En dag i familiens skoed - og regn...

I dag var foedselsdagsdugen paa bordet og hele den brogede bande samledes i Streatham for at spise curry and roti, drikke god vin (ikke saa meget som skyggen af en flaske Blue Nun var at skue...), snakke og diskutere til den store guldmedalje og bare grine og bare hygge os helt vildt.
Taenk sig alle de mennesker verden over der ikke taaler synet af deres svigerfamilie. Hvor har jeg ondt af dem og hvor er jeg bare selv godt gift, men jeg har sgi ogsaa helt selv valgt ham/dem!

Dagen var mindst lige saa broget som forsamlingen, altsaa rent vejrmaessigt...

I morges var der saadan almindeligt overskyet og saa begyndte det at stoevregne lidt, mens vi koerte mod Streatham.

Pludselig stod regnen bare ned i laarfede straaler. GULP, hvor det regnede. Jeg truede med at koere ind til siden, indtil det holdt op, men jeg turde ikke, for jeg var overbevist om vi ville blive torpederet, da vi kun lige kunne skimte bilen foran os og knap kunne se siden af vejen. Det skal lige naevnes at vejene i Sarf London er smallere end dem i Skive! Sigtbarheden var bare lig nul.

Anyhow, vi sneglede os frem ved omkring 12mph og endelig fik regnen en ende, men hold fast for nogle soeer der var paa vejen. Flere steder maatte trafikken holde tilbage for modgaaende trafik, fordi vandet var saa dybt i siderne af vejene at vi maatte skiftes til at koere i midten. Afloebene kunne slet ikke foelge med, men desvaerre tror jeg ikke haven faar meget gavn af det, da jorden er haard som sten og vandet bare loeber af.

Jeg saa et kaempe stort car boot sale kort tid foer det begyndte at regne. Joesses, hvor alle deres ting maa vaere blevet sjaskvaade. Regnen kom saa pludseligt, at de helt sikkert ikke ville have haft tid at pakke deres grej vaek!

Da vi naaede frem til Streatham skinnede solen fra en blaa himmel. Vi havde daekket omkring 5 miles! Det gode vejr fortsatte resten af aftenen, men i morgen skulle der vidst komme mere af det samme!

Maaske vi skal vende tilbage til det gode gamle britiske uforudsigelige vejr som vi kender og elsker, men naesten har glemt efter de sidste par aars toerke?

P.S...
Et enkelt familiemedlem havde for travlt med andre arrangementer til at komme og spise med os og bad om at faa en madpakke med hjem. Teksten under billedet han fik tilsendt per text: "Your dinner, Sir"... Toeserne syntes jeg var grov!