Foraar i luften

Da jeg gik fra kontoret i aften var der en laekker foelelse af foraar i luften. Det var ikke specielt varmt, til trods for termometeret efter sigende skulle op paa 17 grader i dag, men der var lyst!

Overskyet lyst, men lyst alligevel. Man kunne naermest maerke en summen i luften, mens alle gik til stationerne i den lyse aftenstund. Det var helt eventyrligt.

Solen var paa vej ned paa horisonten i vest, men levnede stadig en times lys eller mere til vi der ikke havde set dagens lys i maanedsvis. Himlen var sagte gul, naermest paaskegul og smuk i al sin sarthed.

Min elskede har hentet mig ved stationen hver aften i et par maaneders tid, men nu er det tid at komme ud og roere benene igen. Jeg tog lejligheden til at gaa ned lags aaen, bare fordi jeg kunne. Ved aaen var der liv i traeer og buske og jeg saa et lille trekantsdrama udfolde sig blandt tre parakitter, som gjorde kur paa kryds og tvaers. Mobilbilledferingsapparatet er ikke helt op til standard, naar det kommer til at fotografere den slags, saa jeg "noejedes" med de udsprungne pilegrene i stedet.

Jeg moedte bare en enkelt cyklist og to joggere paa min vej hjem ad stien. Jeg kunne ikke dy mig for at gaa vaek fra stien, for at komme lidt taettere paa vandet og det betalte jeg for, da jeg braendte mine ankler saa retinderligt paa de friske og frodige nye braendenaelder, som staar fantastisk dette foraar. Skiderikker!

Jeg var lidt for sent ude for at se fuglene (lige ud over parakitterne), men jeg noed min tur alligevel. Foraaret har virkelig en lang og haard kamp med vinteren i aar. Alt springer ud, men det gaar godt nok langsomt!