Barometeret fik ret!

Saadan var udsigten fra mit sovevaerelse i morges. Paa grund af de nye vinduer er der ikke lige pt nogle gardiner paa den side af huset, saa jeg kunne ligge i min seng og se ud paa det smukkeste snevejr.

Da jeg kom ud kunne jeg se at vi havde faaet omkring fem cm og det sneede stadig. Med et godt halstoerklaede om halsen, vanter paa haenderne og mine gode solide stoevler paa foedderne var jeg godt paa vej ud i snevejret.

Ingen af vejene var blevet saltet, saa vidt jeg lige kunne se og i industrikvarteret var der heller ikke koert ret meget paa dem, saa der saa stadig smukt ud.

Mit tog kom aldrig og for nu at goere en meget lang tur kort, saa tog den saedvanlige tur paa tre kvarter, omkring 3 timer og et kvarter! Meget af den tid brugte jeg paa at udforske naturen og de smukke snescener der udspilledes omkring mig.

Jeg tror jeg burde bo i Canada eller Norge, eller saadan et sted. Svejts er for langt inde i landet, ellers var det da ogsaa en mulighed. :)

Vintervejr

Man behoever ikke vaere en hyppig eller detaljeobserverende laeser af denne meget loedige blog, for at vide at jeg er helt vild med vores vintervejr i aar. Jeg proever saa haardt som jeg kan at faa det til at straekke mindst til Februar!

I forhold til hvor meget sne vi egentlig har faaet, saa ligger her stadig meget, men det er ikke saa saert, for her har godt nok vaeret koldt! Som ses, overdriver jeg ikke naar jeg siger at vi ikke gaar saa haardt op i det der med at salte og rydde fortovene!

Da jeg gik til stationen i morges gik jeg og noed den laekre frosne knasen under mine foedder. Jeg var sikkert den eneste der noed det, men minoriteten skal da ogsaa sommetider have ret!

Barometeret er faldet fra 1050 til 950 og der loves mere sne i nat. Skal man stole paa apparaturet, saa kunne det godt gaa hen og blive en realitet. Det goer ingenting - slet ingenting. :)

Tina's forunderlige rejse!

Jeg havde en del aerinder i middagspausen. Foerst en tur paa posthuset, hvor jeg liiige maatte staa i koe i en HALV TIME. Guderne maa vide hvorfor den 12. Januar er saa travl, men der maa da vaere en grund og jeg skulle bare have det sendt jeg skulle have sendt, saa der var ikke noget at rafle om!

Naeste punkt paa dagsordenen var at komme til Molton Brown, som havde tilbudt mig en gratis "facial" (ehmmm... ansigtsrensning?), som jeg lige skulle have bestilt tid til. Jeg fik oeje paa en meget hoej og meget lyshaaret kvinde paa den anden side af gaden og maatte lige stoppe op og kigge en ekstra gang! Hun var en reklame for en "pole dancing" (saadan noget sexet stripagtigt dans, der foregaar ved en stang) klasse i en skoer gym.

Bedst som jeg stod og fotograferede hende kom denne starut cyklende. Saa vidt jeg lige kunne se i forbifarten, saa havde han limet to cykelstel sammen ovenpaa hinanden, saa han kunne kigge ud over. Jeg gad vide hvad han goer, hvis han skal stoppe for roedt, for det kan da ikke vaere helt lige til at komme ned og op igen?

Jeg naaede alle min aerinder og kom tilbage til kontoret med et stort tilfreds smil smurt over hele ansigtet. :)

Loebet toer for salt

Da vi var omme og handle den anden dag blev vi moedt med dette syn lige inden for doeren paa supermarkedet: kilovis af bordsalt i 1kgs pakker. I medierne faar vi oererne tudet fulde af at vi er ved at loebe toer for vejsalt, men supermarkedet har en loesning paa problemet. Jeg synes nu det ville vaere mere fornuftigt at sprede noget sand, for saa kan man da staa fast!

Vi bruger nu ikke at salte herhjemme, men jeg kan da godt forstaa at det kan vaere noedvendigt nogle steder, f.eks. hvis der er gamle folk i husholdningen. Personligt laver jeg glidebaner i stedet - ogsaa hele vejen ned til stationen. Jeg er ikke helt sikker paa mine medmennesker synes det er en god ide, men det er i hvert fald sjovt. Vi har sne endnu - og i morgen aften lover de mere af slagsen.

Iskunst

Petunias mandagstema i dag er iskunst. Jeg saa fluks for mig en islagkage fra Roenbjerg Is, men dem kan man vidst ikke opdrive laengere - og da slet ikke paa disse breddegrader, saa jeg gik paa jagt i fotoarkivet.

Naturen kan noget vi bare slet ikke kan hamle op med. Det gaelder baade farver og faconer. Se for eksempel denne lille vandpyt, som froes i Februar sidste aar. Der er lange, lige streger, runde faconer og andre spidsfindigheder, som man ikke kunne planlaegge hvis man proevede. Paa en eller anden maade ender isen med at flyde, naar den er formet og skulle man komme til at gaa paa den, saa bliver der endnu flere spaendende linier i den.

Der er mere iskunst at finde rundt omkring i blogverdenen. God fornoejelse.

Faerdig!

Nu faar vi saa se om jeg kan finde den opskrift jeg brugte sidste gang jeg lavede hjemmesko til min elskede. Han brokker sig hoejlydt over at de andre synger paa sidste vers. Der var ingen brok, da han skulle vaere garnholder i gaar. ;)

Groent skal der til

I gaar sad vi og snakkede om at vi ville proeve at modtage en groentsagskasse engang i ugen, eller hvor tit nu det bliver noedvendigt. Vi har proevet det foer, men da fik vi det ikke passet og for meget gik til spilde.

Nu har vi tiden og vi har gang i en stor madomlaegning, siden vi pludselig bare er en husholdning paa to. Paa groentsagsomraadet er vi begge saadan ca. altaedende (det er jeg nu ogsaa paa alle andre omraader!) og det er laekkert at faa lidt nye indspark paa madfronten.

I dag sendte "Abel & Cole" os en email. De er den lokale groentsagspusher og leverer lige til doeren. Man skulle tro de havde lyttet ved doeren. Den foerste kasse kommer paa tirsdag. :)

Man tager...

En haandfuld foraarsloeg svitzes i lidt soya sauce og lidt Maggi smagsforstaerker;

Resten af den spaendende madpakke tilsaettes, sammen med et par courgetter skaaret i terninger;

Saa tilsaetter man en masse vand, saa det bliver til en slags tyk suppe - og saa spiser man med velbehag, mens man faar en dejlig tilfreds fornemmelse i maven. Saadan skal det goeres!

Taalmodighed er en dyd!

Det her tager taalmodighed - STOR taalmodighed.

Det ender med at blive en vane!

Da vi lavede morgenmad i morges brugte jeg det sidste rugbroed og saa slog det mig at jeg stadig havde en rugbroedsmix i skabet, fra min sidste Ikea tur.

Saa lavede jeg lige et rugbroed og hele dagen har jeg gaaet og smilet tilfreds med min egen indsats. Jeg har altid droemt om at bage mit eget broed og skoent det bare er en faerdig mix, saa foeles det altsaa som om man har gjort noget ved sagen. Det er simpelthen noget af det laekreste broed at lave og saa er det da saa snydelet som det kan blive, da det ikke skal aeltes, men roeres.

600 ml lunt vand skal der roeres i den toerre mix og inden for 1 time og 45 minutter staar der et laekkert friskbagt rugbroed og ser laekkert ud. Det er simpelthen noget af det laekreste og saa giver det altsaa en vis tilfredshedsfoelelse at vide at man selv har bagt det. SLURP!