Min egen Picasso

Efter en lang og sej flytning, som jeg stadigvaek naesten ikke kan taenke paa uden at blive helt forpustet (mere om den naar vi faar fast internetforbindelse om en uges tid), var vi heldige nok at finde en soendag eftermiddag at bruge sammen med Bebsen og hendes far og mor. 

Solen skinnede fra en skyfri himmel, saa i stedet for at sidde og lumre i lejlighed gik vi en tur ned paa den lokale pub, hvor der var plads til at Bebsen kunne loebe lidt rundt uden hele tiden at skulle holde i haand og de aeldre generationer kunne faa en koelig pint og nyde det fantastiske sommervejr vi pludselig var blevet begavet med. Temperaturen har siden i onsdags lagt paa 28 grader hver dag og en lun sommervind har smoeget sig om os. Det er 10 grader over normalen og efter sigende skulle temperaturen falde til det halve inden vi naar til weekenden. Jeg tror Meterologisk Institut traenger til en ny chef, for vejret er da gaaet helt amok!

Solen bagte paa os og vi kom allesammen hjem med lidt kuloer i ansigtet og et kaempe smil, som over hele hovedet ikke kunne tvaeres af os. Det er den foerste gang i aar vi har vaeret i stand til at sidde ude en sommeraften (eller hvad nu det hedder i Oktober!) indtil klokken alt for sent. Nu har vi saa ikke lige en have at sidde i, men da vi koerte hjem soendag aften sad der folk i det bare ingenting udenfor alle de pubber og spisesteder vi kom forbi. 

Bebsen var virkelig i hopla og var saa glad for at se Grandad og Bedstemor, som godt nok ogsaa var glade for at se hende! Bebsen tegnede og viste frem og fortalte os alle de nye ord hun har laert siden vi saa hende. Det er fantastisk hvad saadan en lille stoerrelse kan naa at laere fra den ene gang til den anden. Lige nu er Bebsen vild med at tegne og masser af nye ord myldrer frem af den soede lilel mund. Det er simpelthen saa morsomt naar hun pludselig "kommer til" at sige noget hun har oevet sig i og man kan se hendes egen overraskelse over det pludselig lykkedes. :)

Vi loeb rundt udenfor og legede gemmeleg, da Bebsen pludselig fik oeje paa en stor kat i en af naboens vinduer. "Cat" loed der og saa gik det pludselig op for den lille Bebs at det var en rigtig kat og den var ret taet paa. Hun gik ikke i naerheden af det vindue igen, katten var lidt for stor og skraemmende.

Det var en traet lille pige der spiste aftensmad sammen med os, vel at maerke efter hun og Grandad havde faaet en lur paa sofaen mens vi andre lavede mad. Bebsens mor ringede i morges og forklarede at det ikke kun var varme og udeleg der var skyld i Bebsens traethed. Hun og hendes far kastede op hele sidste nat, de arme stakler. De er under noeje opsyn af en stakkels mor, som naesten ikke kan holde ud at se hendes lille pige syg for foerste gang og selvfoelgelig heller ikke bryder sig om at se Bebsens far syg, men det er lige som lidt nemmere at have med at goere.

Grandad har allerede givet strenge instrukser om at ringe, uanset hvornaar paa doegnet, hvis situationen skulle forvaerres. Jeg haaber snart den lille Picasso har et farvekridt i haanden igen!