22 april 2007

Endelig fik jeg det gjort

Plaenen var ikke blevet klippet siden den 11. Marts, grundet sygehusophold og hvad ved jeg, saa i dag maatte jeg have roejserne frem. Man kan ikke sige andet end den VIRKELIG traengte til det, joesses, det lignede mere en mark end en plaene!

Patienten var bare saa daarlig over at sidde inde og kigge paa og proevede ihaerdigt at finde paa noget at lave. Jeg fik ham strammet an med en skammel i koekkenet, saa kunne han flikke nogle meat balls sammen til stegning, naar jeg kom ind.
Det gik helt godt - de smagte fantastisk!
Plaenen blev ikke helt saa nydelig som jeg gerne ville have den. Jeg blev noedt til at klippe den to gange, bare for at faa den til at se rimelig ud! ALDRIG skal der gaa 6 uger igen mellem plaeneklipningerne!


Heldigvis var der meget andet smukt at kigge paa i haven. Paeretraet har allerede sat den foerste paere og jordbaerplanterne staar i blomst. Jeg kunne slet ikke dy mig for at snuppe billedferingsapparatet med ud med plaeneklipperen.
Hun: "Pooh - it smells of ræv!"
Han: "Of røv?"
Hun: "No, of ræv, you torsk!"
Han: "Oh, you mean a ræøv!"
Hun: "Yeah, something along those lines!"


Fede perler


Baade perlerne og aesken er importeret fra den lysegroenne. Jeg er vild med begge dele - og hoestede stor ros for perlerne i gaar; isaer da jeg fortalte hvor gigtkrogede fingrene er paa hende der har lavet dem! Fingrene er heldigvis ikke spor gigtkrogede paa hende der lavede den fede aeske, eller i hvert fald smukkeserede den. Tak min egen.

Hvor gammel er det nu du bliver?

Vejret i gaar var saa fint saa fint, at man skulle tro nogen fyldte aar...

Vi var inviteret til 79-aars foedselsdag hos Daffers, som vidst har fyldt 79 i omkring de sidste 3-4 aar i traek... Naeste aar holder vi altsaa 80-aars foedselsdag, uanset hvor gammel hun paastaar at blive!

Vi skulle moedes paa "The White Bear" i Fickleshole. Det er en rigtig gammel landevejspub, fra det 16. aarhundrede, som siges at huse to spoegelser - no less!
Vi blev introduceret til "The White Bear" for en 4-5 aar siden og har siden kommet der saa tit som muligt. Stedet hvor det ligger er smukt, maden er rigtig god og saa er der en rigtig hyggelig stemning inde - og et dejligt stort udendoersareal, med masser af siddepladser. I gaar sad vi indenfor, trods det gode vejr, men man bliver noedt til at tage lidt hensyn til foedselaren og hendes helbred!
Desvaerre havde jeg ikke megen tid til at tage billeder i nabolaget, men en dag, naar patienten har to ben igen, tager jeg derned med mit kamera og tager ca. en million billeder!
Vi fik en rigtig laekker lunch. Min bestod af fiskefrikadeller med chips og salat og rundt om bordet saa jeg alt fra lasagne til lammekotelletter, fiskepie og hunter's chicken.
Maden er traditionel engelsk mad og skuffer aldrig. Dessertmenuen er lang og laekker og bestaar ogsaa af traditionelle engelske deserter som "bread and butter pudding" og "spotted dick". Jeg snupped et stykke cheesecake med friske jordbaer. Uhmmm...
Vi er lidt af en forsamling, naar vi saadan tropper op. Vi var bare 8 personer, som spanner over en 3-4 generationer (aldersforskellen ligger mellem 12 og 79) og ikke mindre end seks nationaliteter - og trods alt gaar snakken over stok og sten og vi griner og driller som vi var en flok unger fra sjette klasse.
Yngste og aeldste medlem af flokken skaendes som et soeskendepar, da yngste mener aeldste mobber ham.
Efter lunchen tog vi hjem til the Ismails og fik kaffe i haven. Snart indloeb der adskillige sms'er om at Danmark havde faaet en lille prinsesse. Sikken en fin dag at blive foedt paa. Jeg stemmer paa hun skal hedde Lizzie Irene, da hun deler foedselsdag med dronningen og furien, men hun ender vel som en Margrethe Henrietta Ingrid et eller andet, som der spaas.
Kattene noed det fede vejr og solede sig og gjorde sig laekre for alle at se.
Da der blev for koldt at sidde uden for, rykkede vi ind og spillede "lah-di-dah". Det er et spil opfundet af foedselaren, som, som hun selv siger, "brings out the best in people", med andre ord er det noget de der kan lide konkurrence virkelig kan hidse sig op over. Det er UMULIGT at forklare spillet her, men hold fast hvor er det morsomt.
Vi tullede rundt og hyggede os hele dagen og gik og fik lavet lidt mad til aften. Det var bare saa hyggeligt, for alle sad i smaa grupper rundt om i huset og bevaegede sig fra samtale til samtale.
Ved ellevetiden koerte vi foedselaren hjem og klokken endte med at blive langt over midnat inden patienten og jeg vendte snuden hjem og i seng!

21 april 2007

Solnedgang

Saa smuk var solnedgangen over Sarf London i aftes. Jeg kunne slet ikke faa min billedfering grebet i hold!

20 april 2007

Garnfarvning med Kool-Aid

Paa Sylvia's blog har jeg laert at man kan farve garn med Kool-Aid - og jeg er bidt!

Saa bidt er jeg at jeg netop har bestilt en denne kaempe sending saftevandspulver, som jeg naturligvis ikke vil drikke, men bruge til at farve med.

Instrukserne kan man blandt andet finde paa dette link. Kool-Aids hjemmeside giver flere forskellige link til folk der bruger deres product til at farve garn med.

Taenk sig at folk frivilligt haelder den slags i deres tarmsystem! Det er rene kemikalier og har aldrig vaeret i naerheden af et stykke frugt.

Det minder mig om noget afskyeligt pulversaftevand vi fik da vi var boern. Dengang var det naturligvis ikke afskyeligt, men himmelsk, men joesses hvor kan det ikke have vaeret ret godt for us. Gad vide hvad det hed? Vi syntes mor var verdens bedste, naar vi fik lov at faa det. GULP!

Naa ikke?




Jeg havde lige en halv times tid til overs inden jeg skulle ud ad doeren, som jeg troede jeg skulle bruge paa at finde ud af hvad der roerer sig i min blogverden - aabenbart ikke!
Oh well, saa kommer jeg det tidligere hjemmefra!

Endelig blev der tid til en tur

Jeg har simpelthen haft saa travlt paa det sidste, at jeg ikke har haft tid til rigtig at gaa i min frokostpause. Jeg elsker at gaa - og isaer at gaa paa opdagelse i the City, for der er bare saa meget at se.

Det fik jeg raadet bod paa i gaar, hvor jeg snuppede en tur paa knap 5km. Dejligt!

Gaarsdagens lunch time vandring startede ad London Wall, som er lidt for larmende og osende for en gaatur, men den leder til saa mange skoenne steder at jeg baerer over med det.



Vejret var, som lovet, helt fantastisk. Der var minimum 21 grader, maaske lidt mere. Der sad folk ude over alt. De fleste havde sparket skoene af og loesnet slipset og sad og gumlede paa en sandwich og laeste en avis, mens de noed det gode vejr.
Fra London Wall drejede jeg ned gennem Noble Street til St Paul's. Der foregaar saa meget byggeri i the City og jeg var lige ved at tro at jeg ikke kunne komme igennem, men der var heldigvis aabent for folk til fods. Jeg kunne naturligvis vaere gaaet en anden vej, men nu var det lige den rute jeg havde udset mig.
The City staar i blomst, saa det er en fryd og jeg fik et par overraskelser under vejs, da jeg f.eks. fik oeje paa at Rhododendronen var i blomst ved St Paul's. De plejer foerst at blomstre i Maj, saa de er virkelig tideligt ude.
Ved St Paul's var der simpelthen pakket med turister. Hvor heldigt for dem at de komme lige som vejret arter sig og London viser sig fra sin aller paeneste side.
Jeg ville gaa ned over the Wibbly Wobbly bridge, men stoppede lige og koebte en sandwich foerst. Jeg er jo netop ikke turist og har derfor den fordel at vide at sandwich-handlen er meget bedre paa den nordlige side af floden!
Sandwichen skulle dog indtages paa the South Bank; uden for the Tate Modern, som jeg desvaerre ikke hade tid at besoege paa indersiden.
Wibbly Wobbly var travl som altid. Broen, the Tate Modern og the London Eye har bragt turismen paa the South Bank. Det er saa dejligt at se. Der var saa oede og forladt indtil for knap 10 aar siden og nu er det et af de skoenneste steder i London! Om aftenen vrimler det med mennesker hele vejen fra Tower Bridge til Westminster bridge og der er saa mange skoenne steder man kan stoppe og faa en lille drink eller noget at spise.
Shakespeares Globe staar lige ved siden af the Tate Modern. Der er ingen tvivl om den har faaet mange flere besoegende siden Tate Modern og the Wibbly Wobbly er kommet til. Nu vi har broen er det lykkedes at lokke turisterne til Sarf London; et sted hvor de tidligere ikke ville droemme om at besoege - og sikkert fik at vide af deres guide at der ikke var noget at se.
Pludselig var klokken blevet mange, saa jeg smuttede over Southwark Bridge, op forbi Mansion House og the Bank of England, tilbage til min pind.
Jeg fik lavet saa meget i gaar eftermiddags. Jeg er sikker paa der er en forbindelse!

19 april 2007

Turplanlaegning

Jeg har rigeligt at se til, men sidder og droemmer om hvor jeg kan gaa hen paa min lunch time vandring i dag. Jeg har nemlig ingen planer og vejret arter sig helt fantastisk!
Monstro ikke jeg kan finde paa en rute som jeg ikke har proevet foer? Maaske skulle jeg gaa ned til St Pauls og gaa et smut over the Wibbly Wobbly?
Hmmm... jeg har et par timer til at bestemme mig, saa jeg naar det nok, det hele!

Et par hoens jeg moedte paa min vej.

Det er godt nok laenge siden jeg har haft tid til en ordentlig lunch time vandring, men i dag da jeg var paa vej til kontoret fra et moede snuppede jeg mig lige en lille omvej. Man skal da have flaesket roert lidt engang i mellem.

Turen gik ind om Leadenhall Market, som byder paa nogle virkelig laekre forretninger.

Jeg tillod mig at snuse lidt i forretningerne i et lille kvarters tid, inden jeg skulle have den alvorlige hat paa igen.

Mit frikvarter gik alt for hurtigt, men jeg gik der fra med et smil paa laeben - og et billede i kassen!

Jeg kunne da slet ikke staa for denne skoenne foraarspraegede vinduesudstilling i en af forretningerne.

I mit naeste liv tror jeg jeg vil vaere vinduesudsmykker; saa kan jeg sidde og fedte med papier mache - og blive betalt for det!

17 april 2007

Gaaaab...

Jeg havde meldt mig og et par kolleger paa et seminar, som skulle holdes i formiddags. Der var materiale nok til en time - vi var der i tre stive klokketimer.
Det sjoveste af det hele var at mine kolleger synes det var ih saa aah saa interessant og var rigtig glade for jeg havde insisteret paa de skulle komme med. Jeg fortalte ikke dem hvor taet jeg var paa at falde i soevn!