Fine fremmede

The Mall og omraadet omkring Buckingham Palace har staaet paa den anden ende i de sidste par uger, med forberedelser til at modtage fine fremmede.

Dronningen boed den Mexikanske president og hans kone velkommen til et tredages statsbesoeg i dag og det blev naturligvis gjort med maner - altsaa guldkaret og hvad ved jeg, kunne vi se paa nyhederne her til aften. Desvaerre havde jeg et moede lige da karetturen skulle finde sted, men jeg smuttede lige en lille tur op for at se flagalleen i min middagspause.

Paa tilbageturen gik jeg ind gennem St James's Park, hvor en kone stod og haandfodrede svaner og gaes. Jeg var lige ved at faa hjertekvababbelse bare da jeg hoerte svanen slaa med vingerne og var ikke specielt fristet til at saette min haand ned til dens naeb!

Solen skinnede gennem de mangefarvede og regntunge marts-skyer og gav dejlige glimt i alle de udsprungne paaskeliljer. Jeg havde lyst til at plukke dem allesammen, men naerede mig. :)

Jeg naaede tilbage paa kontoret uden at blive vaad! Jeg haaber paa vejret holder sig paa maatten indtil mandag, for i morgen faar vi nemlig endnu finere besoeg i London. Jeg gad vide om dronningen saetter Dannebrog op og saetter guldkareten ind i anledningen af far og mors ankomst. :)

Et historisk oejeblik

I sommeren 1989 flyttede jeg til London. Det er efterhaanden snart 25 aar siden og der er sket rigtig meget paa den tid - ikke bare paa det personlige plan, saa sandelig ogsaa paa et internationalt plan.

Da jeg havde boet her i ni maaneder begyndte en kaempe konflikt med IRA - ja, konflikten var naturligvis gammel og jeg ved faktisk ikke hvad gjorde at konflikten blev trappet op paa lige det tidspunkt, men det gjorde den - og det sagde BANG! Det tog faktisk overraskende kort tid at vaenne sig til at bo i en konfliktsituation, hvor bomberne kunne ramme hvor det skulle vaere, naar det skulle vaere. Jeg maerkede naturligvis kun bomberne i London, men IRA var jo ikke alene om konflikten - it takes two to tango...

I gaar havde jeg lejlighed til at overvaere et lille stykke verdenshistorie; et stykke verdenshistorie som jeg har oensket mig at se i mange aar. Lidt over middag gik jeg ned til Downing Street og strammede mig an sammen med alle turisterne.

Jeg stod og holdt oeje med den hoeje betjent i billedet her, for det var hurtigt klart at han var bossen. "Jamen, jeg har slet ikke faaet at vide de er koert' sagde han til en anden betjent og saa blev vi hunset ud til siderne, mens der blev floejtet hoejt i betjentenes floejter.

Fem outriders (motorcykelbetjente?) dukkede op, skarpt forfulgt af den Irske President Higgins og en flok sikkerhedsvogne. President Higgins er paa statsbesoeg, som den foerste Irske president nogensiden. Processen startede for et par aar siden, da dronningen foretog sit foerste statsbesoeg i den Irske Republic og nu har hun saa et returbesoeg her til lands.

Jeg fyrede et par billeder af, da folk begyndte at stroemme ud af bilerne og se lige hvem jeg fangede...

Jeps, hvis man zoomer ind kan man se Statsminister Cameron og President Higgins give haand! Jeg er simpelthen saa glad for det endelig er lykkedes. Det er maaske svaert at forestille sig hvor meget saadan noget betyder, hvis man ikke selv har levet igennem den tid, men jeg lover det er stort!

Da jeg gik tilbage op mod Trafalgar Square foelte jeg naesten som om jeg svaevede lidt over fortovet.   Det var helt klart at mange af de turister der stod ved Downing Street slet ikke havde nogen anelse om hvad de lige havde overvaeret, men vi var et par stykker, der gav hinanden et vidende nik og et kaempe smil.

Fred tager tid - men det er vaerd at vente paa!