Efter at have overstaaet weekendens goeremaal i gaar blev vi enige om at koere et smut i et havecenter, for at faa lidt inspiration til hvad vi skal have plantet i de fine bed min elskede har forberedt i haven.
Coolings er et kaempe havecenter i Knockholt i Kent. Coolings spreder sig over 50,000 m2 og er leveringsdygtige i naesten alt! Vi blev anbefalet stedet af dem vi koebte vores forrige hus af og koebte frugtraeer der, da vi flyttede ind i det hus. Vi vidste ikke rigtig hvad vi gik efter, bare inspiration i det hele taget.
Der er masser af havecentre hvor vi bor, men det her er helt specielt, nok isaer paa grund af stoerrelsen og at de dyrker de fleste af deres egne planter. Desuden har de saa mange lidt specielle planter, saa det hele ikke bliver magen til naboens have.
Vi ankom en lille time foer lukketid, saa vi tog en hurtig runde mellem alle potterne. Der var saa meget at vaelge imellem at vi naesten ikke kunne koncentrere os om at finde hvad vi gerne ville have. Vi kiggede meget paa stoerrelser og struktur og var saadan ca. enige om det look vi gerne ville have.
Der var en lille udstilling i et overdaekket omraade, hvor den Japanske haveforening viste eksempler paa hvad de laver og pludselig var det helt klart hvor vores inspiration skulle komme fra. Vores have er perfekt til den stil. Lille, kompakt og nem at passe. :)
Min elskede er lidt vild med de hoeje bregner, saa vi maa se om en dag vi kan faa saadan en flettet ind i systemet. Foreloebigt maa vi lige have regnet ud hvordan i alverden vi skal gribe det hele an, men det skal nok lykkes.
Min elskedes forkaerlighed for bregner synes jeg selv passer vaeldig godt til mig egen for naaeletraeer, isaer fyrrebuske (fyrbuske?), men det er han nu ikke helt enig i. Jeg skal nok faa en lille bonsaistoerrelse fyrrebusk lusket med ind i planen, paa en eller anden maade - og det er sgi da Japansk stil. :)
Jeg fik oeje paa nogt blaat mellem planterne og kunne ikke modstaa et enkelt lille billede. "Jeg tror det er en Fordson" udbroed jeg, mens min elskede sukkede og rystede paa hovedet, mens han taenkte "jeg har giftet mig med en bonderoev".
Ha - jeg havde ret, det var en gammel Fordson Major Diesel, malet op saa det naesten gjorde ondt i oejnene. Knaldhamrendes blaa og roed, med det flotte skjold poleret saa godt som det nu lod sig goere.
Lige for en kort bemaerkning var blomster og planter stort set glemt. "Den bringer minder tilbage" sagde en gammel mand, som pludselig dukkede frem ved siden af mig. Han havde haft en af slagsen i sine unge dage. Da jeg spurgte om han havde en pude at sidde paa grinede han vidende. Jeg gaetter paa saedet var lavet af stoebejern!
Jeg var naer aldrig vaere kommet der fra, for der var bare saa mange smaa detaljer der liiiige skulle med hjem i lyskassen. Se f.eks. den lille roede ehmmm... gearstang?
Det var ved at vaere lukketid, saa vi begav os mod udgangen, men vi vender frygteligt tilbage, naar engang vi har faaet fundet den indre landskabsarkitekt frem og har lagt en haveplan. Nu har vi da heldigvis ideerne...
5 kommentarer:
Der er ikke noget så charmerende som træer i miniformat. Super idé til den lille have:)
Sikke et flot plantecenter.
(og sikke en BLÅ traktor)
Er da også blivet lidt vild med de høje bregner nu. Ligner jo næsten palmer.
Gad vide om de kan fåes her i Danmark, og i det hele taget kan gro her.
Vi må have fat i Farmer; jeg mener, at den røde pind er koblingen til kraftudtaget/remtrækket, der brugtes, f.eks når traktoren skulle trække et tærskeværk, eller en grenknuser, så styvningen var lettere at fyre med i komfuret.
På min Massey-Fergusson fulgte der en rigtig tyk pude med, betrækket er røget sig en tur, men puden har jeg da endnu. Og den er uundværlig!
Forøvrigt: se efter søjleæbletræer, de ville pynte! Og de fylder ikke noget. Med 5 forskellige har I i hele sæsonen fra August til December.
Eva - det er virkelig et flot havecenter og er ogsaa kendt som "gardnerens havecenter". http://www.britishplantnurseryguide.co.uk/nursery_profile.aspx?Profile=13
Dorthe - jeg ved ikke hvad de hedder paa dansk, men vi kalder dem tree ferns og de skal beskyttes lidt om vinteren, men kan godt overvintre ude her i byen, hvor vejret dog er langt mildere end i DK.
Aage - ja, Farmer maa paa banen. :) Mht puden, saa var det vel en haandbroderet pude? :) Jeg har overvejet frugt traeer som er spredt ud paa et espalier eller hvad nu det hedder, men vi noejes vidst med et blommetrae.
Send en kommentar