Nostalgi for alle pengene

Bag vores hus ligger den en lille skole. Boernene der gaar der er vidst op til 11 aar og der er ikke mange af dem. Jeg glemmer for det meste at skolen eksisterer, da jeg aldrig er hjemme naar boernene er der og lige praecis skolepladser er ikke noget der optager os meget i disse dage.

Da jeg kiggede ud over sportspladsen i dag blev jeg sgi da helt nostalgisk. Det var al den frydefulde hvin og kalden der fik mig til at kigge og saa saa jeg en scene fra min egen skoletid. Vi havde ogsaa saadan en gigantisk sportsplads at boltre os paa og naar der var sne havde vi lov til at lave snemaend, glidebaner og sneboldkampe paa sportspladsen, mens gaarden var helle for de der ikke ville slaas i sne.

Hold da helt fast, hvor har vi brugt mange frikvarterer paa sportspladsen og hvor havde vi det bare skaegt, naar der var sne. Vi var ikke til at drive ind fra frikvartererne og naar vi endelig fandt ind var der kamp om radiatorerne, saa vanterne kunne naa at blive toerre til naeste frikvarter. Middagspausen var isaer fed, for da havde vi, saa vidt jeg husker, en halv time fri. Vi kunne spise madpakken paa ingen tid og saa ud og boltre. Det tror da pokker jeg er vild med sne!

De her fire smaa piger fangede mit oeje. De var ved at bygge en snemand og legede langt vaek fra de andre boern. Det skulle ikke gaa saa vildt for sig. Saa mange skoler i London og i resten af landet er lukkede paa grund af sneen, men her i nabolaget er de aabenbart ikke saa sarte. Skoent at se, for engelske boern har ry for kun at kunne lege i varmt og solrigt vejr. Det har nu aldrig vaeret tilfaeldet hvor jeg bor, men jeg har hoert mange danskere sige det, saa de maa jo lege ude mindre end danske boern. Vores egne og deres legekammerater har altid leget meget ude og i skolen var de ude i hvert frikvarter, for det sagde skoleinspektoeren de skulle - altsaa med mindre vejret var direkte farligt. Saadan husker jeg det nu ogsaa fra da jeg gik i skole, men hvad ved jeg?

Nostalgi!

Nogen snakker om Windows Vista paa Facebook, mens vi sidder mindes Windows 3.11. SUK, hvor jeg bare savnede "file manager" da jeg fik Windows 95 trukket ned over hovedet.

Billedet har jeg laant her fra.

Min elskede mener det var et rigtigt "multi-tasking tool". Man kunne naa at snuppe opvasken og stoevsuge hele hytten inden programmet loadede. Jep - det var i de gode gamle dage!

Alternativt?

Vi havde egentlig planlagt en gaatur langs Themsen i mandags, men grundet vejret besluttede vi os for at udsaette det til en anden dag, og drog i stedet til "Mind Body & Spirit Festival" at the Royal Horticultural Hall i Westminster.

Hallen ligger i Victoria og vi koerte lidt en alternativ vej der op, da vi havde lyst til at se lidt andet end det saedvanlige og jeg havde lyst til lidt af en nostalgituren. I Victoria er der en masse gamle lejligheder, som sikkert burde rives ned og starte igen, men jeg synes der er saa hyggeligt. Der ligger et ocean af vaskerier og fluks var jeg tilbage i min ungkarletid. Joesses, hvor jeg kan fortaelle historier der ikke er til at stikke, naar det kommer til vaskerier, men de faar vente til en anden god gang.

Vi parkerede lige rundt om hjoernet fra Hallen, lige uden for the Regency Cafe, som desvaerre var lukket. Er den ikke bare skoen? Den minder mig om det dersens Amerikanske billede af et par folk paa en cafe, en sen aften eller tidlig morgen. Pludselig kan jeg ikke komme i tanker om navnet paa kunstneren; han er ellers en yndlings!

Hallen er en smuk gammel art deco bygning. En stil jeg er helt vild med og som er den samme periode vores eget hus er fra.

Det var lidt svaert at se den smukke hall inden i, grundet alle boderne. Jeg ville elske at se hallen daekket op til 20er party. Naar jeg fylder 60 lejer jeg sgu hallen (ahemmm... jeg bliver lige millionaer i mellemtiden!) og bringer den 100 aar tilbage i tiden. Saa vil jeg holde Charleston party!

Man kan lige ane de flotte firkatede lamper i loftet og skoent billedet er ringe giver det vidst en rimelig fornemmelse af hvad det er for et stort skrummel af en hall, med hoejt til loftet.

I denne weekend var der hoejt til loftet i mere end en forstand. Som min elskede sagde, saa var hallen fuld af WEIRDOS! LOL - staa-paa-hovedet-yoga-massage-terapi-fyren og hans patient var i den helt almindelige ende af dem vi stoedte paa og vi var paa en eller anden mystisk maade draget til de vidunderlige mennesker. "De er saa afslappede" sagde Lloyd og indsaa saa hvad det var han havde sagt. Hvis folkene til saadan en festival ikke var afslappede, hvor i alverden ville de saa vaere det? Anyhow, da vi havde faaet koebt den FOODPROCESSOR vi var koert efter fik vi os endelig loesrevet fra mystikkens paradis.

Vi var ikke helt parate til at koere hjem, saa vi tog videre paa nostalgituren. Jeg gav retninger og Lloyd koerte og pludselig holdt vi uden for huset i Upper Park Road, hvor jeg boede i sommeren af 1989. Det blev ikke til et laengere ophold, for der var simpelthen saa snusket, at uanset hvor meget vi skrubbede og skurede saa havde vi knap lyst til at gaa paa gulvtaeppet med sko paa! Huset var fedt, ret alternativt (more weirdos!) og joesses, hvor ville jeg gerne have ejet det, men ehmmm... det var det med den million!

Vi koerte hjem over London Bridge i styrtendes regn. Joesses, hvor det bare regnede og det bliver efter sigende ved lidt endnu!