Et studie i orange!

Endelig blev det bank holiday weekend og traditionen tro, var det paa tide at komme lidt i haven. 

Bag vores have er der kolonihaver; ikke med saadan nogle miniature sommerhuse, som dem man har i Danmark, men rigtige kolonihaver, med groentsagsbede, baer og maaske et enkelt bistade eller to.

Vi har en (lidt laengere oppe end os) nabo, som har en hulens efeu, som mener den skal gro i garagens tagrende og op over garagetaget og det er vi ikke helt enige i. Ergo var min elskede i dag et smut i kolonihaverne, for at faa styr paa efeuen fra den vinkel. Seks store sorte saekke blev fyldt, saa nu varer det forhaabentlig lidt inden vi skal igang med haeksaksen igen.

Jeg skulle egentlig have vaeret i havetoejet selv, men min elskedes kammerat kom og hjalp til og saa mente de nok jeg kunne vaere oppasser med drinks og mad. Som sagt, saa gjort. Vores David er her paa 'ferie' i denne weekend, saa han og jeg stod for det huslige indslag. Vi var et smut nede og handle og saa lavede jeg mad, mens han daekkede bord. En god arbejdsfordeling, hvis du spoerger den unge mand.

Mens vi var ned og handle, fik maendene aabnet for stakitmalingen og gik igang. Jeg var lige ved at faa et tilfaelde, da jeg saa kuloeren. Paa daasen stod der 'woodland brown', paa en baggrund der ca er samme farve som til hoejre i billedet. Det viser sig, at malingen kun er saa orange mens den toerrer - det skulle blive bedre i morgen.

Allerede da det havde toerret lidt blev jeg mere rolig. Jeg elsker alle farver, men ikke paa mit stakit; det skal bare ikke vaere orange, men brunt!

De Californiske valmuer laengere oppe og de almindelige valmuer paa billedet her maa vaere lige saa orange som de vil, for de er bae saa smukke - og blomster... Haven er gaaet helt agurk i aar. Roserne blomstrer, som var de betalt for det og graesset gror saadan ungefahr 10cm om dagen. Endelig begynder det hele at naa en stoerrelse saa det ser ud som om det staar der med vilje.

Forleden var min meget groenfingrede svigerinde her og hun kommenterede hvor paen haven ude foran er blevet. Jeg strakte lige ryggen en ekstra gang og blev lige saa stolt, som denne lille delikate blomst - 'Pride of London' hedder den og det var praecis saadan jeg havde det efter de rosende ord. :)

Paa afveje

Et eller andet sted, jeg har siden glemt hvor, laeste jeg om et sted jeg aldrig havde hoert om foer! Der er saa meget jeg aldrig har hoert om foer, men lige praecis det her var jeg lidt overrasket over.

Stedet ligger saadan ca paa vejen mellem os og Stansted lufthavn, hvor vi kommer en hel del. Tilfaeldigvis havde vi et aerinde i Stansted for et par uger siden, saa vi lagde vejen omkring Greensted kirke, St Andrews paa hjemvejen.

Kirken er lillebitte og meget gammel. Det siges den er den aeldste overlevende traekirke i verden og at den er 1200 aar gammel. Jeg fatter bare ikke at jeg aldrig har hoert om den foer, men nu har vi vaeret der og den er helt sikkert et besoeg vaerd. :)

Vi var heldige nok at kirken stod aaben og for det ikke skal vaere loegn var der overtraekssko i vaabenhuset til brug, hvis man havde blaevrede sko. Vi kunne naturligvis ikke dy os for at gaa indenfor og kommer du forbi, vil jeg foreslaa du goer det samme.

Jeg vil skyde paa man kunne klemme omkring 60 siddende gaester ind, med lidt god vilje og jeg er ret sikker paa, at god vilje er der masser af saadan et sted.

Knaefaldet og alle de smaa knaelepuder er haandbroderede og praesten har aabenbart ikke fattet, at han evt kunne knaele lidt forskellige steder, for ikke at slide knaefaldet helt op. 

Der er mange smaa detaljer at faa oeje paa i kirken, blandt andet de her gamle vinduer, som jeg selvfoelgelig helt og aldeles har glemt hvornaar er fra, men det er hverken i aar eller sidste aar!

Udenfor giver kirkegaarden en rimelig ide om hvor laenge der har vaere kirke lige der. Graven med det sorte stakit er den aeldste paa kirkegaarden og er fra det 12. aarhundrede. Der bliver stadig folk begravet i den lille bitte kirkegaard, men jeg kan forestille mig man skal have et tilhoersforhold til stedet for at faa en plads. 

Nordvaeggen af kirkeskibet staar i nogle oldgamle egestammer, som ses baade inde og ude fra. Egemuren er dateret til omkring 1060, saa en gammel svend. Traeet paa taarnet er knap saa gammel - det er fra 2005 og traenger kraftigt til et lag maling. :)

I nordvaeggen er der et lille hul i muren. Nogle siger det er et 'vindue', men i kirken fortaeller de om en anden grund til vinduet, nemlig er det et sted hvor de spedalske kunne sidde og lytte med til kirkehandlingen, da de, grundet smittefaren (og diverse overtroiske grunde), ikke havde lov at komme ind i kirken.

Faar du chance, saa tag ind og kig. Er du heldig moeder du nabomanden, som holder noeglen til kirken og er en rigtig hyggelig fyr. Du fortryder det ikke!