Noget af det jeg elsker ved at bo i en stor by er at man for det meste kan vaere fuldstaendig anonym. Ingen bekymrer sig om om ens toej er gammelt eller nyt, ingen blander sig i om man staar tidligt eller sent op, om man gaar i kirke, moske, tempel eller ej og i det hele taget kan man leve som det passer en, uden indblanding fra anden side.
Et af de stoerste problemer ved at bo i en stor by er at man for det meste kan vaere fuldstaendig anonym! Det kan let foeles som om ingen bekymrer sig om om man lever eller om man doer, isaer hvis man ikke er heldig nok at have ens familie ved haanden.
En af mine veninder har en veninde, der flyttede til Dublin for nogle aar siden sammen med sin mand. De fik en lille dreng og alt aandede fred og idyl - eller gjorde det? Det viser sig at Esra var ufatteligt ensom og nu er hun forsvundet. Hun har nu vaeret meldt savnet i en uge. Familien frygter det vaerste og min venindes hjerte haenger i laser. Vi haaber paa positivt nyt og det snarest. Oev, hvor er det synd!
