03 juni 2007

Hold fast hvor de larmer!


Vores naest naermeste lufthavn er Biggin Hill - det kan hoeres i dag. Hold fast, hvor saadan nogle jetjawere larmer, naar de vender over ens hus og flyver tilbage til the Air Fair!
update: En enkelt jetjawer fra dagens flyveopvisning.

Dagens foedselar

Lysene er venligst "udlaant" fra the Glow Company


Endnu en foedselar i familien i dag - og denne gang er det en 22. foedselsdag vi fejrer.

Tillykke kaere James. (",)

Min graesmark

Torsdag aften var den foerste chance jeg fik for at klippe plaenen (laes: hoeste marken!) siden weekendens regnskyl - og JOESSES, hvor det var tiltraengt! Jeg blev noed til at hoeste med skaerbordet paa det hoejeste trin, for overhovedet at kunne komme igennem.
Taenk sig at det kun var 3 uger siden jeg havde klippet den sidst!

Haven er altsaa noget forsoemt i aar, men mon ikke vi kommer efter det, naar patienten kommer paa benene igen?

Cinderella med balkjole og rygsaek

Endelig har jeg faaet lidt billeder sat sammen fra onsdag aftens eskapader. Der er tonsevis af billeder at finde paa Sharp Photos, hvor fra jeg ogsaa har laant et par stykker til photokavalkaden for neden. Bare rolig jeg har koebt adskillige, saa det er ikke alt for kriminelt det jeg foretager mig ;o).

Jeg skulle paa arbejde onsdag, saa kjole, sko og toilettasken blev brokket i en rygsaek og maatte med paa arbejde. Heldigvis arbejder jeg minutters gang fra hvor vi skulle vaere, saa det var ikke det hele store problem at komme afsted.

Ved fem-tiden forsvandt jeg paa badevaerelset og begyndte at blive klaedt paa og faa tegnet ansigt. Jeg skulle vaere i kirken klokken 17.30, saa det skulle gaa lidt tjept.

"Har du taenkt dig at tage den med", spurgte min kollega. Med "den" mente han min rygsaek - og ja, gi havde jeg taenkt mig at tage den med, jeg skulle da bruge noget af indholdet igen den naeste morgen. "That'll look well classy Tina - ball gown and rucksack!". Ja, jeg maatte give ham ret, men hvad hulen goer man, naar man ikke er i besiddelse af en butler?

Jeg susede ud ad doeren og snuppede en taxa til kirken. Det ville tage 5 minutter at gaa, men jeg synes helt aerligt jeg var lidt over dressed til klokken fem om eftermiddagen paa City of Londons gader!

Jeg naaede til kirken og kunne begynde at slappe af. Vi var jo alle i samme baad, der stod tasker og poser i lange baner lige inden for doeren.

Vi blev frelste (pyha!), hoerte lidt opera og saa var vi parat til at gaa i samlet trop til Mansion House. Joesses, vi maa have vaeret et syn for guder!

Klubbens "Lower Warden" er en pikeman, (som er saadan en ringridder gut med en lang lanse og en flot uniform) og havde arrangeret et show af pikemen i receptionen. Jeg har siden laert af min fru moder at saadan nogle gutter kaldes "herolder". De var bare saa festelige og flotte og stod ved modtagerlinjen (the receiving line) og stod "vagt". Det er lidt morsomt at kigge paa deres ansigtsudtryk paa nogle af billederne, da de af og til ser ud som om de skal til at traede til i embedsmedfoer!

Ved receptionen floed champagnen og den var god! Jeg var meget overrasket over glassene de brugte. De var hypermoderne og slet ikke en slags jeg havde forestillet mig de ville bruge saadan et sted. Maaske de havde taget hverdagsglassene i brug, naar de skulle have saadan en forsamling i hus...

Maden var serveret i the Egyptian room, hvor der var daekket op til godt 350. 32 ved hvert af langbordene og saa et arsenal af mennesker ved hoejbordet.

Vi lagde ud med en forret af scallops i en dressing og med noget groent af en art. Scallops er en slags forstoerret oesters. Jeg ved ikke hvad de hedder paa dansk, for jeg har aldrig spist dem paa dansk, men... de smager fantastisk!

Til hovedret fik vi lam med kartofler og groentsager. Jeg er ikke den store fan af lam, men det var rigtig flot stegt og tilbehoeret var helt i top. Jeg vil gaa saa vidt som til at sige at det smagte rigtig godt. Vinen var bestemt heller ikke nogen skuffelse - og kunne dulme uldsmagen lidt. :o)))

Desserten var en chokoladedessert af en art (jeg er saadan en madkender!) og den var virkelig laekker. Ikke for vammel, ikke for soed, bare lige tilpas. Der gik ikke mange tallerkener tilbage til koekkenet med noget paa. I det hele taget var maden virkelig en succes - og vinen ligesaa.

Efter middagen - og foer talerne skulle vi lege en lille "party game". Vi skulle drikke mjoed (gloegg!) af "the loving cup". Det er en soed gammel tradition, som symboliserer venskab og tillid.

Person A staar med koppen (laes: baljen, for den er daelme stor!), vender sig til venstre og bukker/nejer for personen B. Person B snupper laaget af koppen og holder den hoejt, saa alle kan se, mens person C staar med ryggen til person A, for at forsikre at ingen kommer og stikker en kniv i ryggen paa denne. Person A drikker fra koppen, toerrer kanten af (med den, til formaalet paabundne serviet), bukker til person B, som saetter laaget paa og overtager koppen. Person B vender sig mod person D og hele processen gentages hele vejen rundt om bordet, saa alle kommer til at drikke af koppen.

Joesses, hvor vi grinede og hvor var jeg glad for jeg var nr 2 i raekken - ikke nr 32... Vores bord blev foerst faerdige og der var en del raaben "We won!" fra vores bord og en del maaben fra andre borde. (",)

Efter endt mjoeddrikning kom kaffen, cognacen (st?) og portvinen paa bordet og saa var vi parate til at hoere taler og skaale. Ja, det lyder som en ret drukfest, men det var nu ikke saa galt.
Ok, helt parate var vi ikke, for Toastmasteren skulle foerst lige skaale for dronningen, the Royal family etc og saa var vi klar.
Robert, the Upper Warden - og aftenens vaert skulle holde den foerste tale. Han boed os velkommen og tog en del gas paa the Lord Mayor. De er gamle venner og tonen er temmelig let. Det var hyggeligt.

Der naest svarede John, the Lord Mayor, paa talen og takkede Robert for at have arrangeret den fine fest - i Johns hus! - megen latter!
John har i sit civile liv gjort en del business i Rusland og paa en eller anden maade havde han faaet aeren af at overraekke en russisk orden til et af vores medlemmer, under vores dinner! Spoerg ikke hvordan, jeg aner det ikke!
Det kom helt bag paa den aeldre mand (over 80, vil jeg gaette paa), hvis navn jeg ikke kan komme i tanker om, som var modtageren. Han anede INTET om det og var helt vildt roert. Saa vidt jeg kan se fra Wikipedia, er det ruslands hoejeste orden og manden er nu "Hero of the Russian federatin". Jeg fatter bare ikke en brik!

Stor applaus og tilraab af "speech", men talen blev ganske kort, for han var simpelthen saa roert at han knap kunne tale. Alle sad med en klump i halsen - og skyllede efter med cognac!
Vores Middle Warden, Harvey takkede paa medlemmernes vegne og skaalede for gaesterne og saa skulle the Guest of Honour, Lord Alderdice of Knock, svare paa gaesternes vegne.
Jeg maa indroemme jeg aldrig har hoert om Lord Alderdice foer, men jeg glemmer ham naeppe lige med det foerste efter den tale. For at sige det kort, saa snakkede han om "the peace process" i Nordirland - og han er ingen fan af Ian Paisley! (det kan man naeppe bebrejde ham, for JOESSES, hvor er han klam!)
Han fik lavet et rigtig godt link mellem "the Loving Cup" og "the Peace Process" og skoent hans tale var ret lang og temmelig politisk, saa blev den rigtig godt modtaget og fik en ordentlig klapsalve. Det havde den ogsaa fortjent!
Da det var tid at gaa hjem begyndte folk at planlaegge hvor vi skulle gaa hen til "after dinner drinks", men jeg slog et sjal om skulderne, hejsede rygsaekken paa og smuttede over London Bridge og fangede et tog hjem. Jeg var got moer da jeg naaede Sarf London. Sikken en aften!
Til sidst, den lovede billedkavalkade:
Originalerne af dem der ikke er mine, er, som sagt, laant fra Sharp Photos.

Blomsterexperiment med Flickr

Jeg eksperimenterer lidt med Flickr - nu haaber jeg bare det virker, for det ville da bare vaere saa fedt - og saa uden reklamer! I hvor skal jeg poste billeder...

02 juni 2007

Endelig virusfri!

Patienten har haft rigeligt at se til i de sidste 3-4 dage, da vi har vaeret under et kraftigt virusangreb paa vores hjemmenetvaerk.

Efter sigende, og saa vidt jeg kunne regne ud mellem al hvislen og bandeordene, saa er vi nu virusfri - og staar det til computermekanikeren saa bliver vi ved med at vaere det - at vi bare lige ved det...

GULP - jeg toer knap sende en email uden at bede om lov foerst!

Telefonsamtale i dag, i forbindelse med geninstallation af "my documents":
Ham: "I'm in the process of reinstalling your "my documents", do you know how many pictures you've got on that computer?"
Mig: "Well, I know it's quite a few... "(foretager en hurtig sammentaelling i hovedet. 800 fra Canadaturen sidste aar, en dag tog jeg over 200, jeg tager mindst et billede hver dag - bop bop bop...) "I reckon probably about 3,000?"
Ham: "3,000? You must be kidding - YOU'VE GOT 8,000 - E-I-G-H-T THOUSAND PICTURES!"
Mig: "oh, as many as that? (Ahemmm... saa tror da pokker computeren koerer med 1km/t, den er jo propfuld!)

Jeg har brugt hele aftenen paa at geninstallere alt det "skrammel" (det er et computerudtryk jeg har laert af min kaere mand) jeg bruger paa min computer. Jeg vender frygteligt tilbage - du ER advaret!

01 juni 2007

Reklamens mystik

I middags gik jeg ud for at finde mig noget at spise og kom ved den lejlighed omkring Liverpool Street station, hvor der, som oftest, stod "nogen" og delte "noget" ud. Denne gang fik man udleveret en brun papirspose med roed skrift. Jeg kiggede indeni og saa at der var en flaske drikkeligt, som passende kunne nydes med en sandwich, saa jeg accepterede posen. (",)


Jeg smuttede ind i Pret og koebte en sandwich og gik saa ned i St Botolph's churchyard og satte mig for at nyde min lunch. Jeg havde ikke faaet noget laesemateriale med, saa jeg kiggede lidt blandt reklamerne i min reklamepose. Der var alt fra juice til perfumeproever, sukker , solcreme, en frugtbar og adskillige kuponer og papirreklamer. Kan du gaette hvad reklamen gik ud paa?

31 maj 2007

Saa fik jeg den

Julemanden har vaeret her - og jeg er nu en iPod nano rigere!


Ih, hvor jeg glaeder mig til at komme hjem og faa pakket den ud. Der paastaas at der kan vaere 1,000 sange paa den og jeg er lige ved at tro at jeg nok skal faa den fyldt!
Jeg elsker at indpakningen er lige saa kompakt som maskinen.
Jeg snuppede chancen og snakkede lidt med leverandoeren om hvad hans firma laver og det ser ud til at hans investering i en enkelt iPod har givet pote og han faar lidt forretning ud af det.
Som vi siger her i byen: There is no such thing as a free lunch!

Aftenens invitation...

I gaar var dagen hvor vi i the Lime Street Ward club ville normalt holde vores "Annual Civic luncheon" i the Guildhall, men da the Guildhall er lukket pga modernisering maatte vi finde et andet sted at feste.

Hvor heldigt at det saa er lige praecis i aar at vores egen Alderman er Lord Mayor af the City of London - og har Mansion House til raadighed. The Civic luncheon blev derfor i aar til en "Civic Banquet", som blev afholdt i aftes paa Mansion House - og sikken en banquet det var!

Billeder og lidt flere detaljer foelger senere, naar min kaere hjemmecomputer er rimelig virusfri (joesses, hvor har jeg hoert meget om MSN i de sidste dage...) og jeg kan uploade mine knipserier.

Her er en lille forsmag paa billederne...


30 maj 2007

Lidt billeder fra morgenens gaatur

Min morgen startede som bekendt med en lidt laengere gaatur end normalt. Naermere bestemt: dobbelt saa lang!

Da jeg ankom ved Waterloo East, moedte dette syn mig. Jeg er vild med The London Eye. Det er de sejeste sevaerdighed i hele London!


Fra Waterloo station er der en underjordisk sti til the South Bank walkway og langs alle vaeggene staar der alle mulige smukke ting paa vaeggene.

Det er underligt at huske at man gaar i det der indtil for en 10 aar siden var Cardboard City. Jeg glemmer aldrig den foerste gang jeg gik igennem der. Jeg var ved at tabe baade naese og mund. Taenk sig at folk boede saadan!


Nu har vi smukke groenne planter og the London Imax cinema i stedet for papkasser med folk i!

Stamford Street er hjem til mange tv production companies og der blev flyttet kulisser fra lastbil til lastbil i stor stil denne morgen.


Som allerede tidligere naevnt tog Themsen sig virkelig godt ud i morges. Den hyggelige duft af tang sidder stadig i min naese.



Det lykkedes mig, for en enkelt gangs skyld, at gaa FORBI Tate Modern - og slet ikke gaa ind!


Jeg kunne ikke lade vaere med at fantasere om en dag ved stranden...

Wibbly Wobbly med St Pauls i baggrunden.


Shakespeares Globe theatre.


Old meets new

GULP - jeg har lige set hvad klokken er - og her sidder jeg og komponerer blogpost! Stoenni - jeg skal ud og foejte i morgen aften i det helt store skrud, saa monstro ikke jeg skulle faa mig et par timers soevn. Resten af teksten maa du droemme dig til!