynet havde slaaet ned i nabolaget. Vi var enige om at regnen ret hurtigt kunne slukke de fleste brande! Forhaabentlig gik det ikke saa galt.

Da jeg gik ned til stationen i morges noed jeg godt af regnen. Brombaerrene smager noget bedre uden alt det vejstoev!

Saa blev det alvor!

Vi arbejdede sent I aften, rigtig sent og bedst som vi sad of snakke
om at solen var forsvundet og saa blev der lyst!

Et kaempe lyn og et ordentligt tordenskrald aabnede sluserne of saa
skal jeg ikke sige andet end regnen kom. Joesses, hvor det regnede!

Min elskede besluttede sig for at komme og hente mig og jeg sagde JA
tak! Jeg var lige ved at tro jeg skulle svoemme hjem. Vandpytterne paa
vejen fyldte mange steder mere en en vejbane. Draenene kunne slet ikke
foelge med.

Vi var lige kommer ind ad doeren herhjemme, da der kom et endnu
stoerre lyn igen med et ordentligt tordenskrald oven i og saa regnede
det videre.

Det var lige det vi traengte til, men maaske over lidt laengere tid,
saa vandet kunne naa at sive I jorden.

Det bliver spaendende at se hvor ren verden ser ud I morgen.

Dagens lunch time vandring

Jeg havde et moede i Snow Hill i dag, saa jeg drog ned ad London Wall, mod Holborn Viaduct. Jeg kan huske at en dag sidste aar (eller rettere: forrige aar!), da jeg var paa vej ned til det samme moede kom jeg om ved en masse gamle veteranbiler og busser og det gjorde jeg igen i dag.
 
Jeg havde ikke tid til at stoppe og spoerge om de var del af en parade, eller hur, men det kan da vaere jeg ser dem igen til naeste aar. Alle var fint i toejet, med fjer i hatten og hvad ved jeg. Hyggeligt!

Grunden til jeg havde saa travlt med at komme afsted var at jeg havde lovet mig selv et oejeblik i Postman’s Park, foer jeg skulle optraede paa slap line ved moedet. Jeg skulle give en praesentation og skulle lige samle mine tanker (og mine sommerfugle) inden da og der er ikke mange steder mere fredeligt end Postman’s Park.

Jeg satte mig paa en baenk og noed de smukke blomster og traeer. Min elskede ringede for at sige alle de rigtige ting for at faa sommerfuglene paa plads, man skulle tro han vidste hvor jeg var. Timingen var fantastisk!

Fra hvor jeg sad havde jeg udsyn til de flotte fliser, der markerer almindelige mennesker der er doede i en heltedaad i hverdagen. Teksterne paa fliserne er saa smukke og humane – og alle har de den samme glade og samtidig soergmodige besked om hverdagens helte, der ofrede sig selv for at redde en anden.

For nyligt blev der foejet endnu en flise til vaeggen for Leigh Pitt, der reddede en dreng fra druknedoeden. Leigh Pitt’s flise er den foerste nye der er blevet tilfoejet i 70 aar og nu er det blevet besluttet at aabne vaeggen for flere mindefliser. Da jeg stod og tog billeder kom jeg i snak med en kone fra the Watts Gallery. Watts var personen der startede mindevaeggen for mange aar siden og galleriet havde lige strammet et skilt med vaeggens historie op og var ved at pakke sammen til at gaa hjem. Skiltet maa jeg fotografere en anden dag, for jeg opdagede pludselig at jeg hellere maatte komme videre i teksten. Sommerfuglene var floejet og jeg havde travlt!
 
Jeg naaede dog lige et billede mere – af en buket fra “Mor”. Jeg gaar ud fra den var fra Leigh Pitt’s mor. Hvor maa hun vaere glad for mindeflisen. Det er sgi da et fantastisk minde over hendes elskede soens heltedaad.
Praesentationen gik over al forventning.

Dagens lunch time vandring

Biblioteket jeg benytter ligger i the Barbican centre, som er et af mine yndlingssteder i the City of London. Stedet er saa specielt og fuld af flot design.

Da vi naaede frem i dag, opdagede vi at traehytten “I am so sorry. Goodbye” stod helt faerdig og parat til inspection. Den er smuk og jeg er vild med den. Jeg oensker mig en i haven!

Udefra er det svaert at bedoemme hvor stor den er, men naar man gaar ind opdager man lynhurtigt at den er stor nok til at bo i. Den kunne man sagtens bruge til sommerhus. :)

Vinduerne er strategisk placeret saa man faar den bedste udsigt, ud over soeerne. Moeblerne er alle trekantede og skamlerne ser ud som om de kunne passe ind i vinduerne. Der sad en ung kvinde inde i hytten og noed sin lunch. Vi blev enige om at hvis vi havde tid ville vi goere det samme – bare fordi vi kunne!

Vi satte os ned og kiggede ud af vinduerne. Domen paa toppen af den store boble gav udsigt til de oeverste lejligheder i komplekset. Lyset inde i hytten var fantastisk. Det havde jeg slet ikke forventet.

Selvfoelgelig hang jeg ud af baade vinduer og doere for at faa tilfredsstillet min knipseritis. Min kollega er saa vandt til det at han slet ikke laegger maerke til det laengere. Faktisk er indtil flere af mine kolleger begyndt at goere det samme.

Vi havde ikke tid at blive laenge, men jeg naaede lige at snuppe et enkelt billede ud af doeren ogsaa og saa var vi paa vej. Jeg elsker at faa et kunstnerisk indslag med i hverdagen, det goer livet lidt smukkere.

Technorati Tags: twishart,barbican,bibliotek,whitecross street market,dagens lunch time vandring,heather and ivan morison,kunst

En rigtig knaldroman!

Jeg er saa glad for mit bibliotekskort og har nu faaet en kollega med paa laanevognen. Han har aldrig vaeret en ivrig laeser, men jeg har faaet ham igang og nu er det ham der foreslaar vi skal gaa et smut paa biblioteket i middagspausen.

I dag var en af den slags pauser. Jeg er ivrig efter at finde lige praecis den slags boeger han kan nyde at laese, saa han ikke taber lysten. Jeg tror jeg har fundet den rette genre (LOL - det ord skulle jeg godt nok liiige tjekke hvordan skulle staves! Sjangre? changre? - naah, nej, det er jo genre!) til ham. De boeger vi skal lede efter har en lille revolver paa ryggen. :)
Jeg fandt ogsaa en bog til mig, som er yderst passende laesning lige inden ferien. Bogen hedder "The Opposite House" og er skrevet af Helen Oyeyemi. Jeg glaeder mig til at laese den, det er hendes anden bog - hun er foedt i 1984!

Hjemturen gik forbi Salisbury House, som er saa smuk i solskinnet. Jeg har altid godt kunnet lide den bygning og ville da ikke have noget imod at flytte ind der, naar en dag vi skal flytte fra vores nuvaerende "bolig".

Saa er vi med

Jeg tror vi har en skraldespandefetish her i landet, men jeg kan da ikke sige andet end det er en god ide at faa folk til at sortere skraldet paa gaden ogsaa. Nu er Finsbury Circus, som er et yndet sted at indhalere lidt lunch, kommet med paa moden og vi kan nu aflevere diverse indpakninger paa en ordentlig maade. Saadan City of London!

En saakaldt kovending

I morges da jeg gik ind i Austin Friars kom der en Aston Martin luskende rundt om hjoernet, efterfulgt af en Jaguar. Jeg var lidt overrasket over de havde kunnet komme den vej, for i fredags var vejen lukket for biler og der var knap plads til man kunne gaa igennem, da vejen var gravet op.
Da jeg kom lidt laengere ind i gaden opdagede jeg at det stadig var tilfaeldet og der var endnu en Aston Martin, en Jaguar og et eller andet Land Rover agtigt skrummel der holdt i koe for at lave en 27-punktsvending i den meget snaevre gade. De var MEGET forsigtige med ikke at skrabe hjulene og flere venlige fodgaengere viftede med arme og ben og lavede stopsignaler til den store guldmedalje. Guderne maa vide hvorfor i alverden der skulle saa mange fornemme biler ned ad den lille gyde i dag; det saa yderst mystisk og lidt komisk ud!