I fredags blev vi hentet paa hotellet og begav os et lille stykke vej langs kysten inden vi drejede ind i landet, for at finde vejen til Brown’s Town – familiens hjemby. Jeg tog, som altid en million billeder af saadan ca samtlige traeer vi kom forbi undervejs – og det var mange! Jamaica er simpelthen saa groen man skulle tro man var landet paa den lysegroenne!
Ok, vejret er noget anderledes – isaer naar man kommer lidt ind i landet. Ved kysten er det saa lummert det er ufatteligt, men inde i landet er der godt nok varmt!
Vi koerte igennem et par smaabyer under vejs og alle steder kan jeg finde butiksfacader og skilte at grine ad. Jeg er saa vild med at Jamaicanerne bruger deres helt eget og temmelig unikke sprog paa skrift saa vel som i tale.
Her er rigtig mange paene forretninger, men ogsaa rigtig mange maerkvaerdige smaa skure, som virker som en helt fin lille forretninger. Denne her havde ikke lige aabent, da vi koerte forbi, men det kan det godt vaere den er naeste gang vi koerer forbi. Det er der ingen der tager saa hoejtideligt. :) Her er rigtig mange mennesker der lever “haand til mund” (siger man overhovedet saadan paa dansk?) og det ses paa deres aabningstider, som er temmelig fleksible!
Da vi ankom til vejen hvor min svigerinde bor blev vi advaeret om hvor skraekkelig vejen er, men ehmmm… den er saamaend ikke vaerre end den jeg plejede at bruge ca halvdelen af vejen til skole! Jamaicanerne tror resten af verden er belagt med asfalt og at hvide mennesker aldrig har vaeret paa landet foer! WRONG!
Vi var snart fremme ved svigersoes’ hus, som vi var blevet advaret paa forhaand var et lille skur… Ehmmm huset er et stort hus med to stuer, fire sovevaerelser, to koekkener, to badevaerelser og en carport, saa jeg ved ikke liiige hvad de havde forestillet sig vi forventede – et slot?
Vi var knap inde ad doeren foer min svigersoes kiggede paa mig og bedyrede at hun ville laere mig at lave “fish fritters” og forhoerte sig til om jeg var klar til det NU! Selvfoelgelig var jeg da det. Jeg har faaet fish fritters foer, men ikke hendes og desuden havde jeg aldrig set dem lavet foer – det har jeg nu. Vi startede med at skille et stykke saltet torsk ad i smaastykker og tage alle benene ud af det.
Saa blandede vi lidt mel med sort peber og bagepulver…
Roerte et par aaeg i…
Og blandede fisken i sammen med lidt chilipeber (country peppers – ogsaa kendt som Scotch and Bonnet peppers mener jeg). Olien stod og varmede paa panden og saa var vi parate til at stege.
Smaa plamager med blandingen blev lagt i panden og stegt paa begge sider. Det duftede saa det var en fryd og vi begyndte at slikke os om munden!
Snart stod der en ordentlig tallerkenfuld klar. Alle var laekre og luftige og en smuk gylden brun.
Der var ingen behov for at svine tallerkener til, for vi knaldede gebisset lige i fritterne og guffede i os med stor velbehag. “Welcome to my home” grinede svigersoes og saa var vi arriverede!
2 kommentarer:
Tina, fantastisk fortælling og billeder. Det er ligesom at være der selv...
HAHA! Du Denglisher helt vildt! Det må være det jamikanske sproganarki, der smitter så smukt af!
Svigersøster hedder svigerinde på dansk og man lever fra hånden til munden og sådan er det hele vejen igennem.
I love it, mon! Peace!
Send en kommentar