Foer jul opdagede jeg at the Finnish Institute havde et lille julemarked, hvor de lovede alskens julegodter til salg - inclusiv saltlakrids og saadan et tilbud kan man jo ikke sige nej til...
I min middagspause travede jeg op til instituttet, hvor der, meget hjaelpsomt, var stillet et skilt op for at vise vej… Jeg toer ikke taenke paa hvordan i alverden finske vejskilte ser ud!
Saltlakrids var der ingenting af, men i stedet fik jeg oeje paa disse smaa rugbroedsboller og snuppede lige en pose med i tasken. Ruispala kaldes de og for hulen, hvor er de gode! Jeg gik fluks paa nettet for at finde en passende opskrift, for jeg har simpelthen ikke en fryser stor til at koebe et aars forbrug.
Jeg fandt en opskrift, som godt nok paastod broedene var russiske, men hvis nu vi lader vaere med at fortaelle finnerne det, saa gaar det nok endda. I helsekostforretningen opdrev jeg en pose rugmel, som ikke er noget man ser saa meget her til lands.
I opskriften stod der man skulle bruge enten melasse eller honning. Jeg var i tankerne fluks tilbage til sommerferierne hos min moster og onkel, som havde kalve. Jeg elskede duften naar kalvene fik melasse, ergo skulle der melasse i mit broed. :)
Dejen er noget klistret stads, men taget i betragtning at det var mit foerste forsoeg, saa var jeg egentlig meget tilfreds med de klatter der blev sat til haevning.
Broedene blev lidt lysere end jeg havde haabet, men nu har jeg fundet hvor jeg kan faa noget moerkt rugmel, saa monstro ikke madpakken er sikret? Jeg glaeder mig allerede. :)
