Da jeg ankom til stationen i morges var der spaekket med folk. Togene saa ud til at skulle komme til tiden, saa jeg var lidt forundret, men da mit tog ankom var det saa pakket at jeg ikke kunne komme med! Det er kun sket een gang foer i de fem aar jeg har brugt den station.
Jeg vil gaette paa at toget foer mit - maaske to tog foer havde vaeret aflyst, for vi var mindst 30 personer som ikke kom med.
Oh well, skidt pyt, jeg tog bare med det naeste tog. Det gaar godt nok via Waterloo East, men det tager kun en 10 minutter laengere end det saedvanlige, saa man bliver ikke vildt meget forsinket af den grund.
Jeg stod af paa Waterloo East og gik lystigt til "Waterloo & City line" for at tage undergrunden til Bank. "The Waterloo and City line is closed due to technical problems" stod der paa et stort white board og saa maatte jeg igang med at planlaegge dagens anden alternative rute. Jeg var lige ved at blive paranoid!
Jeg kunne tage toget tilbage til London Bridge og saa enten tage et tog over broen eller gaa. Jeg regnede lidt paa hvor lang tid det ville tage og blev enig med mig selv om at det ville tage minimum en halv time til kontoret. En gaatur langs Themsen og op til kontoret beregnede jeg til 40 minutter.
Solen skinnede, temperaturen var lige tilpas til en gaatur og de fornuftige sko var spaendt paa foedderne. Der var ikke meget at overveje. Afsted med mig.
Naar man elsker at gaa lige saa meget som jeg goer - og man ogsaa er ret vild med at tage billeder, saa er saadan en morgen vandring en ren gave. Solen skinnede mellem de mange rodede skyer paa himlen og vandet i Themsen var temmelig lavt. Jeg havde saadan en lyst til at gaa nede paa stranden, men styrede dog mine lyster.
Turen op langs floden byder paa saa mange smukke syn - og saa dufter der af tang, naar det er ebbe (hedder low tide ikke saadan?). Det er NAESTEN som at gaa langs fjorden. Ok, kun naesten, men det smager altsaa lidt af fisk.
Fra the South Bank kan man rigtig se hvor meget byggeri der foregaar i the City. Det er helt utroligt hvad lidt konkurrence kan goere ved et sted. Konkurrencen kom fra Canary Wharf omraadet over de sidste 10 aar og the City har endelig indset at hvis de vil beholde deres status som verdens finanscentrum, saa maa de modernisere. Det goer de saa, hvis man skal doemme efter alle de kraner der er paa horisonten.
Jeg overvejede om jeg skulle gaa over the Wibbly Wobbly, men bestemte mig for at snuppe Southwark Bridge i stedet. Undervejs ringede jeg til en tidligere kollega, som jeg ikke havde snakket med i lang tid. Han fortalte at jeg var heldig at komme igennem til ham. Han havde haft indbrud fredag aften, men havde faaet en ny mobiltelefon i weekenden.
Han og hans kone (de er omkring 70) havde lagt i sengen, mens et par banditter var brudt ind og havde stjaalet en del af deres ting. HELDIGVIS var de ikke kommet noget til. Taenk sig hvad der kunne have sket, hvis de havde hoert og forstyrret tyvene. Stoenni!
Anyhow, mine 40 minutter holdt vand. Jeg kom kun en halv time for sent og havde 4km paa Fitbuggen da jeg naaede kontoret. Ih, hvor foeler jeg mig frisk!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar