Ud og se

En af mine veninder er opvokset i Paris i en stor del af hendes barndom og meget af hendes familie bor der endnu. Naar boernene har skoleferie rejser de til Paris og bliver passet hos hos deres moster og onkel, af deres elskede "papaw" (bedstemor) og moster.

Vi har laenge haft en staaende invitation til at besoege familien i Paris og i torsdags satte vi endelig kursen direktion Paris for at tilbringe det meste af paasken der. Vi var liiige ved at komme lidt sent afsted, da vi havde husket afrejsetidspunktet forskelligt, men da vi naaede til the Eurotunnel var der ingen ko paa isen.

Eurotunnel er simpelthen en genial opfindelse! Det er saa lynhurtigt og nemt lige at smutte en tur til Frankrig og saa er det ikke engang dyrt. Paa et tidspunkt havde de £10 dagreturbilletter og vi plejede tit at koere et smut til Boulogne-sur-mer et smut en loerdag eller soendag og faa frokost og koebe lidt vin paa hjemturen. Alletiders udflugt!

Vanen tro drejede vi syd af A16 mod Boulogne. Vi kunne lige saa godt vaere koert mod Lille, men nu var det lige A16 vi var kommet paa, saa vi koerte den vej. Vi blev enige om at nu vi var koert den vej kunne vi lige saa godt tage lejligheden til at snuppe lidt frokost i Le Touquet, som vi for mange aar siden opdagede ved et tilfaelde paa en af vores Boulogne ture.

Byen er vidunderlig og jeg kunne sagtens have mig et lille sommerhus der. Ikke noget stort og flot, bare noget taet ved vandet. Vi fik en laekker frokost, som i mit tilfaelde bestod af en ordentlig balje muslinger.

Jeg lod de andre om at betale regningen og skyndte mig at loebe ned til vandet, som jeg dog ikke kunne roere, da der var en utrolig masse skum, der laa og gjorde stranden levende. Der var godt nok koldt, men jeg ville nu gerne have roert ved vandet alligevel.

Vi skulle videre i teksten og koerte ind i landet over alle de kaempe og flotte marker, der udgoer det meste af landskabet til Paris. Hold da helt fast, hvor landmanden kom op i mig. De andre mener jeg er en bonderoev, men det goer da heldigvis ikke ondt!

Stod et til mig alene, saa var vi stoppet for at tage nogle billeder og gaa en tur, men det gjorde det ikke, saa jeg "noejedes" med de billeder jeg kunne snuppe ud af vinduerne.

Da vi naaede smaa 100km nord for Paris begyndte telefonerne at bippe. Der var nogen der gerne ville hoere om ikke snart vi var ved at vaere ved vejs ende. Der var ikke alverdens trafik, saa vi mente nok snart vi kunne naa frem.

WRONG!!! Da vi naaede til Paris var der naermest kaos! Guderne maa vide hvad de havde gang i, men det saa alvorligt ud. De sidste 50km tog os omkring to en halv time. Der var ikke saa meget at goere ved sagen, skoent vores navigationssystem blev ved med at finde paa fikse ideer til hvordan vi kunne tage alternative ruter. Lige lidt hjalp det!

At vejkortene til tider ser ud som om et barn har haft gang i en roed tus hjalp ikke, men i det mindste naaede vi endelig frem til Ponte D'Ivry, som var den kritiske indre ringvejsbro vi skulle over, for endelig at kunne dreje ind i familiens indkoersel. Ivry-sur-Seine er vel efter en by paa Paris' stoerrelse en forstad, men efter Londonske maaleforhold er det "inner city", da det bare ligger omkring 5km fra centrum.

Vi var godt sultne, da vi endelig naaede frem flere timer senere end forventet. Da vi lige havde faaet tisset af koerte vil til den naermeste Vietnamesiske restaurant, for at faa noget at spise. Orientalske restauranter er ikke svaere at finde, da familien bor i Chinatown - og sikken et udvalg! Jeg vil lige indskyde at det altsaa IKKE er vores bil, der er parkeret paa billedet her. LOL - de parkerer altsaa som de bedst kan i Paris!