Bebsen goer rent bord!

Vi var heldige nok til at faa weekendbesoeg i denne weekend af vores allesammens lille Bebs og hendes moar. Hver gang Bebsen kommer her sker der noget nyt, i dag var det spisebordssituationen der blev vendt.

Min bror og hans smukke kone efterlod os saadan en smart babystol der kan monteres paa enhver stol med ryglaen og pludselig er Bebsen stor nok til at sidde med ved bordet. Det er simpelthen skoent at se hende sidde der og trone, som om hun aldrig har lavet andet. Hun var ogsaa bare paerestolt og rankede ryggen godt. :)

Naar nu Bebsen var kommet med ved bordet fik hun ogsaa lige en ny smag paa tungen, da Grandad fodrede hende avocado. Det kunne hun lide, den bette. Hun var helt groen i ansigtet og var lige ved at kloejs i det, i sin ivrighed!

Grandads servering var ikke helt nok, for Bebsen kunne se der stadig var noget paa skeen, saa hun tog selv affaere! Hun skal nok faa det laert, den lille skiderik, for hun vil selv!

Bordet blev boerstet og saa snuppede vi lige ti sider i "Din egen sangbog" foer det var tid at faa en lille middagssoevn. Bebsens moar har taget lejligheden til en shoppetur med sin soester. Det er bare helt iorden med os, vi elsker at blive passet af Bebsen. :)

Havana paa hjul

Havana er ikke en by med mange biler, faktisk er der ufatteligt faa i forhold til byens stoerrelse og indbyggertal, som ligger paa omkring 2 millioner mennesker. Det er selvfoelgelig ikke uden grund at der ikke er mange biler, for det foerste er det et fattigt land og for det andet skal man have tilladelse fra regeringen for at faa lov til at koebe en bil!

Jeg troede, foer jeg rejste til Cuba, at det med de gamle Amerikanske biler var en skroene og at der maaske var nogle faa. Hvor fejl kan man tage - der var saa at sige ikke andet! Jeg vil skyde paa at taet ved halvdelen var over 30 aar gamle og rigtig mange op til 60 aar gamle! Bilerne paa kollagen oven for har jeg taget paa den foerste dag vi var der og det indenfor en radius af 2km fra hvor vi boede!

Et tilfaeldigt bybillede viser Ladaer som er mindst 20 aar gamle som de nyeste biler i gadebilledet og det er et helt reelt billede af Havanas bymidte. Har man en interesse for gamle biler, saa er Havana simpelthen stedet! Rigtig mange af de gamle Amerikanerbiler har en Ladamotor under koelerhjelmen, da en 20-aar gammel Lada motor trods alt er bedre end en 50-aar gammel Amerikaner!

Som noget helt nyt og en service til udlejningsindustrien (laes: statens biludlejning til turister...) saa vel som udlaendinge, der bor paa Cuba importeres der nogle faa Kinesiske biler ved navnet Geely. Geely bilerne, eller i hvert fald dem de importerer til Cuba er meget billigt lavet og har en eller anden Toyota symaskinemotor lagt under motorhjelmen, men ikke desto mindre tror jeg paa de er lidt af et statussymbol. Man ser ikke mange af dem, men de eksisterer!

Heste er rigtig meget brugt - ogsaa i Havana, hvor de dog mest er brugt til at farte turister rundt paa byrundtur. Mange af hestene ser lige saa gamle og slidte ud som bilerne og vognene lige saa, men der findes dog mindst en velnaeret hest i Havana, vi har selv set den! Jeg kan naesten ikke vente til at vise lidt af hvad vi saa, da vi begav os uden for Havana, hvor vi tilbragte de foerste 3-4 dage, inden vi blev modige og lejede en Geely!

Ally Pally

En dag om aaret tager min svigersoester og jeg paa udflugt, naermere bestemt begiver vi os paa tvaers af London, til Alexandra Palace (i folkemunde kendt som Ally Pally), hvor det aarlige "Knitting and Stitching show" (i familiemunde kendt som "The Itchy and Scratchy show"). Showet er et mekka for folk der holder af at lave haandarbejde. Alt fra perler til garn, papir, laeder, pettiroer, stof og hvad nu ellers man kan noerkle med, kan koebes der - naturligvis til favourable priser! 

Alexandra Palace blev bygget i 1873 og er opkaldt efter Alexandra af Danmark, Queen Victorias svigerdatter. Ally Pally blev bygget som en konkurrent til Crystal Palace her i Sarf London og til trods for den, som Crystal Palaca, har vaeret udsat for alskens katastrofer, saa staar den altsaa endnu og det nyder vi godt af den dag idag.

I foyeren fandt vi denne maerkvaerdige udstilling, som hed et eller andet med en REVOLUTION! He he - man har vel ikke helt glemt Cubaturen endnu. :) Jeg kan ikke komme i tanker om hvad denne lappeloesning gik ud paa, men en ting er dog helt sikkert, folkene her bliver aldrig sat til at sy mig et telt!

Showet holdes i en tre-fire foreskellige byer og i fire dage hvert sted; torsdag til soendag. Vi tager normalt der op om soendagen, men dette aar blev det til en loerdagstur. Da vi var ved at vaere klar til at tage hjem var stedet naesten tomt! Jeg har en haeslig fornemmelse af at showet ikke bliver lige saa stort til naeste aar, 

Hvert aar er der et par forskellige nye temaer, hvor man kan deltage i en konkurrence ved at producere noget foer showet. I aar kunne man designe en "little black dress" eller lave en indkoebspose. Som i alle mulige andre lande er plastikposer et stort problem, men langt om laenge er de ved at vaere helt og aldeles yt og der er ingen graenser for alle de fede stofposer man efterhaanden kan faa. Posetemaet i aar hed "Morsbags" og nej, de er hverken mors eller fra Mors, men konceptet er udtaenkt af en kone hvis navn er Claire Morsman. :) Jeg har selv et arsenal af stofposer og genbrugsposer og elsker at finde den helt perfekte indkoebspose, men styrede mig og koebte bare en enkelt!

Selv Ally Pally med besoeg af det strikkende folk er ikke graffitifri zone, saa da vi kom ud efter mange timers traven i hallerne fandt jeg denne lille bloede tilfoejelse til gelaenderet. Der kunne vel egentlig ikke vaere et mere passende sted at lave lidt garngraffiti. 

Jeg elsker at kigge ud over byen fra Ally Pally og saa har parken simpelthen saa flotte farver paa denne tid af aaret. Taenk sig at kunne planlaegge et kaempe parkareal saa farverne lavede saadan et show hele aaret rundt, ogsaa naar traeerne stod bare. SMUKT!

Fra boern og fulde folk!

Min venindes soen har en livlig fantasi og saa elsker han at tegne. Det har vi en del gas med. Knaegten laeser som om han var betalt for det og er i det hele taget en rigtig vaks lille fyr. Her er hvad han tegnede, da han blev bedt om at saette pen til papir, paa et foedseldagskort til hans mors chef...

"Du er sent paa den" (med en enkelt stavefejl) siger chefen, med gale rynker i panden og haenderne paa hofterne. Chefen er en rigtig soed mand, men jeg kan faktisk lige se ham staa paa den maade. :)

Chefen ('you'!) sidder i kontorstolen med haenderne oppe bag hovedet. Computeren er en Dell, der er et regneark aabent og baade mus, tastatur og papir paa bordet, mens klokkens timer tikker afsted paa vaeggen. Perspektivet paa skrivebordet er jeg ikke helt sikker paa hvad hedder, men jeg er vild med det. 

Boern er saa ufatteligt kloge, gad vide hvorfor man mister den visdom inden man bliver voksen?

Efteraarstemperaturen

Det er noget sjovt efteraarsvejr vi har - temperaturen har vaeret over 20 grader i dag og det skulle fortsaette ind i weekenden, hvor vi skulle faa minimum 23 grader! I naeste uge begynder det nok at sne!

Aftenens godnatbillede

Aftentid i Gresham Street efter endnu en dag med omkring 16-17 graders varme. Sikken et efteraar!

Rod og orden

Da vi ankom hjem havde vi gud hjaelpe mig vejarbejde uden for vores hus IGEN og nu er der endnu engang et kaempe hul i vejen. Jeg tror det er tredje gang i aar og hidser mig op igen igen, for sikken et spild af penge!

Paa Cuba saa vi ingen vejarbejde; ikke fordi der ikke var behov for det, men ehmmm... alle pengene var nok blevet brugt her paa vejen, saa der ingen kunne blive til dem!

Det var ogsaa blevet efteraar mens vi var vaek. Det ser saa flot og ordentligt ud og lover om jul og vinter lige om straks. Jeg kan lige saa godt indroemme jeg glaeder mig til at tage vinterfrakken paa. Der er altsaa noget hyggeligt ved at gaa i en dejlig lun frakke. Saadan en tror jeg slet ikke man kan koebe paa Cuba, for hvorfor i alverden skulle man dog kunne det, der er 30 grader hver dag, aaret rundt!

Foerstehaandsindtryk

Velankommet til Havana fik vi vekslet nogle penge og hyret en taxa. Jeg havde laest at taxaen skulle koste mellem $25 og $30 (ja, de bruger vitterligt dollartegnet, men i folkemunde kaldes pengene CUC!) alt efter hvor i Havana man skulle hen. Vi fik at vide paa forhaand at taxaen kostede $25 (£18) - og det holdt stik.

Vi havde bestilt vores overnatning hjemmefra, men havde vaeret lidt spaendte paa hvad vi ville finde, da vi skulle bo privat. Paa Cuba kan folk soege om at faa lov til at leje deres lejlighed ud til turister, boligerne kaldes "Casas Particulares" og ejerne betaler et fast maanedligt beloeb til regeringen for dette privilegie og kan saa tjene penge paa at have folk som os boende. Vi havde fundet Casa Federico gennem Casa Particular websiden og havde ikke haft nogen grund til bekymring, for stedet var stort, rent og laa helt fantastisk; lige ved Prado, som er hovedgaden i Havana!

Vi havde bestilt aftensmad os vores vaert, Federico, og det kom vi ikke til at fortryde! Federico er en rigtig god kok og han havde forberedt en stor middag af traditionel cubansk festmad, som bestaar af stegt svinekoed med ris, avokado, agurk, kaal, ristede plantain bananer og en suppelignende sovs, lavet med kidney boenner. Det tegnede godt!

Da vi smagte kaffen var vi helt klare over at vi var landet et rigtig godt sted. Joesses, som den mand kunne lave kaffe. Vi fik en hurtig sludder, men der gik nu ikke ret laenge inden vi fortrak til vaerelserne, for joesses, som var vi traette!

Vi havde to vaerelser, side om side. Max fire personer, fordelt paa to vaerelser er hvad man kan faa tilladelse til at leje ud/til. Mellem de to vaerelser laa der et stort og dejligt badevaerelse og i begge vaerelser var der masser af opbevaringsmuligheder for toej og ting, et pengeskab og den uundvaerlige air condition. Der er hot, hot, hot i Havana!

Jeg vaagnede klokken fire om morgenen, mens det endnu var baelgmoerkt og laa vaagen i en halvtimes tid, indtil kokken paa taget overfor begyndte sit morgenkald KYKKELIKYYYYYY! Efter en times tid faldt jeg hen igen og sov videre til ved ottetiden. Dette moenster viste sig at gentage sig hver morgen gennem hele ferien, med eller uden kokkemorgenvaekning og helt aerligt, det var lidt hyggeligt.

Da Federico fandt ud af at han havde danske besoegende grinede han og sagde at vi ville foele os hjemme. Den danske ambassade ligger fire vinduer vaek fra lejligheden! Vi saa nu aldrig andre end os selv der saa specielt danske ud, men flaget var da oppe i loebet af ugen og man maa gaa ud fra at en eller anden passer kontoret. Spoejst at ud af alle de steder vi kunne have boet, saa endte vi lige der!

Foerste formiddag fik vi til at gaa med en hurtig rundtur i den gamle by, som ligger lige ud til vandet. Paa den modsatte bred ligger der et lille gult hus, oppe paa en bakke. I haven staar der en gigantisk ikonfigur. Huset var Che Gueveras, men som langt de fleste af de "officielle" bygninger i Havana, saa er det nu et museum, som vi dog ikke kiggede naermere paa.

Der er INGEN behov for at gaa paa museum i Havana eller resten af Cuba, for den sags skyld, da det er som at gaa i et udendoersmuseum naar man gaar gennem gaderne. Saa meget af tiden foelte jeg det som om jeg gik rundt paa et film set. Ja, ikke at jeg nogensinde har vaeret saadan et sted, men det foeles i hvert fald ikke som om det er et rigtigt sted, hvor folk virkelig bor!

Nogle af de officielle bygninger er i en fin fin stand og staar stolte og forvirrer med deres mange forskellige stilarter, mens de oldnordiske biler og lastbiler suser afsted i en kaempestor osende udstoedningssky! Jeg tror jeg saa en kommentar der sagde noget om at det ville vaere godt om man boede et sted hvor man reparerede biler. Tro mig, det er IKKE nogen god ide at beholde bilerne saa laenge. Jeg har ALDRIG nogensinde set saa faa biler forurene saa meget. Min elskede spurgte mig om der stod noget i min bibel (Lonely Planet - jordens bedste guidebog!) om hvor man kunne finde en bilsynshal, men det gjorde der ikke! Skulle bilsynsreglementet komme til Cuba, saa skulle de vidst have importeret 9 millioner cykler mere, saa de havde en hver, for der ville nok maximum vaere ti biler tilbage paa hele oeen!

Jeg kan slet ikke holde op med at taenke paa den maerkvaerdige oe. Hver gang jeg kommer i tanker om noget proever jeg paa at naa en eller anden form for konklusion ved for eksempel at sammenligne med andre steder jeg har vaeret og jo mere jeg taenker og spekulerer, jo mere indser jeg at sandsynligheden for at jeg nogensinde naar til nogen konklusion er meget lille! Cuba er unik - helt unik og der er ingen tvivl om der kommer flere billeder og fortaellinger over den naeste tid.

Det startede egentlig meget godt...

Vores tur startede foer vi overhovedet var klar til at tage afsted. Jeg fik en text og en email fra Air France, som kunne fortaelle de havde lavet om paa vores afgangstidspunkt. Vi skulle med en flyver en time tidligere end planlagt, saa klokken ualmindelig tidligt, faktisk lige midt om natten, stod vi op og koerte til Heathrow airport, for at begive os til Paris, hvor anden etape af turen skulle gaa fra. Vi var der tidligt og blev sat paa en flyver en time tidligere endnu. Den blev forsinket, saa vi endte paa en flyver der gik en time senere end den der gik to timer foer. Der var strejke i Paris!

Pariserstrejken var en god ting, for paa en eller anden mystisk vis endte vi nemlig med ordene "Pont Superieur" paa vores boarding cards - Pont Superieur (jeg er for lad til at tjekke stavningen!) er oeverste etage paa en 747-400; altsaa en lille opgradering til Business Class. :)

Forplejningen kunne vi ikke klage paa og det lille fakt at vi havde tre saeder pr to personer var der heller ingen brok over. Da vi floej over den Lysegroenne vinkede vi selvfoelgelig som en besat. Jeg er sikker paa jeg saa et par haender der floej i luften og vinkede igen!

I loebet af bare en 9-10 timer havde vi krydset Atlanten, floejet ned over Canada og USA (der var ingen spor af raketter over Cape Canaveral!) og var landet i Havana vaeldige lufthavn... Zzzz aah, nej, nu blev jeg for traet til at fortaelle videre. Vi maa tage et kapitel mere en anden dag!

Hvor skal jeg begynde?

Saa er vi hjemme igen, med oejne, oerer, naese og mund FULDE af det forunderlige Cuba. Joesses, som har vi alle faaet en paa opleveren!

En hurtig gennemgang af de hundredevis af biler viser en tur der var saa spaekket med oplevelser, at jeg snart ikke ved hvor jeg skal begynde! 

Jeg har vaeret paa nippet til at vride halsen af led indtil flere gange i de sidste ti dage, for at vaere helt sikker paa jeg fik det hele med! En ting ved jeg med sikkerhed og det er at jeg IKKE starter her, for nu vil jeg op og finde min seng!

Oh, lige en ting inden sengetid - en lille fejring af "la Revolution", for den har vi godt nok taersket langhalm i, da vi var paa besoeg i fortiden. Advarsel - der kommer mere, MEGET mere!