Lynvisit paa Fur

Weekenden staar I konfirmationens tegn, hvilket udloeste en lynhurtig Furtur. Alt for kort, men for hulen hvor er det altsaa godt for baade krop og sjael. 

Vi vender frygteligt tilbage, meget snart!

Flora og fauna

Udtrykket 'Flora og fauna' moedte jeg vel foerst i biologiklassen, i det forrige aarhundrede. Jeg har altid synes det lyder saa flot og maaske er min interesse for samme, eller rettere, min forkaerlighed, vaekket af netop de ord.

Hver dag laegger jeg maerke til flora saa vel som fauna, hvor end jeg kommer frem. Paaske blev tilbragt i et land med en fantastisk flora og faktisk ogsaa en interessant fauna - nemlig Irland. Mere om det ved lejlighed, jeg har tonsvis af billeder med hjem, men skal liiige have tid til at sidde og nusse med dem.

I morges skinnede solen paa den nyligt udsprungne guldregn. Det er saadan et smukt trae, men jeg husker endnu med gru alle skraekhistorierne fra 70erne, hvor de smukke traeer blev fjernet fra skolerne landet over, i stedet for at laere boernene om traeet og forskellen mellem det spiselige og det uspiselige...

Da jeg gik hjem fra stationen til aften fik jeg oeje paa en hejre, som gik og soppede i River Quaggy, som loeber gennem Lewisham. Det er laenge siden jeg har set en hejre, men da vi boede i det gamle hus, saa jeg dem faktisk tit. Fuglen gik helt uforstyrret og holdt oeje med et eller andet i det groenne, som haenger ned mod vandet. Jeg havde ikke tid til at blive staaende laenge, da der stod yoga paa programmet, men jeg naaede dog lige at faa et billede med hjem i kassen.

Da jeg drejede om hjoernet til Lee High Road, hoerte jeg den hyggelige klapren af hestesko mod vejen. Vi bor taet paa Lewisham politistation, som siges at vaere Europas stoerste og som ogsaa huser en god flok politiheste. Politihestene er meget velkomne i min verden; jeg synes de giver noget helt unikt til den lokale fauna, noget som passer saadan en bonderoev som mig lige paa en studs. :)

God paaske

Paaskeferien bliver I aar en enkelt dag laengere end saedvanligt, det er ogsaa ved at vaere laenge siden det har vaeret jul, saa jeg synes jeg traengte til lidt fridage.

Traditionen tro vil jeg 'fejre' paasken med chokoladeharer og paaskeaeg.

Det er ikke paaske uden. 😁

Det goer heller ingenting naar vejret atter sig, som det goer her I det Irske, hvor vi har en rund foedselsdag at fejre her I paasken. 

God paaske alle. 

Spunkens foedselsdag

I gaar var det Spunkens tur til at fylde aar, saa vi staevnede syd paa i eftermiddags, for at overraekke en lille gave til den bette mand.

Spunkens fysiske udvikling er milevidt foran hvor Bebsen var i den samme alder, saa vi havde koebt en lille balancecykel til ham, som egentlig er beregnet til boern paa 3-6 aar, men som han nok skal faa styr paa inden laenge, for han baade loeber, hopper og sparker maalbevidst til en bold, saa den render i en lige linje. Ringeklokken var isaer en succes, specielt naar man kunne betjene den med tommelfingeren, lige som Grandad gjorde. :)

Sproget volder Spunken lidt flere vanskeligheder, men han har efterhaanden fattet at det faktisk er rigtig praktisk at kunne snakke, for man kan faa folk til alt muligt, hvis de ellers kan forstaa hvad man siger! Efterhaanden er vi allesammen rigtig gode til at forstaa hvad barnet siger, men det er udelukkende fordi vi kender ham. Grandad giver dog ikke saa let op og gik i dag igang med at laere ham at sige 'hammer, skruetraekker, svensknoegle' osv. Det tror da pokker det stakkels barn holder lidt igen. :)

Bebsen har altid elsket at tegne og skrive og pludselig har Spunken ogsaa fattet farvekridtene. Jeg er spaendt paa at se om det bliver noget han gider beskaeftige sig med i laengere tid ad gangen, for det ser da ud til han har talent...

Et historisk oejeblik

I sommeren 1989 flyttede jeg til London. Det er efterhaanden snart 25 aar siden og der er sket rigtig meget paa den tid - ikke bare paa det personlige plan, saa sandelig ogsaa paa et internationalt plan.

Da jeg havde boet her i ni maaneder begyndte en kaempe konflikt med IRA - ja, konflikten var naturligvis gammel og jeg ved faktisk ikke hvad gjorde at konflikten blev trappet op paa lige det tidspunkt, men det gjorde den - og det sagde BANG! Det tog faktisk overraskende kort tid at vaenne sig til at bo i en konfliktsituation, hvor bomberne kunne ramme hvor det skulle vaere, naar det skulle vaere. Jeg maerkede naturligvis kun bomberne i London, men IRA var jo ikke alene om konflikten - it takes two to tango...

I gaar havde jeg lejlighed til at overvaere et lille stykke verdenshistorie; et stykke verdenshistorie som jeg har oensket mig at se i mange aar. Lidt over middag gik jeg ned til Downing Street og strammede mig an sammen med alle turisterne.

Jeg stod og holdt oeje med den hoeje betjent i billedet her, for det var hurtigt klart at han var bossen. "Jamen, jeg har slet ikke faaet at vide de er koert' sagde han til en anden betjent og saa blev vi hunset ud til siderne, mens der blev floejtet hoejt i betjentenes floejter.

Fem outriders (motorcykelbetjente?) dukkede op, skarpt forfulgt af den Irske President Higgins og en flok sikkerhedsvogne. President Higgins er paa statsbesoeg, som den foerste Irske president nogensiden. Processen startede for et par aar siden, da dronningen foretog sit foerste statsbesoeg i den Irske Republic og nu har hun saa et returbesoeg her til lands.

Jeg fyrede et par billeder af, da folk begyndte at stroemme ud af bilerne og se lige hvem jeg fangede...

Jeps, hvis man zoomer ind kan man se Statsminister Cameron og President Higgins give haand! Jeg er simpelthen saa glad for det endelig er lykkedes. Det er maaske svaert at forestille sig hvor meget saadan noget betyder, hvis man ikke selv har levet igennem den tid, men jeg lover det er stort!

Da jeg gik tilbage op mod Trafalgar Square foelte jeg naesten som om jeg svaevede lidt over fortovet.   Det var helt klart at mange af de turister der stod ved Downing Street slet ikke havde nogen anelse om hvad de lige havde overvaeret, men vi var et par stykker, der gav hinanden et vidende nik og et kaempe smil.

Fred tager tid - men det er vaerd at vente paa!

Paa jagt efter en furbo

For nogen tid siden saa jeg et opslag paa en Facebook gruppe fra Fur, om en furboknaegt, som doede under anden verdenskrig og er mindet i London.

I aftes havde jeg lejlighed til et lille visit ved mindestedet og saa kunne jeg da ikke dy mig for at lede efter ham, vi er jo ikke saa mange furboer i London, saa vi maa staa sammen! ;) Mindestedet er kaempestort og ligger paa den modsatte side af vejen end the Tower of London. Mindstedet gemmer paa en 35-40,000 navne, saa der er nok at tage hul paa.

Paa de mange tavler staar der navn efter navn paa soefolk, som mistede livet under en af de to verdenskrige og som ikke har anden grav end havet. Da jeg ankom var det ved at blive moerkt og jeg havde ikke helt gennemskuet at alle navnene ikke bare var skrevet i alfabetisk orden, men i alfabetisk orden under det skib de hoerte til. At monumentet saa ogsaa er delt op i foerste og anden verdenskrig var ogsaa nyt for mig. Det viser sig at monumentet foroven er det for 1. verdenskrig...

Jeg havde egentlig opgivet aevret, da jeg selvfoelgelig ikke vidste hvilket skib jeg skulle lede efter, men saa slog staedigheden til! Jeg snuppede min udemaerkede mobiltelefon og soegte, naivt, paa soldatens navn og 'hvilested' og i loebet af ingen tid kunne jeg give mig til at lede efter panel nr 64... Efter nogen tid gennemskuede jeg systemet med inddelingen af verdenskrigene og fandt ogsaa panel nr 64.

'Dyhr S.' var bare 20 aar, da hans skib, Leise Maersk,  blev ramt af et missil fra en tysk ubaad i November 1940 og han og 15 andre maatte lade livet. Til trods for jeg naturligvis aldrig har moedt den unge mand, kunne jeg nu ikke lade vaere med at stryge fingrene over hans navn, tage ham lidt til mig og sende ham en venlig tanke. Stakkels knaegt, han kunne nu godt vaere blevet tildelt lidt flere aar!

Mindetavlen vender mod sydvest og er placeret i en lille solplet lige ved siden af et stykke af Londons romerske bymur. En dag vil jeg saette mig paa baenken og spise en is!

Aftenens godnatbillede

Platantraeerne folder sig ud.