I mandags var jeg saa heldig at have lejlighed til at deltage i en lille haekleworkshop hos Duddine paa Fur. Underviseren var ingen ringere end min yndlingssoester Irene af hyperbolsk haekleberoemmelse!
Havde det nu vaeret den foerste gang jeg skulle finde frem til Duddines hyggelige stald, saa kunne hun bare have sagt jeg skulle dreje ved majstraeet. :) Det var saa ikke noedvendigt, efter som jeg slet ikke kan holde mig fra hendes skoenne forretning!
Undervisningen var i "hyperbolsk haekling". Det lyder maaske ikke lige umiddelbart som noget bekendt, men det bliver det ikke mindre spaendende af. Hyperbolsk haekling er matematik paa hoejt plan - her tales for eksempel om fibonacci tal, som ikke lige umiddelbart var noget jeg kendte noget til, men det goer jeg nu - og for det ikke skal vaere loegn, saa kom jeg lynhurtigt efter at haekle matematikken...
Irenes involvering med hyperbolsk haekling blev saaet nogle aar tilbage og da hun havde knaekket den hyperbolske kode blev hun primus motor i at udvikle den irske del af et hyperbolsk haeklet coralrev. For det ikke skal vaere loegn, saa er en del af hendes haeklerier nu del af det verdensomrejsende coralrev, som blandt andet var udstillet i the Smithsonian i Washington DC i et halvt aars tid. Ja, jeg er altsaa mere end bare lidt stolt - og min salighed om ikke ogsaa jeg kan haekle. :) Det er simpelthen vildt spaendende og jeg kan allerede taenke paa saa mange fede kanter man kan lave med hyperbolsk haekling. Der er virkelig tale om nytaenkning paa haekleomraadet!
Da vi var faerdige med haeklekurset gik vi paa udflugt i den store og fede forretning, som er en Aladdins hule af garn, knapper, tilbehoer - og hoenseringe! Jeg havde lyst til at koebe et ton, saadan bare af sentimentale hensyn, men jeg styrede mig - da jeg har skrammel nok og jeg har jo lige som et hus der skal pakkes...
Jeg naaede ogsaa at faa et par bundter sokkegarn og en enkelt strikkepind med. Ja, EN strikkepind, nemlig den mest mikroskopiske rundpind jeg nogensinde har set. Den er vidst beregnet til at strikke stroemper paa, men nu var der lige en opskrift i Hendes Verden, paa en djaevlehue, som snildt kunne strikkes paa rundpind. Pinden er liiige paa det mindste for mig, da jeg har nogle ordentlige naever og for lange fingre til saadan en lille pind, men proeves - det skal det altsaa bare, for jeg elsker at lege med garn!
13 kommentarer:
Mikropinden må være til små piger, der strikker dukkesokker! Jeg tror at alle andre ville strikke mikro-ting i folde-ud snit og så sy sammen til sidst .)
Jeg nyder historien om at strikke brandbil - selv om jeg ikke ville satse 100kr. på at projektet bliver færdigt inden 1.August.
Det majstræ - ja alle billederne i indlægget - er bare så gode :)
Sikke et spændende sted.
Og jeg er lige ved at boble over ved at se de gamle hønseringe (som vi kaldte "snipper"). Jeg kan TYDELIGT mærke fornemmelsen i fingrene, når man skulle vælge et nyt "ark".
Den lille pind er jo den, som man tit har drømt om, men som i virkeligheden nok ikke er så nem at strikke med. Nu øver jeg mig i stedet i "magic loop", så små ting kan strikkes på rundpind.
Kan fortælle dig, dit stykke til brandbilen, er færdig og afleveret.
Jordbær festival, er overstået, der er strikket 3 huer.
Tror en jordbærhue, ville klæ"
snuskebassen hos jer.
Hønseringe... ahhh - ren nostalgi. Åh hvor havde jeg mange, mange, mange...
Strik en brandbil... Ja, hvorfor dog ikke? Jeg glæder mig til billeder af den.
Den der mikropind havde jeg også tænkt mig at prøve, men nu er jeg da ikke helt sikker mere :-D
Hønseringe....dem havde jeg helt glemt!
Og strikke en brandbil, det er da en helt skøn tanke. Lad os endelig få nogen billeder af arbejdet efterhånden som det skrider frem. Håber ikke den skal være i naturlig størrelse!
Donald - man kan meget med en rundpind, men jeg maa indroemme jeg foretraekker en god lang en i stedet. Tak for rosen.
Eva - Jeg har mestret the Magic Loop og det er sgi da genialt. Jeg strikker aldrig stroemper paa fire pinde og hver for sig siden jeg laerte den metode. Faktisk strikker jeg alt paa rundpind, men jeg maa indroemme jeg vil holde mig til den lange - for det meste. :)
Kirsten - den ER i fuld stoerrelse... :)
Joenne - hov, nu bliver jeg jo nysgerrig. Hvad "slaw" er din kone af? Det er jo lige foer vi er i familie!
Moar - tak for hjaelpen og JA - et jordbaer ville vaere perfekt. Hun har en roed jakke. :)
Ellen - proev pinden, den er jo spaendende og det kan jo vaere dine haender er lidt mere lady like end mine store naever!
Hmmm... jeg er klar over navnet Bechmann, men jeg skal vidst liiiige have min moar paa sagen. Hun kan altid forklare til mig hvem folk er. :) Lidt nysgerrig har man vel lov at vaere. ;)
Joenne - saa fik jeg forklaringen og jo, jeg kender godt svigerfamilien. :)
Joenne - den lyder spaendende, i hvert fald for en lokal som mig. :)
Send en kommentar