Turen gik soedvest over ved et-tiden i eftermiddags og en hyggelig og dejlig ro saenkede sig over os begge, da vi indsaa at alt vi nu skulle var bare at laene os tilbage og nyde! Vi vinkede selvfoelgelig da vi floej over den Lysegroenne, men der ud over var det ikke meget at se lige indtil vi var helt nede paa indflyvningsniveau.
Da vi ankom blev vi budt velkomme i lange baner og snart var vi paa vej langs nordkysten til vores hotel. Jamaica ligger saa langt sydpaa at aftenen ommer lidt brat. Man naar ikke meget mellem det gaar op for en at solen er ved at gaa ned til den rent faktisk er nede. Skidt pyt, mere en halvdelen af vejen havde vi en fin udsigt fra bussen og oven i koebet var vi de foerste til at blive sat af ved vores hotel.
Vi skyndte os at faa kufferterne pakket ud og saa skulle der noget i skrutten. Nu sidder vi her glade og maette og gaaaaaber. Ih, hvor jeg glaeder mig til at kigge paa udsigten i morgen tidligt. Vi er saa parate til at tage Jamaica med storm!
2 kommentarer:
jeg så det godt og jeg viiiiiinkede tilbage, har helt ondt i armen af at vinke!
Er det ikke på Jamaica
det plejer at storme?
Og ikke omvendt?
Send en kommentar