Skal vi koere en tur?

Min elskede koerte ned for at hente David i morges og paa vejen hjem igen ringede han for at bede mig blive klar til en lille koeretur. David er ikke altid lige saa gode venner med saeben som min elskede kunne taenke sig, men i dag havde han aabenbart gjort sig umage og det skulle beloennes. David ved ikke noget bedre end at komme ud og koere med sin elskede faetter, saa det var den perfekte beloenning.

Vi satte os til rette i bilen og lod David bestemme hvor vi skulle koere hen. Det er sommetider lidt tilfaeldigt hvad kommer ud af munden paa ham, men denne gang fik han en helt genial ide; han foreslog vi skulle koere til Margate. Jeg taenkte lidt og blev enig med mig selv om at der havde jeg da vidst aldrig vaeret foer, saa hvorfor ikke? Navigatoren blev programmeret og saa begav vi os ud i det smukke foraarsvejr.
Vi har altid vores "English Heritage" bog liggende i bilen, saa jeg greb den fluks, for at finde ud af hvad der er i Margate og omraade, for det eneste jeg kender Margate for er den fine badestrand og lige praecis i dag havde jeg ikke faaet mine badebukser med! :)

Jeg fandt den rigtige side i bogen og fandt se et sted som laa helt ned til vandet. Det vil sige en undskyldning for at goere holdt helt nede ved vandet... Der skulle ikke megen overtalelse til og inden laenge holdt vi ved the King Ethelbert Inn, som ligger lige ved Reculver Towers and Roman Fort. Vi sted ud af bilen og opdagede hurtigt at bilen havde ret, da den paastod haardnakket at det kun var 2.5 grader udenfor. JOESSES, vinden var bidende! Jeg havde ikke faaet min hat med, men havde et lille toerklaede om halsen, som hurtigt blev bundet om hovedet, som vi gjorde det i 70erne og saa var jeg klar til at gaa paa eventyr langs vandet.

The Reculver ligger helt ude paa skraenten og jeg har laest mig frem til at meget af stedet allerede er faldet i havet, men heldigvis staar der lidt tilbage til nysgerrige turister som mig. Der stod paa et skilt nede ved strandpromenaden at vandet lige uden for Reculver var hvor de beroemte "bouncing bombs", som nok er bedst kendt fra filmen "the Dam Busters", blev testet. Sikke noget at vaere beroemt for!

Vi var kun naaet et lille stykke hen ad strandpromenaden, foer maendene gav op mod kulden og gik tilbage til bilen. Jeg er nok saa haardfoer som de to og paa mirakuloes vis havde jeg faaet en jakke paa, som kunne holde den bidende oestenvind ude. Der var ikke mange folk ude, men jeg moedte dog flere smaa grupper folk, som var ude og faa blaest spindelvaevene ud af haaret. Jeg tror man skal vaere vokset op ved vandet, for rigtig at saette pris paa saadan en gennemblaesning - og jeg elsker det!

Jeg kunne have gaaet 20 km langs med den strand, hvis det skulle vaere, men man skulle godt nok ikke staa stille laenge, foer det blev retinderligt koldt! Jeg ville elske at komme der igen i varmere vejr. Hele omraadet er spaekket med feriehjem, saa det skulle ikke vaere et problem at finde et sted at vaere, men jeg kan forestille mig det skal bestilles i god tid, for det er garanteret et populaert feriemaal med de omgivelser.

Der er ikke meget tilbage af den gamle kirke, som stammer fra det tolvte aarhundrede, men det der staar tilbage staar bare saa flot paa toppen af bakken og troner over en tid der svandt. Det er sjovt at taenke paa at kirken hvor jeg selv er doebt er fra den samme tid som denne, men stadig er i brug.

Jeg gaar ud vindeshvaelvningerne er tidssvarende til det 12. aarhundrede, de ligner i hvert fald dem de har i Fur kirke. Det kan vaere Gutchi, Agi og Attes byggefirma ogsaa naaede til Nordkents kyst og bare havde den ene vinduesrammeform?

Stenene der er brugt til at bygge Reculverkirken er virkelig varierede og lige det med forbandt var vidst ikke opfundet paa det tidspunkt, hvis det var, saaa var det i hvert fald "kryds og tvaers forbandt"! Der var nok ikke Gutchi, Agi og Attes byggefirma der stod for opfoerslen alligevel. :)


Da jeg fik mig loesrevet fra strandpromenaden koerte vi tilbage op paa hovedvejen og videre til kystbyen Margate. Margate er en af de mange kystbyer som Londoners flokkes til om sommeren. I dag var der motorcrossraes paa stranden, paa saadan nogle smaa firhjulede crossere. Der var bygget en ordentlig sandbane med bakker og sving og hvad ved jeg. Saadan ca den halve befolkning stod og froes langs vejen. Jeg kan ikke forestille mig der foregaar en hel masse saadan et sted paa denne tid af aaret og saa maa man jo udnytte de ting der sker uden at stedet er overrendt af Londoners.

Byen ser meget forsoemt ud og jeg var ikke meget fristet til at blive der laenge. Faktisk var det et sted bedst set gennem bagruden. I gaden paa billedet ovenover var der banket forskallingsbraedder for vinduerne paa saadan ca. hvert andet hus. Gennemsnitsprisen paa et hus er over £200,000, men det ser ud til den er for nedadgaaende, for husene staar til salg i omkring seks maaneder, foer de bliver solgt. Det er synd og skam, for det kunne vaere saadan et dejligt sted. Maaske det ser bedre ud om sommeren?

Klokken var efterhaanden blevet mange, saa vi vendte naesen hjemad. Jeg skulle jo have brygget noget aftensmad inden David skulle hjem og han er, som bekendt, ikke glad for at vente paa maden! Han overlevede endnu engang den truende sultedoed og var en glad og maet mand, da han blev koert hjem igen i aften. Hvor er jeg glad for vi kom afsted.